Annonce
Jelling Ugeavis

Postkort til fremtiden: Augusta og Drinor vil bevare solen og Ragnarok Skatepark

Alt fra Fårup Sø til Kollerup Kirke, Grangaard eller Dinosaurer-kløften i Jelling Skov er på bevaringslisten blandt 60 elever fra Bredagerskolen. For Augusta Wagtberg Hansen er det solen, der skal bevares, mens Drinor Thagi har fokuseret på Ragnarok Skatepark. Foto: Anders Kynde
60 elever fra Bredagerskolen har givet forskellige bud på, hvad der skal bevares i fremtiden.
Annonce

Jelling: - Kære Fremtid. I skal arve Ragnarok Skatepark af mig. Det er en sej skaterpark i Jelling med en masse ramper. Jeg har selv kørt der med mine søskende og mine venner.

Ordene kommer 11-årige Drinor Thagi, som har suppleret teksten med et billede af Ragnarok Skatepark. Sammen sine jævnaldrende kammerater på 5. årgang på Bredagerskolen har han skrevet et postkort til fremtiden. Her beskriver de hver deres ønsker om at bevare alt fra lokale, nære områder til større ønsker om at bevare naturen og jordkloden.

For Augusta Wagtberg Hansen er det solen, der skal bevares.

- Jeg valgte solen, fordi den er ekstrem vigtig for, at vi kan leve. Hvis ikke den var her, ville alt liv uddø, og det vil jeg helst undgå. Jeg elsker, når man kan ligge på sit håndklæde og mærke dens varme sprede sig i hele kroppen, det er bare dejligt, skriver Augusta Wagtberg Hansen i postkortet.

De 60 postkort har hængt på stativer foran Den Jyske Sparekassen de sidste par uger. Her vil de – afhængig af vejr og vind – være frem til udgangen af november.

Kære Fremtid

Hvorfor skriver et brev til fremtiden? Det spørgsmål stiller vi videre til foreningen Jelling Heritage, som sammen med byens museum og kirke står bag postkort-udstillingen.

- Visionen er at skabe et tilbagevende kunstspor i Jellings byrum, hvor vi tager udgangspunkt i, at Jelling er et Unesco Site. Det vil sige, at vi bor i en fantastisk by med et flot monumentområde, som samtidig er en del vores allesammens verdensarv - på linje med det berømte Colosseum i Rom eller Stonehenge syd for London, forklarer Flemming Midtgaard fra Jelling Heritage.

Det er planen, at byrummet mindst én gang om året er vært for et nyt kunstspor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce