Annonce
Klumme

Nordvest: Fra landsby til metropol

Susanne Louw. Privat foto
Annonce

NV’s historie har udviklet sig meget gennem de sidste 80 år. Da jeg var ung i 1960-70’erne var det et udpræget arbejderkvarter med de små billige lejligheder, som ofte husede adskillige familiemedlemmer stuvet sammen i få rum men med bad og siddebadekar, som på det tidspunkt var ren luksus.

Jeg flyttede til NV for halvandet år siden – og var egentlig ikke klar over, hvilket et område jeg flyttede ind i. Jeg havde måske en forventning om, at området stadigt bar præg af tidligere tider – men jeg blev klogere. Det fik mig til at granske i historien om der, hvor jeg nu befinder mig.

Historiens vingesus i landsbyen NV

Frem mod 1980’erne var Nordvest-kvarteret stadig præget af at være et sted med lejligheder, der var relativt billige i forhold til det øvrige København. Man kan kalde det en landsby i storbyen København med sin helt egen arbejderkultur.

I 1980 udpeges området af distriktspsykiatrien til et område, hvor personer med psykiske lidelser anbringes blandt den øvrige befolkning. Dette medførte en stigning i hærværk og overfald, og området fik derfor et noget blakket ry.

I 1993 blev der imidlertid imellem boligministeriet, socialministeriet og Københavns kommune indgået en aftale om ”en helhedsorienteret indsats i Nordvest-kvarteret”, hvilket senere tjente som model og forløber for den type projekter. NV var prøvekluden for den slags indsatser – i dag kendt som ”kvarterløftprojekter”.


Man kan kalde det en landsby i storbyen København med sin helt egen arbejderkultur.

Susanne Louw


Spøgelsesbyen lever - og forsvinder

Sidenhen i 1990’erne sker der da også en markant forandring i hele området. Mange erhverv – ofte fabrikker og anden industri lukker ned – og bygninger står tomme og spøgelsesagtige hen i kvarteret. Industribygninger rives senere ned. De lange karréer på de små veje fylder nu endnu mere i gadebilledet. Området præges nu også af stor etnisk diversitet blandt både beboere og i forretningerne – NV bliver denne gang såkaldt officielt byfornyet.

Det skaber en helt anderledes stemning. Der kommer liv i gaden og tit skaber de nye etniske familiekulturer et leben i ejendommene og også på de små altaner med en snert af sydlandsk stemning. Samtidig eksploderer også forretningslivet i form af alverdens etniske handlende og madsteder. De skyder op på hvert et hjørne og består den dag i dag.

Fortiden etablerer sig i nye rammer

De tilbageværende, tidligere industribygninger bliver også i stigende grad renoveret og konverteret til moderne beboelsesejendomme. Men der sker også en anden forvandling: De gamle bygninger får nyt liv i form af etablering af mange foreninger og andre institutioner - f.eks. Ungdomshuset på Dortheavej i en gammel industri- og lagerbygning samt kulturhuset Bolsjefabrikken på Lærkevej, som på trods navnet er et tidligere smede- og VVS-værksted.

Berømte personer fra NV

Mange kendte personer har også slået sine folder i NV – sangeren Kim Larsen voksede op på Mågevej i Fuglekvarteret og også så kendt en person som fagforeningsmanden, Thomas Nielsen. I dag huser området et utal af musikstudier og kreative virksomheder og værksteder og lur mig, om der ikke i dag vokser nye kendte personer ud af det.

Metropolen etablerer sig

I 00’erne og frem til i dag udvikler området sig endnu mere. NV undergår en markant forvandling igen og kan nu betragtes som en metropol i København. De unge har fået øjnene op for NV (hvor det ellers var Nørrebro og Vesterbro, som var de første ’hippe’ Københavnersteder) og flytter i stigende grad ind i de små lejligheder. Helt unge og unge med børn indtager i stor stil området.

I dag er der eksplosionsagtigt stigende priser på både ejer- og andelslejligheder. Det er blevet så ’in’ at leve multikulturelt, og de unge elsker mangfoldigheden og stemningen i området. Ventelisterne til de stadig almindelige og oprindelige lejelejligheder er derfor også alenlange.


NV undergår en markant forvandling igen og kan nu betragtes som en metropol i København. De unge har fået øjnene op for NV

Susanne Louw


En spirende forelskelse

Efter mit halvandede år her oplever jeg – på trods af diverse udfordringer i området – et fredeligt, kært område fuldt af liv. De unge og de ældre beboere hygger sig på altanerne i solskinnet. Fredag og lørdag er der gang i festerne i de unge små hjem – det følger med mangfoldigheden.

Man taler mere sammen hen over altanerne, end hvad jeg tidligere har oplevet i min tilværelse. Relationer skabes på kryds og tværs af aldersgrænser.

Så lige nu oplever jeg en langsom forelskelse i ”mit område”. Mangfoldigheden, de unges liv og fester og det multikulturelle passer fint med mit temperament. Man er på en eller anden måde aldrig alene i NV! Og det er jo godt for både unge og ældre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Et gymnasieliv med mundbind

KøbenhavnLIV

Børns Vilkår: Når børnechecken fjernes, peger det direkte tilbage på Københavns Kommune

Debat

Brug kulturlivet - også under corona

Valby

Minister fordømmer flugtbilist efter femårig piges død: - Jeg har sjældent set magen til fej og krysteragtig adfærd

Annonce