Annonce
Jelling Ugeavis

Ugens idé: Lav søbad eller badebro ved Fårup Sø

I Vejen Kommune blev Jels Søbad etableret i 2014. Et lignede tiltag kan laves i Fårup Sø, mener Trine Dam Larsen fra Jelling. Arkivfoto: Søren Dippel
Der skal etableres et nyt søbad eller en ny badebro ved Fårup Sø samt et tilhørende grønt område, lyder et forslag fra Trine Dam Larsen.
Annonce

Skovdallund: Mange interessante idéer er tikket ind de seneste måneder på idéportalen til Jellings nye byvision, der skal dannes i 2020.

En af disse idéer drejer sig om et søbad eller en badebro ved Fårup Sø. Trine Dam Larsen fra Jelling har indsendt idéen. Hun forklarer om baggrunden for idéen:

- Jeg synes, at Fårup Sø er en smuk sø, der ligger i et dejligt naturområde, som kan blive benyttet meget bedre end det gøres i dag. Søen er ren, og det er muligt at bade i den, men jeg synes ikke, at der er gode adgangsforhold til søen, hvis man ønsker at bade i den. Det er ærgerligt, at der findes en skøn sø i nærheden af Jelling, som beboerne i byen ikke benyttet til badning, og derfor kører vi alle sammen til Vejle eller andre steder hen for at bade i stedet for at kunne benytte sig af en lokal sø, hvor det er muligt at bade i forhold til at søen er ren, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg synes, at et naturskønt område ved Fårup Sø fortjener at blive brug noget mere af os lokale beboere i Jelling, og med et søbad eller en badebro til Fårup Sø kan både unge mennesker, familier, venner med videre få et dejligt opholdssted og tillige motion og udsigt til et skønt naturområde, hvis de bader i søgen. Søbadet eller badebroen skal selvfølgelig tilpasse de eksisterende forhold i området samt tilpasses ind i naturen. De eksisterende forhold tæller blandt andet iskiosken, kroen, Sankt Hansbål hver sommer, vikingbåden Jellingorm samt Fårup sø Campingplads. Der findes desuden toiletter og gode parkeringspladser umiddelbart ved siden af området.

Ugens idé

  • Frem mod det virtuelle byvisionsmøde 18. maj sætter vi her i Jelling Ugeavis fokus på byens nye byvision.
  • Derfor har vi hver uge udvalgt en idé fra kommunens idéportal for at skabe opmærksomhed om byvisionen.

  • Det er ikke længere muligt at bidrage med idéer og fremtidsscenarier til byvisionen, men du kan følge med i processen på hjemmesiden www.vejle.dk/byvisionjelling

Annonce

Sådan kan det blive til noget

Trine Dam Larsen foreslår, at søbadet eller badebroen kan etableres i forbindelse med den eksisterende mark, der ligger umiddelbart ved Fårup Sø og tæt på både Fårup Sø ishus samt Skovdallund Kro. I forbindelse med søbadet eller badebroen kan der samtidig etableres et offentligt grønt område, hvor de badende gæster kan samles og hygge sig, nævner hun. - Et søbad kan være en cirkelformet badebro, der er udstyret med et børneområde, et område til rolig svømning samt et område med udspring, hvis der er dybt nok i søen. En badebro vil give adgang til søen til både badning og svømning, skriver Trine Dam Larsen.

- Alt i alt kan et søbad eller en badebro og et tilhørende grønt område blive et godt samlingspunkt i naturen ved Fårup Sø for alle aldersklasser samt også for skolen og for institutionerne. Ligeledes kan det også blive et samlingspunkt for vinterbadere eller langdistancesvømmere, der ønsker at svømme i søen, og området kan indgå i JFS' sportsaktiviteter og eventuel drift, hvis muligt, tilføjer hun.

Hvis projektet går igennem, fremhæver hun, at der kan søges tilskud til badeanlægget og det tilhørende grønne område ved Lokale & Anlægsfonden. Denne fond har tidligere bidraget til et andet søbad ved Jels i Vejen Kommune. Ligeledes kan der søges om tilskud hos Jelling Musikfestival, skriver Trine Dam Larsen.

Trine Dam Larsen foreslår, at søbadet eller badebroen kan etableres i forbindelse med den eksisterende mark, der her kan ses ved Fårup Sø. Arkivfoto: Leif Baun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Så er der igen senioridræt

Jelling Ugeavis

Café Sejd Kop 2020 afgjort

Annonce