Annonce
KøbenhavnLIV

I Danmark er vi bange for døden

Claus Høxbroe er aktuel med digtsamling om døden 'Smertens Leje'. Foto: René Mølskov
Smertens leje er den offentlige fremvisning af fremtrædende personers kiste inden begravelsen. Og så er det titlen på en ny, nummeret digtsamling fra Claus Høxbroe.
Annonce

Døden? Hvorfor skal vi overhovedet derhen?

- Vi skal jo derhen på et eller andet tidspunkt. Det er så sikkert som noget, siger beatpoet og vesterbroer Claus Høxbroe om sin nye digtsamling.

Den består af digte fra hele hans forfatterskab samt nye digte. Blandt andet et enkelt om coronaen. Men den nye samling har været længe under vejs i hans bevidsthed.

Claus Høxbroe er aktuel med digtsamling om døden 'Smertens Leje'. Foto: René Mølskov

- Jeg har længe været, ikke fascineret af døden, men bevidst om at den findes. Også qua de mennesker, jeg har mistet omkring mig. Det har været en digtsamling, jeg rigtig længe har ville skrive. Nu var tiden rigtig til at kaste sig over det, siger han og fortsætter:

- Der er et punktum derude på et tidspunkt. Det er der ingen tvivl om. Men det også rigtig meget om livet inden døden, end at døden bare hænger over en.

Annonce

I Danmark er vi bange for døden

Han har tidligere lavet en digtsamling om sine rejser i blandt andet Indien, hvor han så ligbrændinger. Og de er også med i den nye bog.

Men hvad er det, der gør ligbræninger i Indien til noget for mange her så fjernt?

- I Danmark er vi bange for døden. Folk tør ikke tegne testamente, for så er de bange for at kradse af. Det er som om, at hvis vi ikke taler om døden, så findes den ikke. Men det gør den. Og jeg tror, det er vigtigt at få sat ord på døden, og hvordan den påvirker os.

Claus Høxbroe er aktuel med digtsamling om døden 'Smertens Leje'. Foto: René Mølskov

Digtsamlingen tager fat i det meste. Frygten for døden. Jagten på døden. Og den genkendelige Høxbroske humor har også sin plads blandt dødsdigtene. Som når han skriver:


- Har prøvet at tage livet af mig selv men kan ikke nå lynlåsen i nakken

Claus Høxbroe, Smertens Leje


Den nye digtsamling udkommer i et stærkt begrænset antal, nemlig 150 styk. De er nummererede og når de er solgt, så kommer der altså ikke et genoptryk.

- Det styrker følelsen af, at det er noget særligt. Når de er væk, så er der ikke flere. Lidt på samme måde som livet. Du har et begrænset antal dage. Og når der ikke er flere, så er det slut, siger han.

Man kan selvfølgelig gøre sit for at forlænge det mest muligt, Men i sidste ende ebber det ud.

- Men jeg tror, det er vigtigt, at man ikke går hele livet og er bange for døden. Man må erkende, at det kommer. Og hvis man gerne vil gøre noget for at udskyde det, så man man jo bare spise sundt og røre sig, siger han og fortsætter med en opsang over de manglende døds-traditioner i Danmark:

- Vi mangler nogle traditioner, der gør at man ved, hvad man skal gøre, når man begraver sine pårørende. Hvad gør man, når rustvognen kører forbi? Klapper man? Vinker man? At vi ikke ved, hvad vi skal gøre, gør at hele døden og afskeden bliver endnu mere diffus. Jeg så ligbrændinger i Indien, og oplevede, hvordan der er nogle meget faste traditioner. Jeg er ikke selv religiøs, men jeg kunne se, at det gav dem et styrke at vide, hvad de skulle.

Smertens Leje udkom 8. juli med release ved Landsforeningen Liv og Død og kan købes lokalt i Kihoskh på Sønder Boulevard foruden på www.GentlemensJockeyClub.dk

Claus Høxbroe er aktuel med digtsamling om døden 'Smertens Leje'. Foto: René Mølskov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Afsked

Efter 22 år: Filialdirektør siger farvel

Indre By

Cykler I til skole?

Annonce