Annonce
KøbenhavnLIV

Gravtyverierne fortsætter: »Vi holder aldrig op med sætte noget på kirkegården«

I sidste uge skrev Nørrebro/Nordvest Bladet om en familie, der i flere måneder har oplevet, at der bliver stjålet fra en afdød pårørende gravsted på Assistens, nu skriver Liselotte Liselotte Christensen, at der også er blevet stjålet ting fra hendes søns gravsted. - Foto: Benedicte Lorenzen
Annonce

Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning

Liselotte Christensen , Nørrebro

Mindst seks lyskæder. Mindst tre citrontræer. Og så en flot lanterne til lys

Det er de ting, der er bortkommet fra min søns gravsten på Assistens kirkegård.

Lyskæderne forsvandt i december for nogle år siden. Hver gang jeg satte en ny lyskæde på det lille juletræ, forsvandt den.

Sidste jul var der ingen tyverier af lyskæder, men til gengæld forsvandt lanternen, som ellers havde stået der i 6 år.

Vi er holdt op med at sætte citrontræer på stenen, idet de åbenbart har været i høj kurs.

Da tyverierne startede, kontaktede jeg graverne en enkelt gang.

Jeg overvejede at skrive et indlæg til lokalavisen, men droppede det. Jeg er sikker på, at mange flere har oplevet det samme.

Der kan være tale om ulykkelige sjæle, som har haft brug for lidt lys i mørket i forhold til lyskæderne, men ligefrem at tage et citrontræ med tekst på potten om at vi savner en søn og bror, det forstår man slet ikke.

Vi holder aldrig op med at sætte noget på kirkegården, så vi må nok bare håbe på, at det bliver bedre tider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Amager

Vibeke skrev bog om sin blodprop

Annonce