Annonce
Jelling Ugeavis

Til angreb med skjold og sværd: Daniel og Henriette slås som de gamle vikinger

Jelling får snart en ny forening, hvor der skal kæmpes med sværd og skjold, som man gjorde i vikingetiden. Her ses en af foreningens stiftere Daniel Poulsen i kampuniform. Foto: Foreningen Ravns Hird
Der skal kæmpes med skjold og sværd i Jellings nye forening Ravns Hird, som er inspireret af vikingetiden.

Jelling: Der er ikke noget rollespil over Jellings nyeste forening. Der er til gengæld masser af vikingeislæt, våben og kraft.

Foreningen Ravns Hird er klar til at se dagens lys, og oversat til nudansk betyder det Ravns hær. Der er nemlig tale om en vikingekampgruppe, som er en sportsgren med et historisk islæt. Men som foreningens stiftere pointerer, har det intet med rollespil at gøre.

- Der er tale om en seriøs sportsgren, og vi kæmper med rigtige våben. Af samme grund skal man også være fyldt 18 år, før man får lov til at deltage, siger Henriette Taaning, som har stiftet foreningen med sin mand Daniel Poulsen.

Annonce

Parret bor i Jelling med deres tre sammenbragte børn og endnu en lille en på vej. Familien har i mange år dyrket kampsporten, men har måttet køre langt for at komme til træning.

- Der er ikke nogle tilbud på den her type sport i området. Vi plejer at køre til Fyn. Derfor vil vi gerne skabe et forum for det her i Trekantområdet med hovedsæde i Jelling, siger Henriette Taaning.

En anden form for sport

Selvom vikingekampsport er en seriøs sportsgren, adskiller den sig på mange måder fra andre traditionelle sportsgrene såsom fodbold og håndbold.

- Vi har én ugentlig træning og træner i helt almindeligt træningstøj. Men vi har ikke kampe hver weekend med matchende uniform, som man har i andre sportsgrene, siger Daniel Poulsen.


Der er tale om en seriøs sportsgren, og vi kæmper med rigtige våben. Af samme grund skal man også være fyldt 18 år, før man får lov til at deltage.

Henriette Taaning


Til gengæld træner man op til sommerens mange vikingemarkeder, hvor man kæmper i store slag mod andre kampgrupper. Og det giver en helt særlig stemning.

- Det fællesskab, der er i at mødes til de her markeder og kæmpe som gjaldt det ens liv, for bagefter at grine og hygge med sine modstandere, det kan bare noget helt særligt. Når vi er til kamp, er vi jo også iført rigtige kampuniformer, som dem, de bar i vikingetiden, siger Henriette Taaning.

Annonce

Rigtige sværd

I vikingekampsport kæmpes der med rigtige våben, hvilket kræver hård træning og øvelse.

- Når man møder op til første træning, får man ikke et rigtigt sværd i hånden. Vi starter med pinde, og når man så har lært reglerne og kan mestre dem, kan man få lov til at kæmpe med rigtige sværd, siger Daniel Poulsen.

Selvom der er tale om rigtige våben, er der dog ikke tale om en farlig sportsgren.

- Selvfølgelig er der risiko for skader, og man kan sagtens få en del blå mærker, men det er ikke anderledes end de skader, man kan få på en håndboldbane eller andre steder. Så det er en seriøs sport, men mest er det bare sjovt, fortæller Henriette Taaning.

Det er blandt andet disse våben, som der bliver kæmpet med i den nye forening Ravns Hird. Sværdene er af stål og ikke skum eller træ som i rollespil. Foto: Foreningen Ravns Hird

Ifølge Daniel Poulsen er vikingekamp en gentlemansport.

- Det handler ikke bare om at tæske løs på sin modstander. Det er for eksempel strengt forbudt at ramme hovedet, og gør man det, er man ude med det samme. Der findes også forskellige versioner af kampsporten, og vi dyrker også dét, der hedder western style, som er den mere bløde version, siger Daniel Poulsen.

