Annonce
Jelling Ugeavis

Skat eller skrot? Populær danefæ-udstilling vender tilbage

Ved åbningen af sidste års danefæ-udstilling kunne borgmester Jens Ejner Christensen byde velkommen til både Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, og kulturminister Mette Bock. I år er det Erik Als, vicedirektør for museer og slotte på Nationalmuseet, som åbner udstillingen i Jelling. Arkivfoto: Søren Gylling.

Den årlige danefæ-udstilling kommer for andet år i træk til at foregå på Kongernes Jelling.

Annonce

Jelling: Det var noget af et scoop, da Kongernes Jelling i 2018 fik lov at afholde den årlige danefæ-udstilling for første gang nogensinde. Noget, som traditionelt har foregået på Nationalmuseet i København.

I år sker det igen. Denne gang med nyt tema og nye fortidsfund.

Udstillingen åbner lørdag 26. januar til en særlig danefædag, hvor amatørarkæologer er inviteret indenfor til åbningen af udstillingen, som har fået titlen "Skat eller skrot".

- Udover skatte og andre flotte genstande finder amatørarkæologerne en masse skrot med deres detektorer. Det kan være alt lige fra ølkapsler til øldåser, søm, sølvpapir eller gamle kondomæsker i metal. Sådan nogle ting giver et udslag, når de går med deres metaldetektorer. Og det, man tror, er en særlig skat, er måske bare et stykke sølvpapir, siger Morten Teilmann-Jørgensen, formidlingsansvarlig på Kongernes Jelling.

Det, man tror, er en særlig skat, er måske bare et stykke sølvpapir.

Morten Teilmann-Jørgensen, formidlingsansvarlig på Kongernes Jelling
Annonce

Skrotmusik

Ligesom sidste år er den første åbningsdag et lukket arrangement for amatørarkæologer, der har tilmeldt sig.

Om søndagen foregår den mere folkelige åbning fra klokken 10.30 med forskellige aktiviteter. Her kan gæsterne opleve en dag med guldmønter, gamle øldåser, en rusten hestesko og elever fra Kolding Musikskole, der spiller på skrot.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce