Annonce
Jelling Ugeavis

Tysktime i biografen

Deutschstunde - eller Tysktime - er en film baseret på en roman af den tyske forfatter Siegfried Lenz. PR-foto
En tysk film, der vises i Byens Bio, har en dansker på rollelisten - og så er flere af optagelserne foretaget i Vadehavet.
Annonce

Film: Den tyske instruktør Christian Schwochow har filmatiseret succesromanen Deutschstunde, skrevet af Siegfried Lenz i 1968.

Titlen Tysktime sætter rammen for fortællingen om Siggi Jepsen (spillet af Tom Gronau), der i en tysktime på en anstalt for adfærdsvanskelige unge får til opgave at skrive en stil om "pligtens glæder". Det kan han ikke, så han ryger i enecelle og begynder der at skrive om sin opvækst i den lille flække, Rugbüll, i Vadehavet.


Grundlæggende er det en stærk film om det vigtige i at følge sin moral frem for at følge "pligten", men også en film om at finde sit ståsted i livet i overgangen fra barn til voksen.

Om filmen Tysktime


Faderen, spillet af Ulrich Noethen, er en pligtopfyldende landbetjent, der forsøger at gøre den 11-12-årige Siggi (spillet af Levi Eisenblätter) til et "brugbart menneske". Dette indebærer blandt andet, at Siggi skal holde øje med sin gudfader, maleren Max Nansen (spillet af østrigske Tobias Moretti), hvis kunst anses for at være "degenerende", som nazisterne kaldte uønsket kunst.

Karakteren har en række ligheder med maleren Emil Nolde, som nazisterne også forbød at male. Hans kone, sangerinden Ditte, spilles af danske Sonja Richter, og en del af naturoptagelserne er foretaget i den danske del af Vadehavet.

Grundlæggende er det en stærk film om det vigtige i at følge sin moral frem for at følge "pligten", men også en film om at finde sit ståsted i livet i overgangen fra barn til voksen. At filmen samtidig giver en humoristisk beskrivelse af marsklandets befolkning, gør ikke oplevelsen ringere.

Mandag den 26. oktober er der mulighed for en ekstra oplevelse, da Inger Vibeke Hansen fra Bog og Bio kommer klokken 18.30 og afholder et oplæg før filmen. Efter filmen er der mulighed for diskussion i mindre grupper i cafeen. Der er almindelig billetpris og billetkøb til arrangementet.

Annonce

Nyt spilletidspunkt

Børnefamilier skal være opmærksom på, at Byens Bio fra uge 43 spiller familiefilm lørdag og søndag klokken 11.

Første film med det nye spilletidspunkt er Degruson og Stassens animationsfilm, Familien Bigfoot – en fortsættelse til Bigfoot Junior fra 2017.

Bigfoot-far forlader selvopofrende idealistisk sin elskede familie: Menneske-mor og halvt-af-hvert-søn. PR-foto

Adam bor sammen med en kæmpe bjørn, et egern, en hel vaskebjørnsfamilie foruden sin mor og far, der er berømt som Bigfoot. Berømmelsen vil han bruge til at redde et naturområde i Alaska fra at blive olieborefelt, men han forsvinder sporløst, og derfor er Adam og alle dyrevennerne nødt til at gå i aktion for at finde ham og samtidig afsløre oliefirmaets løgne.

Heldigvis taler alle dansk, selv om handlingen foregår i Alaska.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce