Annonce
KøbenhavnLIV

Mindestund for en særlig nørrebroer: Et år er gået, siden vi tog afsked med Morten ‘Fatman’ Lindberg

Selv i døden er Master Fatman alias Morten Lindberg en farverig skikkelse. 26. marts var det et år siden, han pludselig døde. Man kan nu besøge ham på Assistens Kirkegård, hvor en vellignende statue af kunstner og nær ven John Kørner tager imod. Altid rigt udsmykket af blomster og farver. - Foto: Benedicte Lorenzen

Torsdag var det et år siden, at Nørrebro mistede en af sine mest farverige personligheder, da radiovært, dj, tv-personlighed og frem for alt kærlighedsguru Master Fatman med det borgelige navn Morten Lindberg pludselig døde blot 53 år gammel.

Annonce

»Det er som om, han stadig er her. Der hviler på en eller anden måden sådan en rolig stemning omkring hans gravsted,« konstaterer en ung mand, som Nørrebro/Nordvest Bladet møder fredag middag foran stedet, hvor en af Nørrebros mest farverige personligheder ligger begravet.

26. marts 2019 bredte chokbølgen sig, da det kom ud, at den blot 53-årige multikunstner og kærlighedsguru Master Fatman med det borgerlige navn Morten Lindberg var afgået ved døden.

At Master Fatman var et helt særligt mennesker for mange, vidnede fremmødet om, da han tog ud på sin sidste rejse. Flere tusinde var nemlig samlet i gaderne for at følge tykmesteren på sit sidste optog gennem den by, han flyttede til i 1987. Et optog, der naturligvis foregik på en farvestrålende og blomsterpyntet christianiacykel, og som sluttede på Dronning Louises Bro.

Annonce

Et helt særligt gravsted på Assistensen

Morten Lindberg blev efterfølgende begravet på Assistensen, hvor hans gravsted i dag lokker smilet frem hos de fleste, præcis som han selv gjorde i levende live.

I stedet for en almindelig gravsten bliver man mødt af en smuk marmorstatue forestillende Morten Lindberg, der sidder i lotusstilling med den ene hånd plantet i skødet og den anden på benet. Øjnene er fredfyldt lukkede, og den unge mand, vi møder foran gravstedet denne fredag eftermiddag har helt ret. Der hviler ligesom en rolig stemning omkring det farverige og rigt pyntede gravsted.

Måske skyldes det den smukke statue, som er skabt af kunstner John Kørner, der var en nær ven af Morten Lindberg. Måske er det tykmesteren selv, der spreder god og fredfyldt karma fra den anden siden. Det svar vil vi lade være op til den enkelte at finde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Frederiksberg

Fremtidssikret låseforretning

Annonce
Forsiden netop nu
Vanløse

Sommercamp var kæmpe succes

Annonce