Annonce
Byliv

Iværksættere så et kæmpe trængselsproblem på cykelstierne - så fandt de på en løsning

Nicholas Wolff og Sam Cooper-Gittins i værkstedet på Refshaleøen, hvor CargoDrive er skabt. Foto: CargoDrive
Cyklen er et populært transportmiddel blandt københavnerne, men pladsmangel og trængsel på cykelstierne kan gøre cykeloplevelsen en del vanskeligere og mindre sjov. Med en helt ny idé forsøger to udenlandske iværksættere at komme problemet til livs - og du har muligheden for at give et bidrag.

København er for mange kendt som 'cykelbyen', og den københavnske trafik er hver dag proppet med cykelglade mennesker, der skal fra A til B.

Selvom der både er miljø,- sundheds- og tidsmæssige fordele ved at hoppe op på cyklen i dagligdagen, så medfører brugen af det populære transportmiddel en oplevelse af enorm trængsel på de københavnske cykelstier - især i myldretiden.

På Refshaleøen, der på mange måder kan beskrives som iværksætternes legeplads, har Nicholas Wolff fra Australien og Sam Cooper-Gittins fra England beskuet og reflekteret over problemet i en længere periode, og nu har de et bud på, hvordan cyklister kan komme trængslen til livs.

Annonce

Kaos på smalle cykelstier

Nicholas Wolff er vokset op i en 'flyhangar' i Australien, hvor han byggede flyvemaskiner og skruede på motorcykler med sin far. Derudover er Sam Cooper-Gittins cykelsmed, og han har bygget cykelstel i årevis.

Ifølge dem er det ikke de almindelige cykler, der skaber den største trængsel på cykelstierne. Det er snarere kombinationen af long-johns, el-cykler, Wolt-scootere og ikke mindst de store ladcykler, der er populære blandt byens mange børnefamilier.


Vi har ladet os inspirere af den oprindelige short-john-idé, sat strøm til den og derved bragt den ind i det 21. århundrede.

Nicholas Wolff


Selvom ladcyklerne baner vejen for en lettere transport af varer, børn og meget mere, så er den dyr at anskaffe, og den er tilmed svær at navigere rundt i cykel-kaosset på de smalle stier. På den anden side er den almindelige cykel ikke til meget hjælp, hvad angår transporten af tunge ting, og i visse tilfælde kan tung vægt være farlig for cyklens styreevne og balance.

Det problem blev tydeligt for Sam Cooper-Gittins, da han var ude på en cykeltur med sin fire-årige datter, og hvor han skulle transportere hende, sig selv og massevis af varer på tværs af København på de fyldte cykelstier.

Sam ses her på en cykel med CargoDrive-konstruktionen. Foto: CargoDrive
Annonce

Iværksætternes løsning

Men hvis en almindelig cykel ikke kan klare tung vægt, og hvis en ladcykel fylder alt for meget på cykelstierne, hvad er løsningen så?

Ifølge Nicholas Wolff og Sam Cooper-Gittins findes den via CargoDrive, der er en slags short-john el-cykel, der kan have tung last på det forreste bagagebærer samtidig med, at den er nem og sikker at køre og styre.

Cyklen fylder derfor ikke mere end en almindelig cykel, og den kan oven i købet bære langt mere. I stedet for at købe en helt ny cykel kan man blot udskifte den forreste del med CargoDrive-konstruktionen.

- Short-john-cyklen så dagens lys i 30'erne og var ganske populær, indtil bilen tog over som det foretrukne transportmiddel. Vi har ladet os inspirere af den oprindelige short-john-idé, sat strøm til den og derved bragt den ind i det 21. århundrede. Den fylder ikke meget i en by som København, hvor trængslen er stor på cykelstierne, og der er brug for at kunne transportere sig selv, sine varer og børn på tværs af byen på en sikker, hurtig og klimavenlig måde, påpeger Nicholas Wolff.

For at sætte gang i iværksætterprojektet forsøger Nicholas Wolff, Sam Cooper-Gittins og resten af holdet at rejse midler hertil via fundraiser-platformen IndieGoGo. Hvis du synes, at idéen kan være med til at løse trængselsproblemet på cykelstierne i København, kan du støtte dem på indiegogo.com.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Samfund

Husker du Maria fra Glasvej?

Annonce