Annonce
Klumme

Hovsa, hvor blev retssikkerheden lige af?

Michael Engelbrecht. Arkivfoto
Annonce

Den gang jeg gik på journalisthøjskolen i Aarhus for meget længe siden, var der en lærer, der hed Frøbert, som underviste i presseret – altså hvor lang tid man som journalist får i spjældet for at skrive 'hvad'.

Han lærte os også, at en person var uskyldig, indtil en domstol havde sagt noget andet, og her brugte han et eksempel fra en jysk redaktør, der, grebet af folkestemningen, skrev på forsiden: 'Morderen blev frikendt'. Nå, men presseetik hører man jo mest om i festtaler. Det dominerer jo ikke ligefrem dagligdagen på mange redaktioner.

Dommerne har jo med mellemrum en irriterende tendens til at frikende folk, som pressen og 'den offentlige mening' ellers har dømt til tugthus til evig tid. Bare tænk på 'damen i den røde regnfrakke', som skulle have dræbt op mod 50 pensionister på Vesterbro. Det havde hun så ikke. Hovsa.

På internettet er det slet ikke noget filter – det findes slet ingen etik på det nye kæmpemedie. Umberto Eco, kendt for romanen og filmen 'Rosen navn', sagde det på denne måde: 'De sociale medier giver ytringsfrihed til de legioner af tåber, der tidligere kun talte på baren efter et glas vin og uden at skade fælleskabet. Og de blev straks bedt om at tie, mens de i dag har samme ret til ytringsfrihed som en nobelprisvinder'.

Dette kan man dagligt konstatere på for eksempel Facebook – og i dag er det ikke kun bodegaernes tågehorn, der udbreder deres færdige meninger på nettet. Det er også folk med akademiske grader og ansvarsfulde job, der deltager i dagens shitstorme med forsimplede meninger og skjulte politiske agendaer. Man kan næsten se dem sidde og gnægge og juble bag skærmen, når hovederne ruller – ligesom strikkekællinger ved guillotinen på Bastillepladsen i Paris.

Hvor en mand tidligere kunne gå til domstolene, hvis han blev falskt anklaget for incest, tyveri eller sexovergreb, så er retssikkerheden i dag illusorisk. Hvis en kvinde påstår, at han havde fingrene lidt for langt fremme en gang i 2005, kan han vinke farvel til job, anseelse og måske også familie. Der er helt sikkert mange mænd, der fortjener en alvorlig straf for deres gerninger. Men den skal en domstol udmåle og ikke tilfældige folk, der fodrer deres forkrampede ego med shitstorme på nettet.

For eksempel omtales anmelderen af sexsagen i borgmesterens seng stadig som 'offer', selvom den tiltalte blev totalt frikendt. Så man kan jo kun konkludere, at når hun er 'offer', så er han 'forbryder' – en beskyldning, der tidligere kunne udløse en frihedsstraf, men som får lov til at passere, fordi den er fremsat på internettet.

Mange sager kommer ikke i nærheden af en domstol, før dommen er afsagt og eksekveret af 'den offentlige mening'. Der kører en række sager, hvor jeg ikke skal gøre mig klog på substansen. Men retssikkerheden for de anklagede er ikke eksisterende: Man tør næsten ikke sige det, men Morten Østergaard er altså ikke dømt for noget.

Det samme gælder Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen, der i den grad har fået ørerne i maskinen, og flere på internettet forlanger hans afgang, selvom ombudsmand og eventuelt en domstol endnu ikke har udtalt sig.

Viceborgmester Michael Vindfeldt er også under beskydning. Han og familien har delt en millionvilla, og det må man som socialdemokrat vist nok ikke ifølge moralisterne på Facebook. Som rigtig 'rød' skal man bo i en toværelses med fugtige vægge og lokum på trappen, må man tro. Alt foregår som i det vilde vesten, hvor man skød først og spurgte bagefter, hvis man da ikke klyngede folk op i nærmeste træ uden nogen form for rettergang.

Hvis man går i kødet på folk og påpeger, at folk er uskyldige til det modsatte er bevist, ja, så begynder de at tale om 'moral'. Men ligesom det kræver høj moral at sælge elastik i metermål, så er udmåling af 'moral' en meget subjektiv beskæftigelse.

Rend mig i den offentlige mening, som PH sagde det.

Annonce
Annonce
Historisk

Tiden går, Under Uret består

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brand på folkeskole i Nordvest her til aften

Debat

Er jeg en dårlig mor, Christina?

Klumme

Den største beslutning

CORONA

Smitteeksplosionen fortsætter i Tårnby

Annonce