Annonce
KøbenhavnLIV

Efter historisk stor busomlægning: Sådan kører busserne nu i Valby og Syhavnen

Annonce

I dag søndag er de massive ændringer i busdriften trådt i kraft, og det betyder flere nye ruter og linjer i Sydhavnen og Valby. Vi forsøger her at give et overblik over de lokale ændringer, der kræver, at man holder tungen lige i munden.

Læs mere her: Busændringer skaber utilfredshed: Movia svarer på den lokale kritik

Annonce

Linje 1A

Bliver ved med at køre i Valby, men vil fremover dreje ad Gammel Køge Landevej ved Toftegårds Plads og videre ad Folehaven til Hvidovre. Den ydre del af Vigerslev Allé får dermed ikke mulighed for at bruge bus 1A længere. Bussen vil dog fortsat køre til Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Ligesom den vil have stop ved større knudepunkter som Ny Ellebjerg og Carlsberg Station, hvor man kan komme med S-tog og regionaltog. Stopper desuden ved Enghave Plads, hvor man kan komme med Metro Cityringen.

Læs mere om linje 1A

Annonce

Linje 10

Fremover vil linje 10 køre ad Vigerslevvej og Vigerslev Allé, den overtager dermed strækningen, hvor linje 1A kører i dag. Linje 10 får forbindelse med flere knudepunkter, hvor man kan skifte til S-tog og metroen. Her kan nævnes stationerne ved Flintholm, Carlsberg, Vanløse og Rådhuspladsen, ligesom man kan finde mange forbindelser på Hovedbanegården, hvor også regionaltogene stopper. Linje 10 stopper med at køre i Sydhavnen.

Læs mere om linje 10

Annonce

Linje 8A

Linjen nedlægges og erstattes af linjerne i Valby af linjerne 4A og 18

Læs mere om linje 8A

Annonce

Linje 18

Den tidligere Valbylinje vender nu tilbage til Valby. Med ruten ad Toftegårds Allé, Vigerslev Allé og Sjælør Boulevard vil den erstatte den nuværende linje 4A, der kører på denne strækning i dag. Mellem Valby St. og Nørrebro erstatter Linje 18 den nuværende linje 8A. Med stop ved Nørrebros Runddel, Frederiksberg Station og Bella Center vil man kunne skifte over til metroen. I Sydhavnen vil man kunne tage linje 18 gennem det gamle Sydhavnen og videre over til det nye Sydhavnen ved Sluseholmen.

Læs mere om linje 18

Annonce

Linje 26

Vil i Valby fortsat køre som hidtil på strækningen mellem Ålholmvej og Valby Langgade, dog sættes frekvensen ned fra seks til fire afgange i timen. Med linje 26 kan man i nord komme til Vanløse og Bellahøj, mens man i øst har forbindelse til Frederiksberg og Indre By.

Læs mere om linje 26

Annonce

Linje 4A

Forbinder ikke længere Valby med Sydhavnen, som den har gjort. Fremover kører 4A ad Søndre Fasanvej, Toftegårds Allé og Gammel Køge Landevej. Vil man ad Sjælør Boulevard mod Sydhavnen, skal man skifte til linje 18. Med linje 4A er man forbundet med stationer som Åmarken, Ny Ellebjerg og Valby, hvor man kan skifte til S-tog, ligesom man kan fange metroen på Fasanvej og Nørrebro St. 4A stopper med at køre i Sydhavnen.

Læs mere om linje 4A

Annonce

Linje 132

Vil kun køre i udkanten af Valby ved Damhustorvet, og vil dermed ikke forbinde 2500 med resten af byen.

Læs mere om linje 132

Linje 133

Kører som den gør i dag fra Valby St. ud ad Vigerslev Allé, Retortvej og Folehaven til Åmarken St.

Linje 7A

Den nye forbindelse til Sydhavnen. I vest erstatter 7A den nuværende linje 6A i retning mod Rødovre. I den modsatte retning vil 7A køre via Frederiksberg Allé St, hvor man kan skifte til metroen, videre mod Hovedbanegården hvor man kan skifte til metro og S-tog. Herfra kører den videre over Enghave Brygge mod Sluseholmen og Teglholmen til Ny Ellebjerg St.

Læs mere om linje 7A

Linje 23

En ny linje i Valby, der vil køre mellem Folehaven og Valby Station. Herfra og til den sydlige del af Vigerslevvej overtager den betjeningen fra linje 132, mens den på Ellebjergvej vil overtage betjeningen fra Linje 10. Linje 23 forbinder også Valby med Sydhavnen, hvor den kører gennem den gamle del.

Læs mere om linje 23

Linje 3a

Linjen nedlægges og bliver i Sydhavnen erstattet af linje 9A.

Læs mere om linje 3A

Til kamp for bussens bevarelse: »De må ikke nedlægge vores direkte forbindelse til resten af byen«

Linje 9A

Linje 9A bliver den nye central linje i den gamle del af Sydhavnen. Den giver forbindelse til S-tog ved stationerne Sydhavn og Carlsberg ligesom, man kan skifte til Metro Cityringen ved Frederiksberg Allé St.

Læs mere om linje 9A

Linje 14

Vil ikke længere køre i Sydhavnen.

Læs mere om linje 14

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

KøbenhavnLIV

Seks maratoner på seks dage

Annonce