Annonce
DIN GRØNNE PULS

Madspild, pengespild, tidsspilde, ressourcespild, vandspild ...

Fremover giver du grøntsager et iskoldt gys; koldt vand og måske lidt isterninger. De ranker ryggen og er i frisk form igen, skriver Marie Daugaard i denne uges klumme. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

På tirsdag 29. september er det international og national madspildsdag. Her får du inspiration til at mindske dit madspild.

Madspild er faktisk mange ting. På én gang. De danske husholdninger står for ca. en tredjedel af madspildet i Danmark. Det er en del. På verdensplan anslår man at ca. en tredjedel af alle fødevarer ender som madspild.

Noget når aldrig væk fra marken, noget ender sine triste dage i supermarkedets containere til madaffald/madspild og altså en tredjedel fordi vi ikke helt har styr på det der med at 'holde hus'.

Annonce

Jeg vil ikke kede læserne med masser af tal. Jeg vil meget hellere inspirere til mindre madspild. Men hov, vi smider da ikke mad ud? Nej, det gør vi ikke - tror vi.

Jeg har lige haft nogle skønne skoleelever på Amager i min hule hånd og talt om madspild med dem. Én af drengene fik sagt, at han syntes, at folk der smed mad ud, var dårlige mennesker, der ikke tænkte på at nogen sultede andre steder.

Det fik en klassekammerat til at svare: 'Nej, mine forældre er ikke dårlige mennesker, selvom de smider mad ud'.

Og det har hun jo helt ret i! Vi skal ikke udskamme, men inspirere. Der er rigtig mange grunde til at vi smider mad ud. Tid, planlægning, uvidenhed, nervøsitet over holdbarhed osv.

Start med at beslutte dig for at smide mindre mad ud. Af hensyn til miljøet, din økonomi og din tid. Det er da skørt at bruge penge og tid på at købe mad og slæbe op på fjerde sal, for så at slæbe en tredjedel ned af trapperne igen og smide det i bioaffald.

Konkrete råd til at mindske madspild skal I få.

Madpakker: Skal du lave madpakker er det en suveræn måde at få brugt dine rester på. Har du to fiskedeller til overs fra aftensmaden, skal de da bare bruges de følgende dage i madpakken. En rest kylling ryger i pitabrødet, en rest råkost uden dressing, kan sagtens bruges dagen efter til frokost. Er der adgang til komfur eller mikroovn, ja så er mulighederne jo uendelige.


Det er da skørt at bruge penge og tid på at købe mad og slæbe op på fjerde sal, for så at slæbe en tredjedel ned af trapperne igen og smide det i bioaffald.

Marie Daugaard


Triste grøntsager: Du åbner grøntsagsskuffen, og gulerødderne er runkne og salaten slatten. Du er på nippet til at smide det til bioaffald, men nej, da! Fremover giver du grøntsager et iskoldt gys; koldt vand og måske lidt isterninger. De ranker ryggen og er i frisk form igen.

Tørt brød: Det smider danskerne ud i stort omfang. Det kan sagtens trylles om til sunde knasende snacks til tapasbordet, eftermiddagssulten, madpakken. You name it. Skær i tynde skiver, læg på bageplade, spray olie på og smid dine yndlingskrydderier henover. Nogle minutter i ovnen og du har tryllet knasende lækkerier frem. Nærmest gratis.

Marie Daugaard

Se opskrifter som inspiration og ikke manualer. Vær modig! Står der selleri i opskriften og du har pastinak, så gør det altså ikke noget. Tilføj til mange retter gerne mange flere grøntsager, end der står. Det er sundere, billigere og klimaet og din mave vil elske dig for det.

Generelt er retter som suppe, tærte, lasagne og madpandekager geniale til at udnytte de enten triste eller bare overtallige grøntsager i køleskabet.

God appetit og god arbejdslyst i køkkenet.

Marie Daugaard

Marie Daugaard er hverdags miljø- og bæredygtighedsildsjæl. Uddannet Cand. scient. pol, mor til tvillinger, er 52 år, og arbejder med projektudvikling, holder foredrag og skriver om hverdagens grønne puls. Din grønne puls.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce