Annonce
KøbenhavnLIV

Kunst på hallen: Betonen suger til sig

Henrik og Anna grunder. - Foto: Jacob Schneider

Syv kunstværker tager form på Valby Hallen. Dét kræver spandevis af maling, men pensler og sprøjtepistoler glider hastigt henover de grå betonmure i disse dage.

Annonce

Liften med to gademalere bevæbnet med en kraftig sprøjtepistol suser op langs Valby Hallens nuprede grå beton. Missionen er klar: Hallen skal have en ansigtsløftning af de større med syv gigantiske kunstværker fordelt på de to sider og bagsiden, og onsdag er Anna Stahn og Henrik Soten i gang med at grunde de store flader, så Anna som den første kan komme i gang med sit værk.

Nede på asfalten finder vi kurator og kunstsamler Jens-Peter Brask, som står bag projektet. Han fortæller, at kunstprojektet allerede er stødt på uventede udfordringer:

»Jeg siger dig, den suger maling. Vi havde regnet ud, at vi skulle bruge 250 liter til syv felter, men vi har allerede brugt 400 liter på tre felter. Muren her har aldrig været behandlet, det er bare den rå beton.«

Der bliver grundet to-tre gange efter behov, så Valby Hallens nye look kan holde mange år frem, forklarer Jens-Peter:

»Vi bruger den bedste udendørs maling, som også holder. Vi gider ikke at lave noget, som er falmet om to-tre år. Vi har forregnet os bigtime i forhold til mængden af maling, men det er der ikke så meget at gøre ved - vi laver det ordentligt.«

Annonce

Nordvest til Sydvest

Kuratoren var også manden bag 16 gavlmalerier på Møntmestervej og Rentemestervej i Københavns Nordvest-kvarter, som er blevet et regulært trækplaster for bydelen. Og hallen her har Brask haft i kikkerten lige siden:

Jeg har længe luret på de her store, fine flader og tænkt, at der skulle ske noget. Så talte jeg med Simon Strange inde på rådhuset (socialdemokrat, red.) og sendte projektet til Valby Lokaludvalg. De gav ’thumbs up’, og hallen var også med. Vi har brugt et års tid på at finde kunstnerne, søge penge og lave skitser, og nu er vi så i gang.

Vi har fundet en blanding, som taler til et bredt udsnit af folk, så alle kan være med. Det er rigtig vigtigt, at kunsten i det offentlige rum - specielt i disse triste corona-tider - giver nogle oplevelser. At vi kan se og mærke kunsten. Vi har jo set, hvor meget det kom til at betyde for folk i Nordvest.

Og Valby Hallen er jo noget særligt. Jeg tror faktisk, en af mine allerførste koncerter var med Frankie Goes To Hollywood herinde. Det må have været en af de første i den her hal (som åbnede i 1984, red.), som har set topmoderne ud i firserne. Og det er den jo for så vidt stadig, for nu kan vi bruge den til det her,« smiler Jens-Peter Brask.

Annonce

Kunst for folket

På anden- og tredjedagen blev Anna Stahn og Martin Paaskesens gavle grundet, og i de sene aftentimer onsdag blev Annas skitse projiceret op på muren mod Bauhaus og malet færdig hen over weekenden. Hun fortæller om sit værk:

»Jeg har kigget ret meget på danske og specielt østeuropæiske kunstværker i det offentlige rum, på haller og sociale boligbyggerier. Mødre, der vasker, eller sportsudøvere uden ansigter på et stadion. Både uhyggeligt og nuttet. Med det her har jeg prøvet at ramme den her socialistiske vægmaleri-vibe. Og så er det jo bare sympatisk at lave kunst på store offentlige steder, som folk bruger.«

Paaskesen er nu næsten færdig med at optegne sin skitse, mens Henrik Soten også er gået i gang med sin gavl. De to males op i disse dage.

Projektet til næsten en halv million kroner støttes økonomisk af Københavns Kommunes ’Legat til Stadens forskønnelse og almene bedste’, og til opgaven har Jens-Peter Brask udvalgt syv kunstnere, fire udenlandske og tre danske: How and Nosm, Andrew Schoultz og Jane Corrigan samt Kinga Bartis, Anna Stahn, Martin Paaskesen og Henrik Soten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Ærgerligt med fugleøen

Annonce
Forsiden netop nu
Jul

Jul i Kronen. Få et overblik her

Debat

Vanvidsbilisme skal straffes langt hårdere

Trafik

Find én fejl

Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

Annonce