Annonce
KøbenhavnLIV

De udstiller malerier som er malet på vinduer

Unge kunstnere i aktion i Villa Kultur i efterårsferien. Foto: Maria Bruun-Schmidt
I efterårsferien kan du se og opleve, hvordan to unge kunstnere glasmaler på vinduer i orangeriet i Villa Kultur på Østerbro. Det er en kunstart, som er sjov og spændende at se på for hele familien.
Annonce

Kunne du tænke dig at se farvestrålende og smukke glasmalerier på vinduer og vide, hvordan man skaber kunst på et vindue? Så kik forbi Villa Kultur tæt på Bopa Plads i efterårsferien, hvor gæster kan opleve glasmaleriets kunst.

Ruderne i villaens fine, grønne orangeri er blevet pudset så de er helt rene. De bliver nemlig brugt som kunstlærredet, når billedkunstnerne Johanne Lykke og Nina Elizabeth udstiller med glasmaleriudstillingen ”Orangery Delights” i Villa Kultur.

Annonce

Naturen som motiv

Udstillingen skal ifølge de to kunstnere få os til at reflektere over naturens rolle i en særlig pandemitid, hvor flere og flere af os søger mod naturen for at finde ro, svar og fordybelse. De giver hver især en abstraktion over naturen og dens betydning gennem deres glasmalerier i flotte farver og med fragmenteret referencer til landskaber og blomster som hibiscus, orkidé og paradisblomst.

Vinduerne i det fine, grønne orangeri har fået nyt liv med glasmalerier i flotte farver. Foto: Maria Bruun-Schmidt

Man kan møde Johanne Lykke og Nina Elizabeth til Finissage fredag 16. oktober fra kl. 16-19. Her vil kunstnerne fortælle om, hvordan de arbejder med glasmaleri, det transparente landskabsmaleri og deres kreative tanker bag udstillingen. Deltagelse i Finissage er gratis, men kræver tilmelding hos Villa Kultur.


Udstillingen skal vi os til at reflektere over naturens rolle i en pandemitid, hvor flere og flere af os søger mod naturen for at finde ro, svar og fordybelse.

Johanne Lykke og Nina Elizabeth


Johanne Lykke er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og BHQFU i New York med base i København. Ninna Elizabeth er billedkunstner med base i København og Berlin. Hun er vokset op i Danmark, Mexico og Sverige, og er uddannet på The Royal College of Art i London.

Udstillingen "Organgery Delights" kan opleves både tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i efterårsferien kl. 12-16.

Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 Østerbro.

Annonce
Annonce
112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Flere Kastrup-svømmere smittet med corona

Alarm112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Debat

Øget fokus på entreprenørsvigt

Mad og drikke

Ny restaurant: Laver takeaway snask med øko-råvarer og fokus på dyrevelfærd

Kunst

Særudstilling står i genbrugets tegn

Annonce