Annonce
Jelling Ugeavis

OK Gorm er klar til sæsonstart

Deltag i orienteringsløb med OK Gorm. PR-foto

Jelling: Forsamlingsforbuddet er nu hævet til 50 personer i forbindelse med udendørs idræts- og foreningsaktiviteter.

Det er de i OK Gorm glade for, så derfor starter foreningen forårets orienteringstræning tirsdag den 6. april.

- Vi opfordrer alle børn som voksne, der har lyst til at komme i skoven, at komme og være med fra starten. Vi må dog bede om, at man på grund af de gældende restriktioner tilmelder sig på forhånd, oplyser OK Gorm.

Annonce

Tilmeldingen skal ske senest søndag 4. april til klubbens formand Pernille Buch på sms 31311847.

Venter med spisning

- Vi overholder alle gældende restriktioner til træningen, og derfor vil alt ikke være ”som det plejer at være”. Normalt har vi spisning efter træningen, men den mulighed må vi vente med til restriktionerne bliver yderligere lempet, lyder det fra foreningen.

Orienteringsløb som familiesport giver gode muligheder for fælles oplevelser, frisk luft og motion.

- Oplevelsen kan ikke ødelægges af de restriktioner vi skal tage hensyn til, der specielt gælder på Abrahamsens Gård. Når først vi er ude i skoven, er det helt som vi plejer. Her er vi enten alene eller sammen med nogen, vi plejer at være sammen med. Alle har mulighed for at møde op, alene eller som familie. Og alle der ønsker det, får en erfaren person med rundt på orienteringsbanen. Instruktion foregår udenfor, oplyser OK Gorm.

OK Gorm holder til ved Abrahamsens Gård i Jelling Skov.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce