Annonce
Jelling Ugeavis

Varm op til touren: Tour de Jelling får folk op på cyklen

Alle kan være med i Tour de Jelling, uanset køn, alder, niveau og type af cykel. Arkivfoto: Louise Koustrup
Kampagnen Jelling Op På Cyklen deltager til høstmarkedet ved Runecentret med en familiecykeltur.
Annonce

Jelling: Tour de France ruller i øjeblikket hen over de franske landeveje, men i år kommer touren ikke forbi Jelling. Vi må nemlig vente helt til sommeren 2022.

Men Jelling skal ikke gå glib af et stort cykelløb, og derfor afvikles det store familieløb Tour de Jelling i forbindelse med høstmarkedet 12. september ved Runecentret.

- Her kan far, mor og børn køre med om præmier, nemlig gavekort på op til 500 kroner til en lokal cykelforretning. Men også en pizzaskære i form af en racercykel er der mulighed for at vinde, lyder det i en pressemeddelelse fra Jim Højberg og Britta Bitsch, der er en del af projekt Jelling Op På Cyklen.

Alle kan være med

  • Der er ingen undskyldning for ikke at deltage i Tour de Jelling, som består af cirka 10 kilometer lang cykeltur i Jelling og omegn, oplyser folkene bag Jelling Op På Cyklen.
  • Tilmelding kan ske på Facebook-siden for Jelling Op På Cyklen eller hos britta@jellingnet.dk. Der vil også være mulighed for at tilmelde sig på dagen.
  • Alle kan deltage: unge som gamle, familier og pensionister, el-cykler og almindelige trædecykler.

Der er lodtrækning mellem alle, der har gennemført det lokale cykelløb, der er på omkring 10 kilometer. Flere præmier vil blive udloddet på dagen.

- Vi håber at møde rigtig mange på høstmarkedet og at man benytter dagen til at finde cyklen frem, så vi alle kan varme op til Tour de France, så vi er i god form, når den i 2022 ruller igennem Jelling, lyder opfordringen fra Jim Højberg og Britta Bitsch.

Annonce

Alle børn cykler

Jelling Op På Cyklen vil gerne inspirere folk i lokalområdet til at bruge cyklen lidt mere.

- Det skal blive en vane, at børnene cykler i skole, og at man griber cyklen i stedet for bilen, når man skal op og handle eller i hallen og dyrke sport, står der i pressemeddelelsen.


Vi håber at møde rigtig mange på høstmarkedet og at man benytter dagen til at finde cyklen frem, så vi alle kan varme op til Tour de France, så vi er i god form, når den i 2022 ruller igennem Jelling.

Jelling Op På Cyklen


Ud over familiecykelturen støtter Jelling Op På Cyklen i september måned op om Dansk Cykelistforbunds kampagne Alle børn cykler ved at tilskynde skoleklasser til at deltage ved at udlove lokale præmier til klasserne.

Mange klasser fra Bredagerskolen har tilmeldt sig, nemlig fire årgange og i alt 195 elever.

- Det er simpelthen superflot, og vi er glade for, at vi kan udlove en klassetur til Byens Bio og kagemænd til de vindende klasser. Så det er bare med at få trådt i pedalerne hver dag, siger Jim Højberg og Britta Bitsch.

Der er mulighed for at vinde præmier ved at deltage i cykelløbet. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce