Annonce
Sådan set af Cille

Klumme: Tænk hvis vi kan lære noget af hinanden

Cille Rosentoft, østerbroer og medindehaver af Free Living, skriver om livet på Østerbro. PR-foto
Annonce

Der var engang, hvor jeg snakkede med om Østerbro-mødrene, mens jeg rullede med øjnene. Dengang hvor man helst sagde noget med spelt, når man skulle forklare, hvordan netop de mødre var skruet sammen. Det var også dengang, hvor der var ikke var nuancer i beskrivelsen.

Alle ungerne løb rundt i Molo-flyverdragter, som mødrene havde hevet ned af hylderne til det halvårlige lagersalg i en kæmpe bygning, hvor alle shoppede i meget store IKEA poser. Det var dengang, alle fik Aarstiderne leveret i trækasser på trappen og købte maltrugbrød fra Emmery’s, som de smurte med økologisk pesto.

Om søndagen mødtes alle på den lokale legeplads med en kop takeaway latte i hånden. Ungerne var så fine og rene, at de dårligt kunne lege. Men mødrene spejlede sig i hinanden og havde (måske) en fest lige der på legepladsen.

Så gik årene og så kom nuancerne. Eller også var jeg selv blevet én af dem. Nu synes jeg i hvert fald, at Østerbro er så meget mere.


Alle ungerne løb rundt i Molo-flyverdragter, som mødrene havde hevet ned af hylderne til det halvårlige lagersalg i en kæmpe bygning, hvor alle shoppede i meget store IKEA poser. Det var dengang, alle fik Aarstiderne leveret i trækasser på trappen


Østerbro er først og fremmest nærværende. Østerbro er også for mig “at høre til”. Det er at gå en tur på Østerbrogade og møde mennesker fra forskellige epoker af mit liv. At støde ind i Philip og mindes gymnasiets blussende kinder og bølgende forelskelse. At møde Hanne, som var den bedste pædagog for Bertram, da han gik i vuggestue på Østerbro for 12 år siden og gav ham store kram, selvom han havde spist fiskefrikadelle til morgenmad.

At råbe “hej” til Kalle, vores gamle overbo, som vi nærmest så blive født, og som nu er fyldt 10 år.

Så er det også alle de nye bekendtskaber, gåture i regnvejret rundt om Søerne med ensretningen, nye venskaber og vigtige samtaler. De mennesker, som er vores livsvidner og som gør hverdagen - midt i en coronatid, hvor der ellers ikke er meget sjov eller nærvær - nærværende, vedkommende og faktisk helt okay.

Vi tog ud i verden i 2016 og sejlede i to år. Vi oplevede dele af verden, som vi aldrig har oplevet før. Vi mødte mennesker, som vi ikke havde et fælles sprog med og smagte mad, som vi ikke helt ved, om man egentlig kunne spise. Men det gjorde vi - så det kunne man nok godt.

Da vi tog afsted, var vi ikke sikre på, hvor vi skulle slå os ned, når vi kom hjem igen. Østerbro stod ikke øverst på listen.

Men da vi var væk, fik det hele på afstand og efter to år kom hjem med båden fuld af oplevelser og eventyr, var det på Østerbro, vi valgte at slå os ned. Vi valgte det aktivt. Det var her, vi følte os hjemme.

For det kan godt være at Østerbro (også) beskrives som kedelig, speltdyrkende og unuanceret. Men vi føler os hjemme her og vi føler os genkendt her. Og så kan vi jo sprælle og udfordre normerne i den nærværende tryghed.

Jeg kender ingen kedelige, speltdyrkende, unuancerede eller røvsyge Østerbro-damer. Jeg kender derimod en hel masse spændende, skøre, forvirrede, seje og nuancerede Østerbro-damer (og mænd) med historier og oplevelser i bagagen, som de godt vil fortælle om, hvis man bare er lidt nysgerrig. Så det må være rådet herfra.

Lad os være nysgerrige på hinanden. Tænk hvis vi kan lære hinanden noget.

Cille Rosentoft

Cille Rosentoft er 41 år og bosat på Østerbro med sin mand og 4 børn i alderen 2-18 år og en hund.

Cille er selvstændig journalist og tekstforfatter og stifter af Freeliving.dk.

Hun vil jævnligt dele sine ord med jer - om stort og småt - men altid med fokus på livet på Østerbro.

Læs mere om Cille og Free Living på www.cillerosentoft.dk og www.freeliving.dk

Annonce
Annonce
Debat

Ærgerligt med fugleøen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trafik

Find én fejl

Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

Debat

Mænds (ringere!) sundhed

Annonce