Annonce
Covid-19

Cathies råd efter coronasygdom: Lav aftaler med dine venner før du bliver syg

Cathie Heming. Foto: Hanne Bjørton
Cathie Heming fik covid-19 og kom i kontakt med andre smittede, der ligesom hun oplevede, at bekymring og ensomhed fyldte mere end den fysiske sygdom. Hun opfordrer derfor os alle til at aftale forventninger til daglig kontakt fra familie og venner, før sygdommen rammer.
Annonce

- Fredag eftermiddag - Blev pludselig ramt af en kæmpe kølle, der flækkede både baghoved, nakke og ryg - eller sådan føltes det. Lørdag og søndag oplevede jeg muskelsmerter, der burde få selv den mest ambitiøse bodybuilder til at blegne. Søndag og mandag havde jeg en hoppende elefant stående på brystet. Tirsdag morgen var jeg stort set corona-symptomfri - og lettet!

Sådan fortalte Cathie Heming fra Sundbyøster 5. november på Facebook om sit møde med covid-19.

Tre dage senere fulgte hun op med en virtuel krammer til andre, der var blevet smittet:

- Du er ikke alene, selvom det føles sådan. Send mig en PB, så jeg kan høre, hvordan du har det. Og om der er noget jeg kan gøre for dig, skrev Cathie og fik flere henvendelser.

- Det var tydeligt, at folk bare havde brug for at snakke med en, der havde været i samme situation. Og jeg kan høre, at rigtig mange føler skyld over, at de er blevet smittet i forhold til den måde, folk tilgår dem på: Arh, det har du nok selv været skyld i. Men også ensomhed. Det forbandede er, at bliver man syg nu, ligger det i enden af otte måneders corona, hvor vi i forvejen er understimuleret socialt, og pludselig skal man så isoleres yderligere, fortæller hun.

Annonce

Ingen blev smittet

Cathie blev smittet i en situation uden alarmklokker, da hun kørte familiens to teenagedrenge og to holdkammerater til en basketball-kamp i Hørsholm.

- Det er bare vilkårene som forældre, og selvfølgelig tager man et par ekstra drenge med. Jeg spurgte: Er I alle friske, raske og sunde, og ja, det var de. En af dem var så smittet, men fuldstændig symptomfri, så ingen kunne have vidst det.

Tre dage senere, om fredagen, ramte nakkesmerterne. Lørdag morgen fik hun at vide, at en af drengene i bilen havde været smittet. Samme dag blev hun testet og fik bekræftet smitten søndag. Fra hun blev smittet tirsdag aften til sygdommen brød ud fredag havde hun kysset og krammet mand og børn derhjemme, og torsdag havde hun desuden været på arbejde blandt kolleger.

- Så kommer bekymringer og angst. Det der følelsesregister, der pludselig går igang - sådan ville du aldrig have det, hvis du bare fik influenza eller en halsbetændelse. Du er både bekymret for, om du bliver en af dem, der ligger på intensiv. Men også for, om du har smittet nogen. Det ville jo være frygteligt, hvis man havde smittet en, der skulle otte uger i respirator og med kroniske lungeproblemer til følge! Alle mine kolleger og familiemedlemmer var igennem en test, og det var en enorm lettelse, at alle blev testet negative. Jeg er jo heldigvis verdens dårligste smittespreder. Måske fordi jeg ikke på noget tidspunkt i forløbet har hostet.

Annonce

Arbejdet var guld

Familien bor i villa, så Cathie kunne isolere sig på et hjemmekontor med en dør lige ind til stuen.

- Jeg spiste sammen med de andre, jeg sad i den ene ende af bordet og de sad i den anden. Og jeg havde maske på, når jeg gik rundt i huset. Så jeg følte mig ikke ensom. Jeg kunne se min familie gennem glasruden i døren, og jeg havde en mor der ringede og venner, der skrev. Men hvis du er en af dem, der er lidt isoleret eller bare er introvert, så er det altså et spark lige i mellemgulvet at skulle igennem den situation.

Trods feber var Cathie ikke træt under sygdomsforløbet. Så hun besluttede at arbejde hjemmefra.

- Det er ikke sikkert, at alle kan det. Måske kan man arbejde 50 procent, måske 25 procent. Men for mig var det den helt rigtige beslutning at arbejde 100 procent, for så var man opfyldt af noget andet end sygdommen. Og den daglige pingpong med kollegerne, hvor de lige spurgte: 'Nå, hvordan går det så i dag?' og 'Har du det bedre?' - det var altså guld.


Der er brug for, at vi hver især giver lidt ekstra af os selv, når vores omgangskreds bliver syge.

Cathie Heming


Hun vil derfor råde alle til at overveje, hvad man har brug for, hvis man bliver syg. Og forberede sig på med venner, familie og arbejde, hvordan man gerne vil kontaktes.

- For der er stor sandsynlighed for, at mange vil få corona. Jeg er privilegeret at jeg har de rammer, jeg har. Det er bare ikke for sjov at gå igennem, hvis du er Palle alene i verden. Så jeg tror, at det allerbedste, man kan gøre for sig selv, det er at lave et kontaktberedskab, hvor man siger til de to-tre nærmeste venner: Hvis jeg nu bliver syg, er det så okay, hvis vi lige har fat i hinanden i den periode. Det er ikke sikkert, jeg gider lange snakke, men kan vi lige være in touch, hvis jeg nu har brug for en liter mælk og lidt støtte og omsorg. For det er lettere at få det aftalt inden, end mens man er syg og er blevet angrebet af alle tankerne.

Faktisk har Cathie og flere af de smittede, hun har været i kontakt med, oplevet, at nogle i omgangskredsen trak sig lidt.

- Og det smitter jo ikke virtuelt eller over telefon, men der er et eller andet alligevel. Det giver mening, at man lader folk være i fred, hvis de virkelig ligger og er fysisk syge. Men problemet er, at så er du alene med corona-tankemylderet med bekymring og ensomhed. Alt efter hvordan du er som person, så er det jo faktisk farligere for nogen end sygdommen selv. Og så er man bedre stillet, hvis der lige er kontakt en gang om dagen.

- Man kan også på forhånd tage en snak med sin arbejdsgiver og sige: Hvis jeg nu skulle blive syg, hvad er det så jeg kan sidde med og arbejde derhjemme. For mig var det fedt at arbejde, for det fik tankerne lidt væk.

Annonce

Stadig i kontakt

Cathie har været rask i flere uger, men en ting driller endnu:

- Den med smag- og lugtesans - jeg kan ingenting lugte eller smage! Det kommer lige ind imellem - den anden dag kunne jeg lige pludselig lugte rosmarinen ganske kort. Og så er jeg stadig lidt øm i nakken, men det kan lige så godt være på grund af dårlig arbejdsstilling.

Hun fortsætter med at skrive med dem, der havde kontaktet hende om deres sygdomsforløb og tanker.

- Jeg har skrevet det ind i min mentale kalender, at jeg hver morgen skal sende dem en hilsen, og så kommer der lidt pingpong i løbet af dagen. Det betød megameget for mig, at jeg havde en mor, kollegaer og et par venner, der gjorde det for mig. Og jeg tænker, at det er nok det, vi bare skal gøre for hinanden, for det her er svært. Der er brug for, at vi hver især giver lidt ekstra af os selv, når vores omgangskreds bliver syge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Sognepræst: Jeg løber ad helvede til

Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Annonce