Annonce
KøbenhavnLIV

Anne og Sofus efter brand i deres livsværk: 'Folk løber ind for at se, om vi er okay’

Anne Rebecka Bastholm og Sofus Mads Clementsen. - Foto: Kirsten Duedal Vesterlund

Lynhurtige reaktioner, en handlekraftig forbipasserende og en helt masse omsorg og forståelse danner rammen om en begivenhed, der udsprang af brandudvikling fra en fond i Brasserie Valby.

Annonce

Anne Rebecka Bastholm og Sofus Mads Clementsen brugte det meste af søndag 14. juni på Hvidovre Hospital, mens der tikkede beskeder ind fra Annes 20-årige søn, der tog sig af alt det praktiske i døgnet efter branden.

Det gav ro og gjorde, at Anne og Sofus side om side kunne ligge og bearbejdede det drama, der for dem begyndte med, at de blev vækket klokken 10 om formiddagen af en hård banken på deres hoveddør og råbet: ‘Det brænder, det brænder!’.

Udenfor stod en kvinde iført løbetøj. Kvinden vidste ikke, at de to personer, hun havde vækket, er dem, der ejer og driver det, der brænder nedenunder: Brasserie Valby.

Annonce

Hurtig handling

Anne Rebecka Bastholm og Sofus Mads Clementsen skyndte sig ned ad bagtrappen og så straks, at der kom røg ud fra restauranten. Røgen lugtede lidt ligesom, når man brænder en sovs på, og derfor vidste de instinktivt, at det kom fra køkkenet.

- Jeg ser ind i køkkenet, som er fuldstændig indhyllet i røg. Jeg kan ikke se mine egne fødder, jeg kan kun ane flammerne, der kommer bagerst fra køkkenet, siger Sofus Mads Clementsen.

På instinkt famler han sig frem til noget, han kan bruge som grydelapper og kaster sig over en stor 60 liters gryde med fond i. Det er den, der står i flammer. Han får den ned på gulvet og væk fra det område, hvor elskabe og emhætten er, og så skynder han sig ud via branddøren.

Aktionen koster Sofus Mads Clementsen en andengradsforbrænding, men det stopper branden fra at sprede sig, og brandvæsnet, der kommer få minutter efter, får situationen under kontrol.

Annonce

Ren kærlighed

Til trods for den voldsomme begivenhed er selve Brasserie Valby og ejerne sluppet billigt. Ilden spredte sig ikke videre fra køkkenet, og det betyder, at de allerede kan åbne op for restauranten i uge 26. Og det er tiltrængt.

- De seneste par dage, mens vi har ryddet op, har vi set folk kaste deres cykler ovre i krydset og løbe ind for at se, om vi er okay. Det er dybt rørende, og vi er så taknemmelige for alle dem, der har rakt hånden ud til os og tilbudt os deres hjælp. Det er ren kærlighed, siger Anne Rebecka Bastholm og fortsætter:

- Det er svært for os at takke alle dem, der har vist os omsorg på Facebook og andre steder, fordi det har været så overvældende. Det er vigtigt for os at sige, at vi er positive, vi ser fremad, og vi glæder os til at være en del af det lokalmiljø, der allerede har givet os så meget.

Annonce

Ser lyst på fremtiden

Brasserie Valby har ikke eksisteret ret længe, og faktisk har restauranten grundet coronavirussens indtog endnu ikke holdt åbningsfest.

Det har dog ikke afholdt folk fra at reservere borde de næste mange uger frem i tiden, og derfor ser Anne Rebecka Bastholm og Sofus Mads Clementsen også lyst på fremtiden på Valby Langgade 90.

- Overvældende er snart er slidt ord, men det er den følelse, vi står tilbage med. Man har bare lyst til at kramme alle dem, der kommer ind ad døren, og det er fedt at mærke, at de har stedet lige så tæt på hjertet, som vi har, siger Anne Rebecka Bastholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Parkering er en mangelvare

Debat

Træerne på Øster Allé sviner

Annonce