Annoncørbetalt indhold

Fodterapi er for alle – hele livet

Fodterapeut Eva Beer kan sagtens ordne patientens fod, og få en god snak samtidig.

Denne artikel er sponsoreret af xn--ggodt-mra.nu

Fodterapi er for alle – ikke kun for ældre eller syge. Det skal være dejligt og uhøjtideligt at gå til fodterapeuten, mener de to fodterapeuter på Frederikssundsvej 110 lige ved Bellahøjhallerne.

Siden Gitte Forsberg overtog klinikken i 2014, har hun lagt vægt på at der skal være en uhøjtidelig atmosfære. Her er ingen hvide kitler og løftede pegefingre, men en professionel og hyggelig behandling. Den uformelle tone gælder også kollegaen Eva Beer, der kom til klinikken i 2018 og ligesom Gitte Forsberg er statsautoriseret fodterapeut.

Ikke kun for ældre eller syge

Mange af kunderne i klinikken er kommet gennem mange år, for klinikken har eksisteret siden starten af 1980’erne, men der kommer også nye til, og Gitte og Eva vil gerne slå et slag for, at fodbehandlinger ikke kun er for ældre eller syge.

-Vi er uddannet til at yde en professionel fodbehandling, vejlede om fodindlæg, og sko, foretage fysiologiske undersøgelser og behandle gigt- og diabetespatienter, men vi kan sandelig også tilbyde både unge og raske mennesker en god oplevelse. Ved en almindelig fodbehandling får man fodbad, fjernet hård hud, klippet, fræset og renset negle, fjernet ligtorne og får en lækker fodcreme. I vores wellness, som mange kommer og får til deres ”sommerfødder”, kan du også få peeling og paraffinbad samt neglelak, fortæller Gitte Forsberg.

Fødderne skal bruges hele livet

Både hun og Eva Beer håber, at flere vil få øjnene op for det velvære, der ligger i jævnlige fodbehandlinger. Fødderne skal vi bruge hele livet, og de er udsat for ekstremt pres – ikke mindst hvis man går og står meget på sit arbejde. Men ofte bliver fødderne blot taget for givet, og mange glemmer at tage sig af fødderne – indtil de får problemer.

-Jeg har hørt, at man i militæret siger at ”du har det ikke bedre end dine fødder har det”. Og soldater ved om nogen, hvad det betyder at kunne bruge sine fødder optimalt. Hvis du jævnligt får fodbehandlinger, kan vi ofte fange problemer, inden de opstår, og rådgive om det rigtige fodtøj og øvelser, der forebygger problemer senere hen, siger Eva Beer.

Hun ved godt, at nogle – måske især mænd – ikke er glade for at fremmede skal have med deres fødder at gøre, men når de har prøvet at få en fodbehandling, bliver de nogle gange helt afhængige af det, og kommer igen og igen, fortæller Eva Beer, som inden hun blev autoriseret fodterapeut har arbejdet på plejehjem i 20 år.

Gitte Forsberg og Eva Beer byder velkommen i klinikken Gågodt.nu

Tillidsforhold til kunderne

Mens nogle af kunderne er stamkunder, kommer andre fordi de har fået et gavekort af en ven, veninde eller ægtefælle. Og det bliver for nogle til en fast vane at få en fodbehandling flere gange om året. Sportsfolk – og unge der træner meget - har ofte stor glæde af behandlingerne, og både Gitte og Eva gør en dyd ud af at opbygge et tillidsforhold til kunderne. De synes begge, at de har et super dejligt job, hvor de møder alle slags mennesker.

-Man skal være lidt af en ”psykolog”, for vi snakker meget med kunderne, når de sidder afslappet i stolen. De skal kunne stole på os og på den rådgivning vi giver dem, for vi er jo professionelle lige som andre sundhedsfaglige. Her prøver vi blot at gøre det lidt mere uhøjtideligt, understreger Gitte Forsberg.

Foruden fodbehandlingerne kan fodterapeuterne også rådgive om produkter til fødderne som særlige strømper, neglepleje og fodcremer, der kan hjælpe med at holde fødderne sunde og friske – hele livet.

www.gågodt.nu

Eva Beer og Gitte Forsberg foran klinikken, der ligger centralt på Frederikssundsvej 110.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.

  • Fodterapeut Eva Beer kan sagtens ordne patientens fod, og få en god snak samtidig.
  • Gitte Forsberg og Eva Beer byder velkommen i klinikken Gågodt.nu
  • Eva Beer og Gitte Forsberg foran klinikken, der ligger centralt på Frederikssundsvej 110.