Annonce
Natur

Beboere om sø der skal fjernes: Den er jo fuld af frøer og haletudser

Beboerne her fra Ørestad Syd forstår ikke, at søen skal væk. Fra højre katten Emo, Kristine Valentin Weiskopf, Mikkel Gautier Roesen, Karen Imbæk Starlit, Melissa Sarmient samt Maria Zhelezova og Nikola Irinchev med døtrene Victoria og Alexandra. Foto: Hanne Bjørton
Beboere forstår ikke Miljøklagenævnets afgørelse om, at en sø ud for Ørestad Syd skal nedlægges. Kan man overhovedet udelukke, at der er spidssnudede frøer her, spørger Kristine Valentin Weiskopf.
Annonce

En gruppe beboere i Ørestad Syd er dybt forundrede over Miljøklagenævnets afgørelse om, at en lille sø mellem bydelen og Kanonvej skal tømmes og dækkes til.

Som vi fortalte i en artikel i slutningen af september, etablerede By & Havn og Naturstyrelsen i 2016 søen og et vandløb ind i Ørestad Syd, efter Københavns Kommune havde vurderet, at naturbeskyttelsesloven ikke forhindrede dette.

Men da sø og vandløb stort set var færdigt, vurderede kommunen efter en besigtigelse, at området alligevel er omfattet af loven, og gav derefter i 2018 på bagkant en lovliggørende dispensation til søen. Og så kom klagen fra Naturfredningsforeningen, som Miljøklagenævnets afgørelse tager udgangspunkt i.

- Vi bor lige ved siden af søen, og hele foråret er der haletudser og senere frøer, som vi kan høre fra lejligheden. Det er et meget levende vandhul, så rent intuitivt virker det helt forkert, at det ikke må være der, siger Kristine Valentin Weiskopf.

Annonce

Frø var vigtig engang

Hun trækker en parallel til den politiske beslutning i 2017 om at droppe den gamle strandeng syd for Grønjordssøen på Amager Fælled som byggefelt for den sidste bydel i Ørestad - dengang kaldet Amager Fælled Kvarter - og i stedet nu planlægger byggeriet ved Vejlands Allé.

- Der var noget med en spidssnudet frø, som man gjorde alt for at beskytte. Kan man overhovedet udelukke, at der er spidssnudede frøer ved den her sø, og kan man ikke motivere nogen til at undersøge det? At man helt vil fjerne søen, lyder mere som en principsag end logik i forhold til at beskytte natur, siger Kristine Valentin Weiskopf.


Det er et meget levende vandhul, så rent intuitivt virker det helt forkert, at det ikke må være der

Kristine Valentin Weiskopf


En af årsagerne til Miljøklagenævnets afgørelse er, at man ifølge naturbeskyttelsesloven ikke må ændre tilstanden af beskyttet natur, som man har gjort via den menneskeskabte sø.

- Hvis du går ud og ser på Kalvebod Fælled, så er der masser af gravede kanaler, så det er da også menneskeskabt. Man skulle tro, at Miljøklagenævnet har en stak af vigtigere sager at tage sig af, end at de få kvadratmeter her skal være magen til de mange kvadratmeter derovre, siger Mikkel Gautier Roesen.

- Det er helt forkert at nedlægge den sø, for den er til så stor glæde for voksne og børn her, og skolen bruger også søen til læring, siger Kristine Valentin Weiskopf.

Flere kommentarer om søen

Efter vi lagde den første artikel på Facebook om, at søen skal fjernes, kom blandt andet disse kommentarer:

Malene Hansen: Den oprindelige natur på stedet er vel havbund. Og bydele er ok at anlægge på den, men ikke en lille regnvandssø? Come on!

Camilla Mortensen: Hvad med alle dyrene der lever der. Er de ligeglade?

Christine Nuppenau: Det kan godt være, at det er efter bogen, men det virker sgu absurd.

Jeff Priis: Hmm, “forkert” natur skal fjernes når det drejer sig om ny “forkert” natur fra 2016, men “forkert” natur fra 70’erne, da en losseplads over år blev til ”lærkesletten”, synes Danmarks Naturfredningsforening ikke skal fjernes. Dobbeltmoralen er vist til at tage at føle på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Ærgerligt med fugleøen

Annonce
Forsiden netop nu
Jul

Jul i Kronen. Få et overblik her

Debat

Vanvidsbilisme skal straffes langt hårdere

Trafik

Find én fejl

Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

Annonce