Annonce
Overgreb

En stedfar og en kæreste udsatte dem for overgreb: Nu vil Mille og Susanne hjælpe andre kvinder med at komme videre

Mille Eigard Andersen og Susanne Haxthausen Doreng. Foto: Anja Ekstrøm
Mille på 41 og Susanne på 61 vil med en ny samtalebog give andre kvinder, der har været udsat for overgreb, noget at spejle sig i. Og sende MeToo-fokusset videre fra arbejdspladser og politiske partier ud i hjemmene.
Annonce

Mille Eigard Andersen blev udsat for overgreb af en gymnasiekæreste, da hun var teenager. Susanne Haxthausen Doreng blev udsat for overgreb af sin stedfar, da hun var barn.

Mens Susanne tilsyneladende kunne børste de grimme oplevelser af sig i ungdommen, fik Mille øjeblikkeligt anoreksi og fik skam, skyld og selvdestruktive tanker som faste følgesvende i mange år.

For to år siden, da Mille var hos sin frisør - Susanne - aftalte de to kvinder at skrive en bog sammen om overgrebene og deres vidt forskellige reaktioner. Især for at give andre kvinder noget at spejle sig i, hvis de tumler med traumer efter et overgreb.

30. oktober udkommer bogen 'Hvorfor sagde vi det ikke før? - det er fandme min krop!' på Forlaget Skriveboblen, der er Milles eget. Hun bor i Sundbyøster, og vi har mødt hende til en snak om den nye bog.

Bogens titel er et meget centralt spørgsmål. Hvorfor sagde du ikke fra før over for din krænker?

- Ja, det er et godt spørgsmål, hvorfor skulle der gå så lang tid? Jeg tror, det er skyld og skam. Og var det virkelig et overgreb - det er jeg ikke i tvivl om i dag - men det var jeg dengang. Jeg kendte ham i forvejen, jeg gik selv med ham hjem, og det var ikke fuldbyrdet voldtægt. Og den situation, tror jeg, sætter mange kvinder i tvivl. Jeg lagde låg på det, og det var udløseren til min spiseforstyrrelse - jeg blev faktisk kæreste med ham, og det lagde langt hen ad vejen hele grundstenen til mit mandemønster. Det er først nu i processen med bogen, at jeg har indset, at jeg kan sige fra og sige, hvad jeg har brug for, siger Mille.

Det bliver nævnt flere gange i bogen, at de overgrebssager, der oftest når igennem til medierne, har handlet om årelange voldtægter og overgreb, for eksempel på børn. Og det kan få kvinder, der har været udsat for knap så voldsomme overgreb, til at tvivle på, om det nu også var et rigtigt overgreb.

- Vi har hørt om Brønderslevsagen og Tøndersagen som vi forbinder med langvarige omsorgssvigt i hjem, hvor der er møgbeskidt. Så tænker man måske: Okay, jeg må godt nok tage mig sammen, for han voldtog mig jo ikke. Man læser ikke så meget om de små overgreb, men de skal også tages alvorligt, de giver også traumer og problemer. For eksempel Susannes stedfar, der pillede ved hende og gik langt over grænsen. Vi vil gerne slå et slag for dem, der har oplevet små overgreb.

Annonce

Lær unge at sætte grænser

Der sættes i bogen spørgsmålstegn ved, om der i skolen under seksualundervisningen bliver snakket nok om at mærke sig selv og sætte grænser.

Kan du mindes at have talt med nogen om det – forældre, veninder, venner, lærere - da du var yngre?

- Overhovedet ikke! Da vi havde seksualundervisning, fik vi lov at se på et kondom og se en tampon, der sugede vand. De praktiske ting skal de unge jo nok finde ud af. Det er meget vigtigere at snakke om, hvordan man sætter grænser. Og så især i dag med de sociale medier og adgang til porno, hvor nogle unge nærmest tror, de skal have været med i en firkant, for at være normale. Kan de unge skelne? Vi vil i hvert fald gerne ud og snakke med dem.

