Annonce
KøbenhavnLIV

»Jeg har taget et par spring fra 10-meter-vippen«

Annonce

Hanne Andersen på 72 har boet i fuglekvarteret i Nordvest siden 1994. I dag har den eventyrlystne kvinde i høj grad fået Nordvest ind under huden, og hun kunne ikke drømme om at flytte fra bydelen, hvor hun engagerer sig i alt, hvad hun kan komme i nærheden af.

Det er netop holdt op med at regne, og Gransangervej er dækket af vandpytter, da jeg ringer på hos Hanne Andersen, som byder indenfor med et varmt smil. I hendes hyggelige stue er de fine kaffekrus med kulørte stedmoderblomster fundet frem, og der er kaffe på kanden og lækkerier i skålen. Tre billeder ved sofaen fanger hurtigt blikket. Det første er et maleri af et lille husmandssted, det andet et fantastisk værk, der forestiller et vildt, færøsk landskab. Og til sidst en farvestrålende plakat af grafiker og Nordvest-borger Rikke Jensen med alle kendetegnene fra Nordvests fuglekvarter.

[caption align="aligncenter" width="662"]

Hanne har også boet på Færøerne i en periode. Der købte hun dette smukke billede, som minder hende om en fantastisk tid i et land, som hun nærer en stor kærlighed til. - Foto: Byrd/Kasper Løjtved

[/caption]

Hver især fortæller de noget om Hanne og de forskellige perioder i hendes liv, fortæller hun.

»Maleriet af husmandsstedet er mit barndomshjem i Køng, som ligger mellem Næstved og Vordingborg. Det andet værk har jeg købt af en kunstner, da jeg i en periode boede på Færøerne. Og den flotte plakat har jeg købt af Rikke Jensen personligt i en bod på et marked i Nordvest,« siger Hanne.

[caption align="aligncenter" width="662"]

Maleriet her forestiller Hannes barndomshjem i Køng mellem Næstved og Vordingborg. - Foto: Byrd/Kasper Løjtved

[/caption]

[caption align="aligncenter" width="662"]

Den farvestrålende plakat af Nordvests fuglekvarter er af den lokale grafiker Rikke Jensen. - Foto: Byrd/Kasper Løjtved

[/caption]

Annonce

En farefuld rejse

Skulle hun have billeder hængende af alle de forskellige steder, hun har opholdt sig i sit liv, ville man ikke kunne se væggene. For Hanne har ikke tøvet, når lejligheden for at komme ud på eventyr bød sig. Uanset om destinationen hed Fjernøsten eller Jylland.

Læs også: »Min mor var først rigtig bange, da jeg sagde, at jeg overvejede at flytte til Nordvest«

»I 1972 fik jeg muligheden for at komme ud at sejle i 4,5 en måned med et gammelt ØK-fragtskib, Boribana. Efter adskillige havnebyer i Europa, bl.a. i Middelhavet, gik turen syd om Afrika, hvor breve hjemmefra blev sejlet ud fra Cape Town. Længst østpå, og sidste havn inden hjemturen, var Saigon. På det tidspunkt var der krig i Vietnam, og en kvindelig telegrafist var kort tid inden blevet skudt ombord på et Mærsk-skib, fordi hun stod ude på dækket. Så vi måtte ikke gå ud eller i land, mens vi var i det område. Jeg vidste, at mine forældre ikke ville bryde sig om, at jeg sejlede dér, så jeg havde ikke fortalt dem det, men de hørte Skibsnoteringer i radioen hver dag, og så kom der ellers et telegram hjemmefra,« fortæller Hanne.

Annonce

Håndværkertilbud til salg

Hendes stilling på skibet var stewardesse, og det var derfor hendes opgave at servere og gøre rent for den øverste del af besætningen.

»Det var en sjov tid. I nogle havne blev skibet ofte invaderet af kvinder, der kravlede ombord, før vi havde lagt rigtigt til. Der var flere af mændene på skibet, der havde faste kvinder i nogle af havnene, og blandt andre bådsmanden havde en fast dame i Bangkok, der vaskede tøj for ham, men de lavede også mere end det,« fortæller Hanne og griner.

Tilbage i Danmark fortsatte Hanne som advokatsekretær, indtil hun i 1984 tog beslutningen ’aldrig mere advokater’ og sagde jobbet op. Efter en afstikker til Færøerne i to år, hvor et andet eventyr pressede sig på med den daværende kæreste, flyttede hun tilbage til sin gamle lejlighed med petroleumsovn og uden bad på Østerbro. I starten af 1990’erne blev ejendommen renoveret, så huslejen steg markant, og hun flyttede. Efter at have konstateret, at hun ikke havde råd til at købe en lejlighed på Østerbro, købte hun i 1994 sit første hjem på Nattergalevej i Nordvest, som var til at betale, også for en pædagogstuderende.

Læs også: »Det hele bunder i kærlighed til Nordvest«

»Det var et håndværkertilbud med røgfarvede vægge og det originale køkken tilbage fra 1938. Men min svoger, som var håndværker, sagde ’køb den, så kommer jeg og laver det hele’. Så med fælles hjælp fik vi sat den i stand, og det blev en rigtig dejlig lejlighed.«

Annonce

Eventyret er Hannes styrke

Siden ønskede Hanne sig brændende en kolonihave, så i 2005 solgte hun lejligheden på Nattergalevej og flyttede ind i lejeboligen her på Gransangervej, hvor hun har boet siden, mens hun har arbejdet i børnehave som pædagog med fokus på den sproglige udvikling, herunder sprogstimulering af to-sprogede børn. Hanne har aldrig fået børn selv, men har altid elsket børn.

[caption align="aligncenter" width="662"]

Hanne har i løbet af sine 72 år grebet hver lejlighed til at komme ud på eventyr. Om det så var med et fragtskib til det fjerne Østen eller en tur til Sydafrika. - Foto: Byrd/Kasper Løjtved

[/caption]

»Jeg havde ikke troet, at jeg ikke skulle have børn. Jeg har altid troet, at jeg skulle den vej, men sådan gik det ikke. Jeg har så været så heldig, at jeg har et meget nært forhold til min niece, som bor rundt om hjørnet. Hun er alene med tvillinger på tre år, og dem og min yngste nevøs tre børn er jeg medbedste for, ligesom jeg har to veninder, som har voksne børn, som jeg er ’bedste’ for. Det er jeg fantastisk glad for,« siger Hanne.

Efter hun stoppede med at arbejde, valgte hun også at give noget til børnene i lokalområdet. Da Biblioteket på Rentemestervej åbnede, gik hun derop og spurgte, om det kunne tænkes, at der var interesse for, at hun kom og fortalte eventyr for børnehavebørn. Det var der, og siden da har Eventyr-Hanne været på programmet onsdag fra 9.30-10.15 en til to gange om måneden.

»Jeg har tidligere brugt eventyret som pædagogisk redskab, og jeg har haft vanvittigt meget glæde af ordningen med biblioteket. Det er en gave at kunne sidde med 15-20 børn og mærke, at jeg har dem i min hule hånd. Jeg ved, at det er en sjældenhed at kunne få børn i det alderstrin til at være interesseret i så lang tid,« siger Hanne.

Annonce

Drømme er til for at udleves

At hun er gået på pension er langt fra ensbetydende med, at hun bare sidder derhjemme. Hun bruger sit lokalområde så meget, som hun kan. Hun er med i en gruppe, der går stavgang ved mosen, hun går til yoga og dans i Dansekapellet, hvor hun også har medvirket i tre danseforestillinger, hun synger i koret De Glade Måger i Ansgarkirken, og hun har været med til at starte Fuglekvarterets FællesKafé på Nattergalevej og sidder i bestyrelsen. Og ind i mellem melder udlængslen og lysten til et nyt eventyr sig.

»Jeg havde en ide om, at jeg skulle gå Caminoen i Spanien (ruten til Santiago de Compostela, en af verdens mest kendte pilgrimsruter, red.), når jeg blev 60 år, men da føltes det bare ikke rigtigt. Men det år, jeg blev 65, skete det hele pludselig på 14 dage. Jeg fik booket fly og overnatning, og så tog jeg afsted og gik hver dag i 32 dage. Det gik bare så godt, og jeg mødte så mange søde mennesker,« fortæller Hanne, som realiserede en anden af sine helt store drømme sidste år.

»Sydafrika har været på drømmelisten, siden den lille postbåd fra Cape Town bragte nyt hjemmefra og mulighed for at sende nyt den anden vej, og den drøm blev til min store glæde realiseret i slutningen af juni 2019. Et fantastisk land!« siger Hanne og smiler.

Nogle af hendes drømme dukker bare lige pludselig op, mens andre har ligget i baghovedet i flere år. Men udlevet bliver de.

Annonce

Tema: ‘Vi er Nordvest’

Annonce

Er en serie, hvor vi portrætterer Københavns måske mest sammensatte bydel gennem de mennesker, der bor der.

Annonce

Hver uge interviewer vi en Nordvest-borger om vejen til Nordvest og livet i 2400.

Skriv til journalist Julie Stougaard på js@minby.dk, hvis du vil dele din historie med os.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Her er Amagers største frisørsalon

KøbenhavnLIV

Seks maratoner på seks dage

Annonce