Annonce
Jelling Ugeavis

Vida fra 7. årgang: - Man kan godt blive lidt bekymret

12-årige Vida Quistgaard Noe er nu tilbage i skolen igen, efter hun og klassekammeraterne blev sendt hjem, fordi en lærer var blevet smittet med coronavirus. Foto: Alba Quistgaard Noe
87 elever fra Bredagerskolens 7. årgang blev i sidste uge sendt hjem i karantæne, efter en lærer var blevet testet positiv for coronavirus. 12-årige Vida Quistgaard Noe var blandt de hjemsendte elever.
Annonce

Jelling: Efter at en lærer var blevet testet positiv for coronavirus, blev hele 7. årgang på Bredagerskolen i Jelling sendt hjem i karantæne mandag i sidste uge.

Også to elever fra henholdsvis 1. og 5. årgang på skolen var testet positiv for coronavirus. Begge elever var dog blevet holdt hjemme i god tid, da man havde mistænkt dem for at være smittet. Skolen vurderede af den grund, at resten af 1. og 5. årgang ikke behøvede at komme i karantæne.


Man kan godt blive lidt bekymret over, om man selv har corona.

Vida Quistgaard Noe, elev på Bredagerskolen


Vida Quistgaard Noe var blandt de 87 hjemsendte elever fra 7. årgang. Vi har talt med hende om, hvordan har oplevet situationen.

- Det er selvfølgelig ikke så fedt at være hjemsendt som den eneste årgang på Bredagerskolen. Man kan godt blive lidt bekymret over, om man selv har corona, sagde hun, da vi interviewede hende i sidste uge.

Alba i praktik

15-årige Alba Quistgaard Noe fra Bredagerskolen har i uge 38 været i praktik på Vejle Amts Folkeblad og Jelling Ugeavis.

Her har hun blandt andet været med til at dække coronaudviklingen i Jelling og Vejle sammen med avisens journalister.

Men hun har også talt med en ejendomsmægler, besøgt en byggeplads og været med til en historie om jordskred i sommerhusområdet Mørkholt ved Vejle Fjord.

- Jeg er dog ikke så bekymret, som man måske kunne være, da jeg er hverken er en del af den mest udsatte gruppe i forhold til corona eller har haft den smittede lærer til nogle fag selv. Det har flere af mine venner fra årgangen så til gengæld haft, uddybede hun.

Alle elever på 7. årgang skulle testes for coronavirus. Hvis testen var negativ, kunne de komme tilbage til skolen tidligst om onsdagen. Efter deres første test skulle de testes igen, tidligst to dage senere for at være på den sikre side.

Annonce

Online undervisning

Vida Quistgaard Noe oplevede sammen med resten af landets skolebørn at blive sendt hjem i foråret som følge af den nationale coronanedlukning, så for 7. årgangs vedkommende er det anden gang, de sendes hjem.

Både sidste gang og denne gang savnede hun undervisningen på skolen, hvor man eksempelvis nemmere kan stille spørgsmål, hvis der er noget, man ikke forstår.

Denne gang var der lavet et program for alle elever på årgangen. De havde blandt andet mange timer på Google Meet, hvor de kunne se hinanden under undervisningen.

Undervisningen foregik på Google Meet for Vida Quistgaard Noe og klassekammeraterne på Bredagerskolen. Foto: Alba Quistgaard Noe

- Jeg glæder mig til at komme tilbage til skolen, hvis jeg altså bliver testet negativ. Jeg kan meget hurtigt blive rastløs, når jeg er færdig med mine lektier. I skolen er der næsten hele tiden noget at give sig til, sagde Vida Quistgaard Noe.

- Det har også påvirket min fritid. Jeg kan hverken være sammen med mine venner eller komme til guitar, før jeg er blevet testet negativ. Det er virkelig træls, da det jo er noget, jeg går op i og har det sjovt med, fortsatte hun.

Annonce

Negativ test

Torsdag morgen fik Vida Quistgaard Noe svar på coronatesten inde på hjemmesiden Sundhed.dk. Testen var negativ.

Hun kunne derfor ånde lettet op og vende tilbage til skole, venner og fritidsaktiviteter igen om fredagen.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage til skolen, nu hvor jeg ved, at jeg ikke har corona, sagde Vida Quistgaard Noe, som blev testet for anden gang torsdag og i skrivende stund stadig afventer svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling Ugeavis

Tysktime i biografen

Jelling Ugeavis

Jazzmusik i Bredsten Kirke

Annonce