Annonce
DIN GRØNNE PULS

Klumme: Jeg er så glad for min cykel

Jeg synes virkelig, at man skal prioritere en god cykel, skriver Marie Daugaard i denne uges grønne klumme. Foto: Louise Kolstrup

En ny undersøgelse viser, at hver gang en københavner cykler en kilometer, sparer staten otte kroner. Otte kroner! På færre sygdomme, som f.eks. type 2-diabetes, hjertesygdomme, flere former for kræft osv.

Det er da fantastisk!

Jeg plejer altid at sætte en ære i at have en virkelig god cykel, fordi jeg har det som primære transportmiddel. Jeg har ofte i mit stille sind undret mig, når jeg rundt omkring i byen har set supersmarte, tjekkede mænd med sko, tasker og tøj til hvad jeg gætter, er en mindre formue, cykle på noget, der mest af alt synes at være deres konfirmationscykel med skævt hjul, raslende skærm og ingen luft. Karikeret måske, men alligevel.

Annonce

Jeg synes virkelig, at man skal prioritere en god cykel. Den behøver slet ikke være ny. Den skal bare være i god stand. Og have lidt kærlighed i ny og næ. Lidt olie, nok luft og så et årligt eftersyn enten hos et af de mange gratis cykeltjek der i byen eller hos en cykelfagperson.

Lige nu er cykeltilstanden hos mig selv virkelig trist. En gamle lidt tung ladcykel, hvor gearet ikke altid virker og mest af alt holder af at hænge fast i syvende gear, og så en 'havelåge' fra kælderen.

Forleden skulle jeg så til et aftenmøde på Vesterbro. Skulle fra Nørrebro og havde ikke nok tid til at gå. Lånte en cykel. En i virkelig god stand. Jeg fløj jo nærmest på tværs af søerne og var der på, hvad jeg opfattede som et splitsekund. Det er vildt, hvad en ordentlig cykel betyder.

Pga. den miserable cykelpark har jeg i lang tid foretrukket at gå rundt til for eksempel møder og aftaler og hen på kontoret. Det tager tid, men så får man altså gået de berømte 10.000 skridt. Mindst.

Og selvom jeg ikke har tal på de konkrete sundhedseffekter, er jeg ikke i tvivl om, at de er der.

Jeg tror, jeg har læst et sted, at hvis man begynder at gå 10.000 skridt om dagen, vil man tabe fem kilo på et år. Det er da heller ikke så ringe en effekt. Hvis altså man trænger til at tabe sig.

Når man går, oplever man byen helt anderledes end ved alle andre transportformer. Selvom man selvfølgelig også skal være opmærksom på trafikken, kan man observere, snuse, orientere sig på en helt anden måde. Man oplever byen langsommere og mere intenst.

Ja, Miljø-Marie har såmænd også bil. Eller i hvert fald adgang til en bil. Samen med en nabo. Mest af alt transporterer den tunge ting til events og workshops og bruges til kolonihavelivet. De få gange jeg har brugt den til ting i selve København, har jeg altid bandet behovet for det langt væk.


Når man går, oplever man byen helt anderledes end ved alle andre transportformer.


Og sådan skal det være. København er og skal være en cykelby, hvor biler kun skal bruges i nødstilfælde. Kan nogen mon huske min første klumme? Der hvor jeg skrev om dilemmaer når man arbejder med bæredygtighed. Om balancen mellem at gøre det godt nok, og alligevel ikke blive opfattet som hellig. Det er samtalen og mine evindelige bortforklaringer på, hvorfor jeg dog har bil, et meget godt eksempel på.

God tur rundt i byen. Brug den, og gå en tur når du kan.

Og så ikke et ord om løbehjul ...

Marie Daugaard. Pr-foto

Marie Daugaard

Marie Daugaard er hverdags miljø- og bæredygtighedsildsjæl. Uddannet Cand. scient. pol, mor til tvillinger, er 52 år, og arbejder med projektudvikling, holder foredrag og skriver om hverdagens grønne puls. Din grønne puls.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce