Annonce
KøbenhavnLIV

Frederiksberg er for alle, unge som ældre

Aktive ældre dyrker motion. - Foto: Martin Sørensen

Annonce
Annonce

…Debat

Annonce

Merete winther Hildebrandt og Karsten Skawbo-jensen (K)

Medlemmer af Ældre- og omsorgsudvalget

ÆLDRE: Vi har netop sammen med LA og V stillet et forslag om at styrke normeringerne i vores vuggestuer og børnehaver. Det er rigtigt og visionært. En god start for de små betyder alt. Det har forældrene også været gode til at påpege, bl.a. med gruppen ’Er der en voksen tilstede’.

Men heldigvis er Frederiksberg en effektivt drevet kommune, så der er råd til gode tilbud til alle generationer. Vi kalder det Generationernes by. Også ældre medborgere og socialt udsatte- også dem, som måske ikke kan markere sig, og ikke på samme måde har nogle der taler deres sag- har vi et socialkonservativt fokus på. Vores motto er: Vi skal være her alle sammen.

Vi styrker socialpolitikken med ansættelse af en socialsygeplejerske, udgående teams, højere rådighedsbeløb og bedre normering på vores herberg.

Ældreområdet nyder godt af den sociale Masterplan, som sikrer modernisering og udbygning af plejecentrene. Det nære sundhedsvæsen står over for en styrkelse til gavn også for de ældre medborgere, som skal have god pleje i deres nærområde. Der er et vedvarende fokus på god kvalitet i genoptræningen, hjemmehjælpen og den mad der bringes ud.

På konservativt initiativ er der også afsat penge i budgettet til forebyggelse af ensomhed og ansættelse af en pårørendekoordinator, der skal gøre det lettere for pårørende at få den hjælp deres familiemedlem har brug for.

Frederiksberg er i top, hvad angår kommunal støtte til de frivillige foreningers arbejde for bl.a. ældre medborgere og socialt udsatte. Sociale aktiviteter og forebyggelse af ensomhed vægtes højt.

Vi er meget glade for at børneområdet nu får et ekstra løft, men det betyder på ingen måde at de andre generationer glemmes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Annonce