Annonce
DEN GRØNNE KLUMME

Klumme: Skal vi sammen spare miljøet for den energikrævende stanniol?

Du kan sagtens leve uden stanniol, for alternativerne er mangfoldige, skriver Marie Daugaard. Foto: Christian M. Olsen
Annonce

Skal vi ikke bare blive enige om at stanniol, som har vi brugt og levet med siden slutningen af 1920’erne, det udfaser vi? Sammen? Og vi starter i dag?

Brugen er stanniol er udbredt, men desværre forbundet med et ret problematisk ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Ved at bruge stanniol udledes 30 gange så meget CO2 sammenlignet med hvis man bruger madpapir. Stanniol er lavet af aluminium, som kræver enorme mængder af energi at udvinde.

Du kan sagtens leve uden stanniol, for alternativerne er mangfoldige.

Til madpakken er madkasse og svanemærket madpapir oplagt. Når du køber madkasse, så sørg for, at den er uden skadelig kemi. Køb gerne en med flere små rum, så du ikke dagligt skal bruge ekstra engangsindpakning. Tjek for eksempel Tænks glimrende test af svanemærket madpakkepapir.

Marie Daugaard. PR-foto

Svanemærket madpapir sikrer dig mod blandt andet flourstoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og for at give dårlig sædkvalitet. Og det er der jo ingen grund til at udsætte os selv for.

Man kan også købe glimrende genanvendelige sandwichposer o.lign. i økologisk bomuld. De er også geniale hvis du har skolebørn der skal have en '10-mad' med.

Som låg på de skønne rester af aftensmaden, bruger du blot en tallerken. Eller køber noget genanvendeligt bivokspapir/stof som efterhånden kan købes mange steder. Eller hælder det hele om i en beholder. Gerne af glas. Det gør det dejligt nemt at se hvad der gemmer sig derinde. Man kan sagtens genbruge glas fra marmelade og andre madvarer. Der er stadig Bisphenol A eller ftalater i nogle låg, og derfor skal glassene stå oprejst.

Skal resterne en tur i fryseren, kan du sagtens bruge glasbeholdere. Du skal blot ikke fylde helt op, da væsken udvider sig.

Hvis det er en plastboks du bruger, skal du sikre dig, at den er beregnet til mad. Det kan du se på glas/gaffel symbolet, som står i bunden. Tjek også at boksen er fri for skadelig kemi.

Genbruger du bokse fra anden mad, skal du sikre dig, at der ikke er ridsemærker indvendigt. Det sker med tiden f.eks. ved vask, at der opstår ridser. Og så skal de ikke længere bruges til mad. Men jo gerne til alle mulige andre ting.


Næste gang du køber en shawarma, så spørg om ikke du kan få den pakket ind i madpapir i stedet for stanniol.

Marie Daugaard


Plast er et såkaldt flygtigt materiale, og du risikerer at evt. problematiske stoffer vandrer ud i maden. Det er også værd at forholde sig til, hvad beholderen oprindeligt er godkendt til at indeholde. Boksen med is er i udgangspunktet kun godkendt til at indeholde is, og ikke f.eks. sure madvarer. Det er også derfor, at du ikke skal fryse rester af vin, fløde, babymos o.lign. i isterningebakker/poser, med mindre det udtrykkeligt fremgår af produktet, at det er beregnet og godkendt til det.

Mange vælger at sætte stanniol omkring skæreosten. Her kan du f.eks. i stedet sætte et stykke madpapir rundt om, og så holde det fast med en elastik. Eller et pænt bånd. Når du hidtil har lagt et låg af stanniol over noget, der er i ovnen, kan du med fordel bruge et fad med låg eller fugte et stykke svanemærket bagepapir, krølle det, og sætte det på fadet. Skal stegen hvile, kan du pakke den ind i bagepapir og et viskestykke.

Brug i øvrigt aldrig stanniol til sure og salte madvarer. Man risikerer at aluminiummet frigøres og vandrer over i maden. For eksempel skal den halve citron altså pakkes ind på anden vis. En lille boks er en nem løsning.

Nå, men nu er vi jo for resten også ved at holde op med at bruge det, ikke? Hvis du bruger det, så sørg for, at det bliver sorteret til metal. Hvis altså det er nogenlunde rent for madrester. Ved genbrug af aluminium spares ca. 95 pct. af energien sammenlignet med ny indvinding.

Og i øvrigt: Næste gang du køber en shawarma, så spørg om ikke du kan få den pakket ind i madpapir i stedet for stanniol. Jeg har set flere steder hvor de gør det. Så man kan godt.

Nå, men vi starter i dag, alle sammen, ikke? Et skridt ad gangen. Hvis vi tager skridtene sammen, kommer vi langt! Se, det gør slet ikke ondt at gøre en forskel, vel?

Marie Daugaard

Marie Daugaard er hverdags miljø- og bæredygtighedsildsjæl. Uddannet Cand. scient. pol, mor til tvillinger, er 52 år, og arbejder med projektudvikling, holder foredrag og skriver om hverdagens grønne puls. Din grønne puls.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Jeg går helt fra snøvsen

Klumme

Stoffer gemt i te og kager

Annonce