Annonce
Jelling Ugeavis

Snart kan du se film i Byens Bio igen

Ligesom meget andet har Byens Bio været tom for mennesker siden midten af marts. PR-foto
Byens Bio gør klar til en genåbning hurtigst muligt, efter at der i sidste blev givet lov fra myndighederne til at åbne før tid.
Annonce

Jelling: De seneste par måneder har de fleste nok set en del tv, streamet serier og film, nyere og ældre.

Tilbuddene har været mange. Men det er ikke det samme som at se en film i biografen, på stort lærred, med fantastisk lyd, og i selskab med andre filmelskere.

Men nu lysner det. Der er blevet givet grønt lys for, at biograferne kan åbne dørene igen, så om ganske kort tid åbner Byens Bio også.

Hos Byens Bio, der holder til i Byens Hus, glæder bestyrelsen og de frivillige sig til at byde gæsterne velkommen tilbage.

- Det bliver naturligvis på en fuldt forsvarlig måde, hvor vi følger de anvisninger, der kommer fra myndighederne. Bestyrelsen og andre arbejder på højtryk for at blive klar til en tryg start med afstandshensyn, afspritningsprocedurer med mere, fortæller Byens Bio i en pressemeddelelse.

Annonce

Arbejder på nyt program

Biografen er ved at danne sig et overblik over, hvilke film der skal på plakaten.

- Programmet er endnu ikke fastlagt. Det arbejdes der også på. Flere filmpremierer er blevet udsat, nogle på ubestemt tid. Men da Danmark blev lukket ned den 15. marts havde vi flere gode film i udsigt, som havde haft premiere i Danmark, og de film kan selvfølgelig stadig være i spil.

- Så hurtigt som det kan lade sig gøre, vil der foreligge et program for vores egen Byens Bio. Hold øje med annoncer og pressemeddelelser her i Jelling Ugeavis, og hold øje med Byens Bios hjemmeside, lyder opfordringen fra Byens Bio.

- På snarligt gensyn til nye store filmoplevelser, lyder det afslutningsvist fra biografen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce