Annonce
KøbenhavnLIV

Efter 5o år: Korsgades frisør Esther lægger saksen i skuffen

Annonce

Efter 50 år som selvstændig stopper den kendte frisør Esther Gotfredsen, 77 år, sit virke til nytår, og salonen i Korsgade er sat til salg. Esther siger pænt farvel ved en reception 1. november.

Nutidens frisører har lært at sidde på en stol for at skåne arme, ben og ryg. Det lærte man ikke i 50’erne, hvor Esther Gotfredsen startede som elev i Frederikssund. Man stod op med løftede arme til klipning og permanent og med bøjet ryg afhængig af kundernes størrelse. Den arbejdsstilling har Esther Gotfredsen holdt fast ved i alle årene, for som hun siger, ’det er den eneste måde, man har ordentlig føling med sit arbejde’. Der er ikke nogen stol til frisøren i Korsgade. Hun vimser rundt om kunderne med sin arbejdshærdede ryg og klipper med sikker hånd både unge og gamle.

Men inden længe bliver saksen lagt i skuffen, og Esther lukker og slukker Ila Salonen.

Den nu 77-årige frisør med det varme smil har erkendt, at lænden og skulderen efterhånden byder hende at stoppe arbejdet. Og efter 50 år i Korsgade med egen salon er det hende vel undt.

Annonce

Tandløse Bjarne Barber

Esther blev ansat i Ila Salonen mandag 1. maj i 1963. En dato hun aldrig glemmer.

»Dengang lå Ila Salonen på den anden side af vejen, og den var ejet af Susanne Bjerrehus’ mor, Inger Larsen. Jeg var lige blevet færdiguddannet frisør i Frederikssund, hvor jeg kommer fra, men Inger ville gerne have piger fra landet, for vi var mere stabile end københavnerne,« siger Esther.

Hun var utrolig glad for sit arbejde i salonen og generelt for livet på Nørrebro.

»Jeg faldt til lige med det samme. Der var og er et særligt fællesskab her på Nørrebro. Jeg har stadig kontakt med en af de gamle elever, som jeg arbejdede sammen med. Vi var ofte ude at danse. Dengang dansede man til levende musik, så hoppede vi rigtig rundt. Vi tog gerne på Exalon på Strøget, der kom nemlig mange unge politibetjente. Eller også tog vi i Tivoli, hvor der ofte kom flyversoldater,« fortæller Esther med et glimt i øjet.

Da Inger Larsen gik på pension i 1969, tilbød hun Esther at overtage salonen, og Esther er fuld af anekdoter fra tiden i Korsgade.

»Inde ved siden af lå Børge Barber. Han var altså skæg. Han havde ikke en pløk i munden og kunne finde på at gå fra sine kunde for at gå på Korskroen, som lå på hjørnet af Wesselsgade og Korsgade i en ejendom, der er revet ned i dag. Så stod der pludselig en kunde inde ved os, med ansigtet fuld af barberskum, og spurgte efter Børge. ’Prøv inde ved siden af på Korskroen’ måtte vi så sige, og så sad han rigtigt nok derinde og fik sig en lille én,« griner Esther, som i 1985 overtog Børge Barbers lokaler.

Dengang lå der mange frisører i området. Esther tæller sig hurtigt frem til fire foruden Ila Salonen i Korsgade og Wesselsgade.

»Der kom også nogle gange kunder fra stedet ovre i Wesselsgade. Så var manden kommet fuld hjem og havde jaget kunderne ud af salonen, og så kom de løbende herind med permanent i håret,« husker Esther.

Annonce

Forandring er godt

Selvom Nørrebro har forandret sig uendeligt meget, siden Esther overtog salonen for 50 år siden, har hun det ikke svært med det.

»Miljøet har forandret sig. Der er ikke så mange af de ældre tilbage. Nu er der rigtig mange unge, de er helt besatte af at bo på Nørrebro. De er vilde med Blågårdsgade og de brune værtshuse. Det kan man også se på værthuset (Diligencen, red.) inde ved siden af. Pludselig er der begyndt at komme mange unge mennesker. Men der er stadig plads til én på Nørrebro, selvom man er 75 år og ikke 25,« siger Esther.

[caption align="aligncenter" width="662"]

Selvom hun lukker salonen, har Esther Gotfredsen ikke i sinde at forlade Korsgade. Hun bliver boende i ejendommen over salonen, for hun har ikke lyst til at forlade sit elskede kvarter. - Foto: Foto: Martin Sørensen

[/caption]

Mange af forandringerne er generelt positive, tilføjer Esther.

