Annonce
112

Livsfarligt kryds i Nordvest: Det kunne være gået grueligt galt

Walids bil efter et forsøg på at undvige en taxa i krydset Frederiksborgvej/Hovmestervej. Foto: Privat
Endnu en ulykke i krydset på Frederiksborgvej/Hovmestervej. To personbiler involveret.
Annonce

Et helt særligt vejkryds i Nordvest har fået en del opmærksomhed de sidste par dage. Ikke på grund af ny fin beplantning eller provokerende streetart. Nej, det har endnu en gang sat scenen for en ulykke - denne gang mellem to personbiler.

Det kunne være gået grueligt galt onsdag aften kl.21.30. Walid havde været i kiosken efter cigaretter og var på vej hjem ad Frederiksborgvej. I krydset Hovmestervej/Frederiksborgvej kom en bil fra sidevejen ud i krydset foran Walid. Billisten, en taxa, overså sin vigepligt og kørte ud i krydset. En handling som kunne have haft fatale konsekvenser.


Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg ikke havde fået en hjælpende hånd lige efter ulykken. Jeg kunne ikke stå på mine ben.

Walid


Walid så taxaen komme i mod sig og prøvede at undvige, hvilket resulterede i en hård konfrontation med plakatsøjlen på modsatte fortov.

Walid kravlede ud af den medtagede bil. Han prøvede at komme op at stå, men faldt sammen i en blanding af chok og smerte. Heldigvis kom der hurtigt folk til stedet, som hjalp Walid på det tidspunkt, han havde allermest brug for det. Han er sluppet billigt, men er stadig medtaget og rystet efter hændelsen.

- Hele min krop gør ondt, min ankel er hævet som en ballon, og jeg har brækket flere ribben. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg ikke havde fået en hjælpende hånd lige efter ulykken. Jeg kunne ikke stå på mine ben, siger Walid til NordvestLIV.

Walid er meget taknemlig for den hjælp han fik på stedet. Og har sidenhen takket særligt to personer, som kom til undsætning.

Der har været en del gisninger omkring hændelsesforløbet på flere tråde i facebook-gruppen 'Det Sker i Nordvest'. Derfor valgte Walid også at komme til tasterne, for at mane de mange fordomme og gisninger i jorden.

Krydset Hovmestervej og Frederiksborgvej har flere gange været scene for ulykker. Og i onsdags skete det så igen.

Ulykken skete præcis en uge efter den fatale ulykke på Frederiksberg, hvor en 5-årig pige på tragisk vis mistede livet. Pigen blev ramt af en bil på fortovet. Walid priser sig lykkelig over, at noget tilsvarende ikke skete her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
København

Seneste nyt om corona: Heunicke erkender at udkast til epidemilov ikke er perfekt

Kultur

Bageri åbner pop-up i Det Kongelige Teater

Klumme

Ventetiden er til visioner

Annonce