Annonce
Kultur

Digter: Græsset i Vanløse Idrætspark dufter helt særligt

Jesper B. Korndal udkommer med sin syvende digtsamling, Doo wop 18. juli 2020. Der er reception på, Det ny Scala, Ravnsborggade 8, i tidsrummet 14-16. - Foto. Chili Djurhuus
Selvom Jesper B. Korndal bor på grænsen til Vanløse, er Vanløse en stor del af hans hjerte. Hvilket viser sig i hans nye digtsamling, Doo wop, hvor han har skrevet tre hyldestdigte til Vanløse.
Annonce

Min far, der døde i december, kom fra Vanløse. Han opvoksede i barakkerne i 1950 -og 60´erne. Han elskede Vanløse, så selvfølgelig har jeg skrevet en hyldest til Vanløse.

Sådan starter digter Jesper B. Korndal sit interview med VanløseLIV. Han er aktuel med sin syvende digtsamling Doo wop, der udkommer 18. juli.

Annonce

Fodbold og øl på Cafe Damsø

- Det første digt, jeg skrev til min digtsamling, skrev jeg imens jeg kørte i bus på Ålekistevej. Det blev ligesom kimen til digtsamlingen. Digtet handler om Vanløse. Den gamle kaffebar. Bussen der kører gennem Ålekistevej, siger Jesper B. Korndal, der forklarer, at Ålekistevej for ham altid har været, og stadig er, et åndehul han forbinder med nostalgi.


Da jeg blev ældre tog vi altid ned på Cafe Damsø og fik en øl efter kampen. Det er nogle gode minder

Jesper B. Korndal


Jesper har gennem hele sin barndom hørt anekdoter om Vanløse. Til trods for at hans forældre boede i Farum, så befandt Jesper og hans far sig tit i Vanløse.

- Min far tog tit bilen og kørte til Vanløse. Her kørte han rundt og viste mig, hvor han var vokset op og havde leget. Og han blev meget glad, da jeg flyttede tæt på Damhussøen. Det var som om cirklen blev lukket der, siger Jesper B. Korndal, tager en dyb indånding, smiler, og fortæller, at det var mere end undtagelsen, at hans far tog ham med til fodbold i Vanløse.

Jesper B. Korndals digt til sin far, Boye Korndal (1952-2019)

Til min far, Boye Korndal (1952-2019)

Mon ikke

du blev

alt

rigeligt

af

det du

drømte om

dengang i

Vanløse Barakkerne

du blev

far

for mig

en god én

endda

nu sidder vi

udenfor

Gentofte Hospital

ryger

hvor vi ikke burde

hvor vi ikke må

hvor vi bare er os

aner ikke

hvorhen

hvortil

hvorpå

røgen lægger sig

men ét

hul i luften

er efterladt

- Da jeg blev ældre tog vi altid ned på Cafe Damsø og fik en øl efter kampen. Det er nogle gode minder, og sjovt nok har jeg også skrevet en digtsamling om fodbold, og i et af digtene i Doo wop skriver jeg også om Vanløse Idrætspark. Græsset i Vanløse Idrætspark dufter helt særligt siger han og smiler. Det er tydeligt, at de mange ture til Vanløse har gjort et stort indtryk på Jesper.

Annonce

Hyldest til 50´ernes musik

Med sin nye digt samling vender Jesper, ifølge ham selv, tilbage til den mere klassiske digtning inspireret 1950- og 60´ernes doo wop musik.

- Min digtsamling inderholder 34 digte, fordi det var i 1934 at det bedste doo-wop nummer, Blue Moon, blev skrevet forklarer Jesper B. Korndal, der har brugt et år på at skrive digtsamlingen.

Musikgenren doo-wop

Doo-wop er en musikgenre der blev udviklet afrikansk-amerikanske sanggrupper i USA i startede i 1940'erne.Doo-wop opnåede bred popularitet i 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.

Navnet doo-wop er en imitation af backing-stemmernes lydord, der fungerede som rytmisk underlægning til solistens længere fraser. Doo-wop-grupper var fx The Drifters og The Platters.

Jespers interesse for digtning startede, da han tog til Brasilien i 2001 og boede hos sin onkel og lille fætter.

- Vi havde ikke fjernsyn, så jeg sad jeg og læste og skrev, og pludselig gik det op for mig at det var det jeg skulle bruge mit liv på, fortæller Jesper B. Korndal det har skrevet digte siden. Doo wop er hans syvende digtsamling.

Udover at skrive digte underviser Jesper også andre i skrive digte på efterskoler og folkeskole, da det er vigtigt for ham at udbrede kunstarten.

Doo wop udkommer 18. juli, og der er reception på, Det ny Scala, Ravnsborggade 8, i tidsrummet 14-16. Du kan følge Jesper B. Korndal på hans forfatterside på

https://www.facebook.com/JBKorndaldigter

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Afsked

Efter 22 år: Filialdirektør siger farvel

Indre By

Cykler I til skole?

Annonce