»De ejendomme, der lå inde i baggårdene i sin tid, og som er revet ned i dag, var noget forfærdelig gammelt noget. Jeg husker, at jeg skulle hjælpe en af pigerne i salonen med at være barnepige for en familie, der boede i et baghus overfor salonen, hvor Murergården ligger i dag. Jeg fik et chok, da jeg så, hvordan der så ud derinde. Der var så meget fugt i væggene, for der kom jo aldrig en solstråle derind, og ungerne var altid syge.«

Hun er klar over, at nogle føler sig utrygge på Nørrebro, men dem er hun ikke en af.

»Jeg går da også gennem Blågårdsgade om aftenen, også klokken tolv om natten. Det generer ikke mig, at der er nogle unge mennesker, som holder til dér. De holder også til i vores gård ind i mellem, og desværre sviner de meget. Jeg har været ude og spørge dem ’hvorfor sidder I her?’. ’Vi vil bare gerne være i fred’, svarede de. Jeg sagde til dem, at de skulle rydde op efter sig, og de sagde ’jaja, lille frue’. Men dagen efter fik jeg et chok, for der så ganske forfærdeligt ud. Det flød med pizzabakker og coladåser og også en masse lattergaspatroner. Jeg forstår slet ikke, at de kan få lov til at købe det skidt,« siger Esther.

Annonce

Tricktyve tre dage i træk

Selvom Esther ikke lige er sådan til at løbe om hjørner med, lærte hun i sommer, at hun skal være forsigtig, når fremmede banker på hendes dør til salonen.

»På et tidspunkt kom to mænd forbi salonen, hvor den ene spurgte ind til nogle produkter. Imens spurgte den anden, om han måtte låne toilettet. Jeg havde en kunde i stolen, og pludselig stod manden lige bag mig ved kasseapparatet. Så sagde jeg til ham, at der ikke var nogle penge deri, og at han godt kunne holde snuden væk. Så gik det op for mig, at manden, der lånte toilettet nok bare gerne ville se, hvad der var i mit baglokale, og da jeg gik derud, sad han ganske rigtigt på hug og rodede i min taske,« fortæller Esther, som smed begge mænd ud af sin salon med beskeden om, at de aldrig skulle sætte deres ben i salonen igen.

Alligevel vendte den ene af mændene tilbage både dagen efter og dagen efter igen med forskellige personer, som hver gang gerne ville låne toilettet.

»Jeg sagde til ham ’har jeg ikke sagt til dig, at jeg ikke ville se dig her igen?’ og smed ham ud,« fortæller Esther, som efterfølgende fik besøg af en af pigerne fra værtshuset inde ved siden af.

»Hun sagde ’Esther, har du haft besøg af tricktyve, for vi har lige haft besøg derinde?’ ’Ork ja, jeg har haft besøg af dem tre dage i træk’, sagde jeg.«

Annonce

Ikke et farvel til Korsgade

Esther fejrer sin salons 50 års jubilæum den 1. november, og sidste klip i Ila-salonen bliver nytårsaften, hvor hun lægger saksen fra sig og slukker for tørrehjelmene, der har tjent de mange kunder med permanent og hårfarvning til hverdag og til fest - også på årets sidste dag.

Selvfølgelig er det lidt vemodigt at skulle stoppe i salonen, men Esther er ikke bange for, at hun kommer til at kede sig.

»Jeg kommer stadig til at føjte og fare rundt. Jeg fortsætter med mine kunder fra plejehjemmet Thorupgården. Jeg plejer at komme hjem til dem og klippe dem, og det fortsætter jeg med, selvom de nu flytter til Valby i en periode,« siger Esther, som også har planer om et computerkursus og måske noget gymnastik. Og snart kommer der endnu et oldebarn til i Jylland, så hun nok kommer til at tage lidt oftere over broen. Én ting er dog sikker: hun bliver boende i Korsgade i ejendommen over salonen.

»Min datter, som bor i Jylland, har spurgt mig, om jeg ikke flytter derover, men fandeme nej. Jeg bliver her,« siger Esther og griner.

Esther siger pænt tak til de mange kunder og bekendte i kvarteret ved en reception i Diligencen, Korsgade 8, 1. november fra kl. 15-19.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Annonce