Mille Eigard Andersen i Amager Strandpark ikke så langt fra, hvor hun bor. Foto: Hanne Bjørton

Hvad har det givet dig at have de samtaler med Susanne, som nu er blevet til jeres fælles bog?

- Det har helt klart gjort, at jeg føler mig endnu mere fri. Jeg har jo været ude og holde foredrag om spiseforstyrrelser i 12 år. Og jeg siger altid: "Jeg er ikke spiseforstyrret mere, men..."  Jeg har simpelthen manglet at tale om overgrebet, og det var først i samtalen med Susanne, at det rigtig gik op for mig, at overgrebet var grundstenen i min spiseforstyrrelse. Det er ret vildt, at man kan gå udenom så stor en brik.

- Da samtalen med Susanne startede, sagde hun: Jeg har haft et godt liv, og jeg er slet ikke præget af overgrebet. Men hun har også fundet ind til flere lag og er blevet vred. Jeg har lige fået en sms fra hende, hvor hun skriver: Mille, jeg har fået meget mere ro og mere ægte glæde, fortæller Mille.

Annonce

MeToo som landingsbane

De to kvinder gjorde bogen færdig i slutningen af august nærmest samtidig med, at Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Comedy Galla og fik en voldsom MeToo-bølge til at rulle. Og den har foreløbig fældet en overborgmester og en partileder.

Hvad tror du, det betyder for jeres bog, at den rammer så præcist ind i tidsånden lige nu og her?

- Det er jo to år siden, at vi begyndte at arbejde med bogen, og vi kunne ikke vide, at det her ville ske. Så det er megaheldigt, og vi kan måske føre debatten videre. De overgreb, der har været beskrevet indtil nu, har handlet om arbejdspladser; vi vil gerne føre debatten ind i hjemmene. Der er mange børn, der ligesom Susanne er udsat for krænkelser fra en stedfader, en onkel eller en morfar. Og min historie repræsenterer, at der kan ske overgreb blandt unge og fra nogen, man kender i forvejen. Så vi kan måske få bølgen til at rulle videre.


Hvis jeg som yngre var kommet ud i et job med en chef, der ikke vidste, hvordan man skal opføre sig, så havde jeg måske ikke haft modet til at sige: Vil du godt fjerne den hånd fra mit lår

Mille Eigard Andersen


Hvad betyder det for dig personligt, at en masse kvinders fortællinger om både små og større overgreb nu bliver taget alvorligt?

- Det synes jeg er dejligt, for de små overgreb kan også have store konsekvenser. Mænd må aldrig begå overgreb, men det er også godt, hvis vi kan få en debat igang om at sige fra, og hvad mangler vi at lære om det. Jeg har jo altid været selvstændig og har ikke været på en arbejdsplads med chefer. Men hvis jeg som yngre var kommet ud i et job med en chef, der ikke vidste, hvordan man skal opføre sig, så havde jeg måske ikke haft modet til at sige: Vil du godt fjerne den hånd fra mit lår. Så jo mere man kan snakke med unge og lære dem at sætte grænser, vise respekt og sige fra, jo bedre.

Susanne Haxthausen Doreng og Mille Eigard Andersen: Hvorfor sagde vi det ikke før? - det er fandme min krop!, 201 sider, udkommer 30. oktober på Forlaget Skriveboblen.

Mille Eigard Andersen har tidligere udgivet flere bøger om spiseforstyrrelser - læs mere på Skriveboblen.dk.

Bogen udkommer 30. oktober på Forlaget Skriveboblen. Forsidefoto: Anja Ekstrøm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
JUL

Julemanden fra Tårnby: Jeg er arbejdsløs

Annonce
Forsiden netop nu
JUL

God weekend og tak for kaffe og brunkager

Debat

Lad os mødes i de lokale butikker og caféer

KULTUR

'Det skulle være den anden ungdom med fede fester, fri sex, cool karriere, søde, frække og gradvist mere selvstændige børn, og en barm, der stadig vækkede begejstring hos det modsatte køn. Troede vi.'

Vanløse

Werge stiller op til Folketinget

Nordvest

Kirsten på 80 år skriver julen ind

Debat

Ghettoplanen handler om børnene

Annonce