Annonce
Folkeskole

Folkeskoleelever udvikler forslag til fremtidens teknologiske løsninger

6.U fra Valby Skole afsluttede deres forløb med Coding Class fredag 23. oktober. Pr-foto
Annonce

6.U fra Valby Skole var fredag 23. oktober på besøg hos den lokale it-leverandør Atea, for at afslutte dette års Coding Class.

I bedste ’Løvens Hule’ -stil præsenterede eleverne deres forslag til, hvordan de med it og teknologi ville løse fremtidens problemstillinger for et panel af eksperter.

Coding Class er et nationalt initiativ, hvor IT Branchen siden 2016 har givet mere end 7000 folkeskoleelever i 6.-7. klasse mulighed for at prøve kræfter med kodning og udvikling af teknologi.

Og 6.U fra Valby Skoles løsninger bød på alt fra spil, hvor det gælder om at sortere affald – til en løsning med fokus på at reparere og genanvende gammelt it-udstyr.

Og selvom de fleste 6. klasser er superbrugere af digitale løsninger, har Coding Class været en lærerig oplevelse for flere af eleverne i 6.U.

- Vi har prøvet at kode lidt i klassen før med vores matematiklærer, men slet ikke så meget, som vi skulle i Coding Class. Så jeg har lært rigtig meget om kodning, fx hvordan man får en figur til at forsvinde. Det, synes jeg, har været rigtig sjovt, siger Maja fra 6.U på Valby Skole.

200 folkeskoler har været igennem Coding Class forløb, siden det startede i 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Rund dag

Et liv med malerpensler og filmstrimler

Byliv

Nyt om den bemandede legeplads ByOasen

Klumme

Skomagerbutikken der altid har ligget her

Debat

Vi skal bevare Hospitalsgrundens grønne præg

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce