Annonce
Fødselsdag

Karen er erfaren: 100 år og aktiv gymnast

Karen Nielsens klubkammerater i Frederiksbergs Aktive Seniorer fejrede hende allerede i tirsdags med blomster og champagne. Foto: Bo Børresen
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ve' det. I dag, 10. oktober, fylder Karen Nielsen 100 år. Hun er aktiv gymnast og passer selv lejligheden på Vodroffs Tværgade og sommerhuset i Faxe Ladeplads.
Annonce

Kongen hed Christian den 10., statsministeren Niels Neergaard, og et automobil var de færreste forundt, da Karen Nielsen kom til verden i Haslev 10. oktober 1920. Hun var nummer otte ud af en søskendeflok på 11.

Meget er sket i de forgangne 100 år, men Karen Nielsen er her stadig, og det behøver der ikke blive lavet om på foreløbig. Hun fremstår knivskarp - både når det gælder bevægelsesapparatet og den øverste etage.

Karen Nielsen har al mulig grund til at smile. Foto: Bo Børresen

Karen drog til København som 16-årig, da hun fik plads som ung pige i huset. Siden blev hun gift, fødte en søn og udfyldte rollen som hjemmegående husmor. Ægtemanden døde i en tidlig alder, hvorefter Karen forsørgede sig selv og sønnen ved fabriksarbejde - blandt andet på Nilfisk. Karen giftede sig igen, og i 1959 flyttede den lille familie til Frederiksberg - nærmere bestemt til C.F. Richs Vej, som skulle blive deres hjem i adskillige årtier.

Annonce

Meldte sig ind som 87-årig

Da Karen i 2007 blev enke for anden gang, besluttede hun sig for, at der skulle ske noget nyt i hendes liv. I en alder af 87 år meldte hun sig ind i Frederiksbergs Aktive Seniorer - en dengang nystartet gymnastikforening.

Karen har været aktiv i foreningen i alle årene og er det i høj grad stadig. Når ikke hun er i sommerhus, passer hun troligt sin tirsdagstræning i Kedelhallen. Transporten fra hjemmet på Vodroffs Tværgade til Kedelhallen foregår med bus efterfulgt af en gåtur med rollatoren i et rask tempo.

Klap dig selv på skulderen, Karen Nielsen. 100 år er godt gået. Foto: Bo Børresen

De lyse måneder tilbringer Karen i sit sommerhus i Faxe Ladeplads. Såvel hus som have klarer hun selv at holde - dog er det sønnen, der slår græsset. Han fylder i øvrigt 77 år senere på måneden.

Men i dag er det altså Karen, vi fejrer. 100 år og stadig knivskarp. Det er ganske enkelt imponerende. Vi letter på hatten, kipper med flaget og ønsker Karen hundredfold tillykke.

Strakte ben. Den er ikke bare sådan at lave. I hvert fald ikke, hvis man er 100 år Foto: Bo Børresen
Karen Nielsen meldte sig ind i Frederiksbergs Aktive Seniorer som 87-årig. Foto: Bo Børresen
Fødselsattesten siger 10. oktober 1920. Vi siger tillykke med de 100 år. Foto: Bo Børresen
Skål og endnu en gang tillykke, Karen. Foto: Bo Børresen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
CORONA

Smitteeksplosionen fortsætter i Tårnby

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brand på folkeskole i Nordvest her til aften

Debat

Er jeg en dårlig mor, Christina?

Debat

Levende begravet på Rahbeks Allé

Alkoholforbud

Politisk forslag vil gøre det forbudt at drikke alkohol på Anker Jørgensens Plads: Det er af nød, vi er kommet hertil

Annonce