Annonce
UDE GODT, HJEMME BEDST

Beboer: Jeg føler, jeg kom i himlen, da jeg kom hjem

Postparken er ikke sådan et sted man flytter fra. Det kan 89-årige Inger Frouland tale med om. Hun har nemlig boet der siden 1949 og flyttede ind et halvt år efter at byggeriet stod færdigt. Foto: Thomas Brolyng Steen.
En større renovering har betydet, at beboerne i Postparken i Kastrup har været genhuset. Nu er de første på vej hjem igen og kan glæde sig over at flytte ind i helt nye boliger
Annonce

Der er gravet, banket og boret. Det har larmet og til tider været lidt besværligt, men støvet er ved at lægge sig. Og bag støvtågerne dukker en flot og ny boligforening op. Det er Postparken i Kastrup, der de seneste år har gennemgået en større renovering, der blandt andet byder på 30 helt nye tilgængelighedsboliger, 86 to-etagers tagboliger, nye altaner, køkkener og bad, bedre isolering og meget mere.

- Vi har arbejdet i mere end ti år på at få denne her helhedsplan på plads, og jeg glæder mig over, at vi nu begynder at kunne se resultaterne af det store arbejde, siger Kasper Nørballe, direktør i FA09, der er administrator for Postparken.

En større renovering af Postparken har været nødvendig. Byggeriet er opført i årene lige efter 2. verdenskrig, og tiden har slidt på boligerne. Desuden var de byggematerialer, man kunne få dengang, heller ikke altid de bedste. I dag har vi mere viden om moderne byggeri og komfort – og bedre materialer. Og det kan nu ses i Postparken.

Annonce

Topmoderne boliger

Under renoveringen blev beboerne genhuset i en anden afdeling. FLere valgte dog at flytte i sommerhus, men nu hvor de er tilbage, kan de så glæde sig over topmoderne boliger.

En bolig på 80 kvadratmeter kommer til at koste cirka 6.300 kr. om måneden. En attraktiv pris og måske også en af årsagerne til, at der ikke er flere ledige boliger i Postparken.

Postparken er nemlig ikke et sted, hvor flyttebilerne kører ud og ind hele tiden.

Det kan 89-årige Inger Frouland tale med om. Hun har nemlig boet der siden 1949 og flyttede ind et halvt år efter, at byggeriet stod færdigt.

- Jeg mødte min mand i Post- og Telegrafvæsenet. Dengang sad jeg i telegrafen, og han havde lige fået en lejlighed herude – og så flyttede jeg ind. Dengang var det meget svært at få noget at bo i, husker Inger Frouland.


Jeg flytter aldrig herfra. Jeg er ikke sådan en der bare bryder op. Efter renoveringen har jeg fået et stort nyt badeværelse med et separat bad og nyt køkken. Jeg føler, jeg kom i himlen, da jeg kom hjem igen.


Annonce

Flytter aldrig herfra

Inger Frouland er født i Vanløse og har altid sagt, at hun aldrig skulle bo på Amager. Altså lige indtil hun flyttede ind i Postparken.

- Det er jo et super fint sted og tæt på by og strand. Jeg flytter aldrig herfra. Jeg er ikke sådan en der bare bryder op. Efter renoveringen har jeg fået et stort nyt badeværelse med et separat bad og nyt køkken. Jeg føler, jeg kom i himlen, da jeg kom hjem igen, griner Inger.

Når man som Inger har boet det samme sted i over 70 år, så har man set lidt af hvert.

- Jeg synes, vi har et godt naboskab herude. Jeg har jo gennem tiden haft flere naboer, men vi har altid fundet ud af det med hinanden.

Postparken

Postparken er en boligbebyggelse opført i slutning af 1940'erne. Bebyggelsen rummer i dag 401 boliger og er beliggende ved Kastrupvej. Ved gennemførelse af helhedsplanen er det målet at opgradere og energirenovere bebyggelsen svarende til nutidig standard samt få tilført flere større boliger til børnefamilier.

Postparken blev i 2003 af Landsbyggefonden udtaget som Demonstrationsprojekt for renovering af 50 ´er-byggeri, såvel æstetisk som energimæssig. Afdelingen havde et stort ønske om at få differentierede boliger. Hidtil har boligerne været små, men da bestyrelsen ønskede at fastholde børnefamilierne i området, blev der etableret fire- og fem-værelses boliger. Renoveringen koster cirka 500 mio. kr., men en stor del af udgifterne er almindelig vedligeholdelse af afdelingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KRIMI

Helten bor i gaden med den grumme historie

112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Debat

Øget fokus på entreprenørsvigt

Alarm112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce