Annonce
Trafik

15 fik bøde og en bilist blev frakendt kørekort: Der bliver kørt alt for stærkt på Nordhavnsvej

15 fik bøde og 1 fik betinget frakendt kørekortet, da politiet holdt fartkontrol på Nordhavnsvej torsdag. Arkivfoto: Martin Sørensen
Annonce

Københavns Politi var torsdag på Nordhavnsvej for at lave en fartkontrol. 15 bilister fik en bøde og et klip i kørekortet for at køre for stærkt, oplyser Københavns Politi.

En bilist kørte 108 km/t i en 60-km zone, hvilket resulterede i en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet.

- Nordhavnsvej er et af de steder i byen, hvor vi ved, at der af og til bliver kørt for stærkt. Det fik vi desværre bekræftet i går, hvor 15 bilister fik en bøde og et klip i kørekortet for at overskride hastighedsgrænsen. Derfor er strækningen også en af dem, som vi er særligt opmærksomme på, udtaler politikommissær og leder i Færdselsafdelingen, Henning Pedersen i en skriftligt kommentar og tilføjer:

- Det er vigtigt, at vi alle overholde hastighedsbestemmelserne - da høj hastighed vurderes til at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst eller dødsfald. Så sænk farten, så vi alle sammen kan komme sikkert frem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Coronatest uden tidsbestilling

Annonce