I dag løber vandet under jorden, mens trafikken dominerer over jorden i området omkring Bispeengbuen.
Både på Frederiksberg og i København har der længe været et ønske om at bytte om på det, så Ladegårds Åen igen kan skære gennem byen, mens trafikken lægges i en tunnel.
Det ønske er dog både et stort og dyrt projekt med lange udsigter.
Borgerinitiativet Åbn Åen har nu i stedet foreslået, at den ene af de to betonbroer, som udgør Bispeengbuen, bliver revet ned, som en midlertidig løsning på vej mod det endelige mål.
Det betyder, at der vil være to spor i hver retning i stedet for tre på det meste af strækningen. Det vil ifølge en rapport fra Rambøll stadig være muligt at afvikle trafikken, mens der ovenikøbet bliver plads til et grønt areal.
Det forslag har både Frederiksbergs by- og miljøudvalg og Københavns teknik- og miljøudvalg nikket til og sendt videre til henholdsvis kommunalbestyrelsen og borgerrepræsentationen, hvor det skal vedtages endeligt.
Hovedprojekt udskudt
Debatten om Bispeengbuen fik en renæssance, da det kom frem, at betonbuen skulle restaureres for ikke mindre end 200 millioner kroner.
I stedet for at give den nyt liv begyndte både politikere og lokale initiativer at tale om en nedrivning.
Det blev til en løsning, som helt vil fjerne Bispeengbuen, lægge trafikken i en tunnel og lave et grønt område i stedet for. Ud over penge fra staten skal planen finansieres af salg af byggegrunde i området.
Politikerne i begge kommuner har netop besluttet at udskyde datoen for, hvornår en sådan plan skal ligge klar. Det bliver altså nu i 2023 i stedet for 2022. Og hvis projektet skal blive til noget, er det en forudsætning, at staten, som i øvrigt ejer Buen, vil være med til at finansiere gildet.
Flere penge på bordet
Det nye forslag om at fjerne en en del af Bispeengbuen er billigere end at fjerne eller restaurere Buen, og så kan det sættes hurtigere i gang.
Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune vurderer dog, at det vil koste halvanden millioner kroner at udarbejde en plan for nedrivningen.
Hvis beslutningen går igennem i begge kommuner, og pengene bliver afsat, vil de begynde en dialog med staten om, hvornår en eventuel nedrivning kan gå i gang.