Annonce

Samarbejde med Kongernes Jelling

Navnet Ravns Hird er inspireret af en helt bestemt person fra vikingetiden, og det er ikke tilfældigt.

- Vi har opkaldt vores forening efter Tue Ravneunge, som efter sigende var en af dronning Thyras mest betroede mænd. Der findes desværre ikke så meget information om ham, men han siges at have rejst mindst tre af runestenene og var betydningsfuld. Han havde sin gang i Jelling, og vi er derfor hans hær, siger Henriette Taaning.

Ravns Hird skal samarbejde med Kongernes Jelling, som er meget positive overfor den nye forening.

- Vikingekampsport er jo meget i tråd med dét, museet formidler, og vi håber da, at vi to parter kan bruge hinanden, og at vi måske kan hjælpe dem med at formidle, hvordan vikingerne trænede til kamp i sin tid, siger Henriette Taaning.

Der er informationsmøde i foreningen 1. september, hvor man kan høre meget mere om kampsporten og selve foreningen. Kort tid efter vil der være generalforsamling, hvor foreningen endeligt vil blive stiftet.

- Lige nu har vi ikke gjort os så mange tanker om medlemstal. Vi håber bare, at vi er minimum fem personer, for det er dét, som skal til for at få foreningen op at køre. Men på sigt håber vi selvfølgelig, at vi vil have en stor hird af kampklædte mænd og kvinder i Jelling, siger Henriette Taaning.

Man kan læse mere om foreningen på ravnshird.wixsite.com.

Annonce

Mest læste

Annonce
Jelling Ugeavis

Jelling inviterer til Danmarks nordligste folkefest

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Egtved Posten

Billige busbilletter og bedre boliger: Fem gange ældrerådet har haft indflydelse på vigtige beslutninger i Vejle Kommune

Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Folk skal mærke fællesskabet: Gormshallen får ny formand

Jelling Ugeavis

Bliv udvekslingsstudent: Nu kan Jelling Rotary igen sende unge ud i verden

Jelling Ugeavis

Til angreb med skjold og sværd: Daniel og Henriette slås som de gamle vikinger

Jelling Ugeavis

Vild natur og lokale kræfter: Ny lokalrådsformand er klar til at kæmpe for nærmiljøet

Mest læste

Jelling Ugeavis

Nu er der kilometerlange omveje i flere uger: Gravearbejde spærrer trafikken på besværligt punkt ved Fårup Sø

Seneste nyt

Jelling Ugeavis

Dans skal knytte bånd på tværs: Asylcentret inviterer borgere indenfor i nyt projekt

Jelling Ugeavis

Coronaen gjorde ondt på Klubben: Nye lokaler og lyskæder skal lokke de unge tilbage

Jelling Ugeavis

SuperBrugsen jubler: Stort problem er endelig kommet til livs

Jelling Ugeavis

De udenlandske gæster blev væk: Alligevel blev det en god sommer i Jelling

Jelling Ugeavis

Nicolaj blev uddannet i 2018, og nu er han ny afdelingsleder for 17 medarbejdere: Jeg har fundet min rette hylde

Jelling Ugeavis

Her er ugens film i Byens Bio: Birthe Neumann fremstiller Blixen som djævelsk, rørende og sjov

Jelling Ugeavis

Var du også vild med fællessang? - Nu er koret klar igen med ny mand i spidsen

Jelling Ugeavis

Film i Byens Bio: Sensommer med stærke kvinder

Jelling Ugeavis

Rebekka har skabt en have for mennesker og bier: Oase er skudt frem iblandt vikinger og tusindvis af turister

Jelling Ugeavis

Britta og Finn glæder sig til at synge igen

Jelling Ugeavis

Siri har etableret egen virksomhed med håndsyet læder efter seks år i England

Jelling Ugeavis

Veterantoget er klar til sommerens sidste tørn

Jelling Ugeavis

Jens' økologiske mikrobageri har været en bragende succes: - Jeg kan ganske enkelt ikke følge med

Jelling Ugeavis

Top 5: Her er de mest instagrammable spots i Jelling og omegn

Annonce