Annonce
KøbenhavnLIV

Muhabet er tilbage efter corona: »Værestedet er et lyspunkt i deres hverdag«

Brugerfrivillige og ansatte i Muhabet kæmper dagligt for at give psykisk syge og svært traumatiserede mennesker et lys i hverdagen. Fra venstre er det frivillig Saad Albarakat, souschef Neco Sütcü, frivillig Asad Hosseini og leder Lise Poulsen. - Foto: Muhabet (pr)

Aktivitets- og samværstilbuddet Muhabet, der tager sig af psykisk syge og traumatiserede, har fået 600.000 kroner fra Københavns Kommune, og de falder på et tørt sted, for corona har vist, hvor vigtig, Muhabet er.

Annonce

Det har været to svære måneder på aktivitets- og samværstilbuddet Muhabet i Bragesgade. Svært fordi corona har tvunget stedet til at lukke. Svært fordi de gæster, man har lukket for, er psykisk syge og svært traumatiserede mennesker, der ofte ikke har andre steder at gå hen.

For to uger siden begyndte lyset dog så småt at skinne i mørket, da Muhabet atter kunne genåbne forsigtigt. Og i midten af maj blev der så skruet endnu en tak op for de positive toner, da budgetpartierne i Københavns Kommune besluttede at sætte 600.000 kroner af til Muhabet i den såkaldte overførselssag, som er de overskydende kommunale kroner fra sidste års budget.

Annonce

Isolationen er svær

Nørrebro/Nordvest Bladet besøgte Muhabet i sidste uge, hvor souschef Neco Sütcü og de brugerfrivillige Asad Hosseini og Saoud Albarakat tog imod.

»Mange af vores gæster har haft det svært, mens vi har haft lukket. Der er mange, som er blevet indlagt, fordi den her isolation har været for hård for dem og gjort dem deprimerede. Det er en gruppe, hvor mange lever isoleret i forvejen, og så har Muhabet været et lyspunkt i deres hverdag. Pludselig blev de så også lukket ude herfra,« siger Neco Sütcü.

Både ansatte og brugerfrivillige har dog gjort, hvad de kunne for at hjælpe bedst muligt i de nedlukkede måneder. Flere gange om ugen, har de har været i telefonkontakt med deres isolerede gæster:

»Jeg er frivillig her, og vi støtter vores gæster, når de har brug for det. Vi hjælper dem med ting som tolkeopgaver og med at udfylde forskellige papirer. Mens vi havde lukket i to måneder, var vi stadig i kontakt med folk. Vi ringede til dem, og de kunne ringe til os, når de havde brug for det,« fortæller Saoud Albarakat, som aldrig bliver kaldt andet end Saad.

Muhabets leder Lise Poulsen uddyber:

»Det stærke fællesskab, som er vokset frem gennem årene i Muhabet, har virkelig vist sin styrke i denne tid, hvor gæsterne indbyrdes har passet på hinanden ved daglige telefonopringninger, gåture sammen i den friske luft og praktisk hjælp,« siger hun.

Annonce

»Vi passer godt på dem«

På normale dage uden virustrusler kommer der cirka 50 mennesker forbi Muhabet om dagen, men efter stedet er genåbnet, har de måttet lave om på det, så der ikke er flere forsamlet i lokalet end ti. Otte gæster og to ansatte:

»Vi arbejder med en gruppe, som er udsatte i forvejen, og som udover psykisk sygdom lider af forskellige kroniske sygdomme, der gør dem ekstra udsatte for corona. Derfor kører vi stadig med, at vi max må være ti personer i lokalet ad gangen. Vi har delt det ind i to hold, hvor de første otte kommer mellem 12.00 og 14.00, og så kommer de andre fra 14.30-16.30,« siger souschefen.

Det lave antal gæster er dog en stor udfordring for Muhabets ansatte og frivillige, fortæller Saad:

»Det er svært at skulle afvise folk, der gerne vil ind, for mange er ikke raske, og de har svært ved at forstå, hvad vi siger til dem. Dem, der dukker op, er jo ofte dem, der har mest brug for Muhabet, så det er virkelig svært at afvise dem,« siger han.

Annonce

Falder på et tørt sted

Efter de hårde måneder med nedlukning går det nu den rette vej, og i midten af maj kom der så endnu en glædelig nyhed. Her gav budgetpartierne i Københavns Kommune nemlig Muhabet 600.000 overskydende kroner fra sidste års budget.Penge, der falder på et tørt sted:

»De 600.000 kroner har betydet, at vi nu klarer os året ud. Til efterårets budgetforhandlinger om budget tet for 2021, har vi ansøgt Socialudvalget om en forhøjelse af driftsbudgettet for næste år, og vi vil meget gerne have en flerårig bevilling, der kan give ro på og sikre Muhabets fremtidige virke,« forklarer Neco Sütcü.

Efter at have drevet aktivitets- og somværstilbud i 16 år ved Lise Poulsen dog godt, hvor svært det kan være:

»Det har igennem årene vist sig meget svært at sikre midler til dette sociale område,« konstaterer lederen.

Annonce

»Vi er som en familie«

At Muhabet har sin eksistensberettigelse, er Assad Hosseini den allerbedste til at bevidne. De små hår rejser sig i nakken, da han kort fortæller sin historie, der endte med at bringe ham til Danmark i 2004:

»Jeg har stadig store problemer med at sove, fordi jeg tidligere var fængslet 15 gange Iran som politisk fange. Jeg har set virkelig meget tortur, og jeg har oplevet det på min egen krop. De hev mine negle af, og jeg fik 3.700 piskeslag på 46 dage. Hver dag slog de mig, gik ud for at spise og fortsatte med at slå mig bagefter, fordi jeg ikke ville tale. Mange mennesker, der kommer her i Muhabet, har oplevet lignende ting,« fortæller han.

Asad Hosseini er ikke i tvivl om, at Muhabet på mange måder var hans redning. Først kom han i værestedet som gæst, og siden blev han brugerfrivillig. På spørgsmålet om, hvad det er, stedet kan, lyder svaret:

»Muhabet er et sted, hvor man finder sammen. Her bliver man bedste venner også med personalet, og det er lidt som familie. Derfor er det også skidt, når vi må lukke, for hvor skal man gå hen, og hvad skal man få tiden til at gå med? Når man ikke kan komme her, så er det som om, man er blevet forældreløs, for pludselig er der ikke nogen til at tage sig af en,« siger han og tilføjer:

»Det her er et helt særligt sted, og efter jeg begyndte at få det bedre, blev jeg frivillig, fordi jeg har en stor kærlighed til stedet. Hvis det lukker, ved jeg slet ikke, hvad jeg skal gøre. Det må det ikke.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Annonce