Annonce
Corona

Nu må du feste længere: Regelbrud kan koste bøder

Nu må værtshuse og barer have åbent til klokken to. Arkivfoto: Benedicte Lorenzen
Barer, værtshuse og serveringssteder må nu holde åbent til klokken to. Politiet er klar til at sikre, at de nye regler bliver overholdt, lyder det fra Københavns Politi, der opfordrer barer og gæster til at tage ansvar.
Annonce

Festen bliver fra denne weekend udvidet i to timer på de københavnske barer og værtshuse.

Forsamlingsforbuddet er ændret, så beværtningerne kan holde åbent til klokken to - vel at mærke, hvis de ikke lukker nye gæster ind efter klokken 23 og i øvrigt har de nødvendige bevillinger.

Reglerne er indført som led i den gradvise genåbning af Danmark.

Samtidig er der stadig nye tilfælde af smitte med covid-19. Derfor er det helt afgørende, at alle forstår vigtigheden af at overholde reglerne, siger politidirektør Anne Tønnes:

- Selv om barer og værtshuse nu får lov at holde længere åbent, er der stadig restriktioner, og det er der en god grund til: Vi skal fastholde smitten på et lavt niveau. I de seneste måneder har vi oplevet, at serveringsstederne har udvist et stort ansvar på det her område, og vi forventer selvfølgelig, at det fortsætter, siger politidirektøren i en pressemeddelelse.

De serveringssteder, der lukker ved midnat, må stadig gerne byde nye gæster indenfor efter klokken 23.

Annonce

Risikerer bøder

Københavns Politi vil i weekenden være synligt til stede i nattelivet for blandt andet at føre tilsyn med beværtningerne. De barer og serveringssteder, der ikke overholder de nye regler, risikerer en bøde på minimum 10.000 kroner.


Selv om barer og værtshuse nu får lov at holde længere åbent, er der stadig restriktioner, og det er der en god grund til: Vi skal fastholde smitten på et lavt niveau.

Anne Tønnes, politidirektør


- Det er vigtigt at understrege, at det er serveringsstedernes ansvar at overholde de nye regler. Vi vil fortsat være til stede i nattelivet for at holde øje med, om det sker og for at sikre ro og orden, siger Anne Tønnes, der også har en opfordring til dem, der vælger private fester frem for bylivet.

- Til jer vil jeg igen bede om, at I husker at tage hensyn til jeres medborgere og naboer og sørge for at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, siger politidirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
112

Den rullende politistation parkerede på Østerbro

Annonce
Forsiden netop nu
112

Fire vanvidsbilister stoppet på Lyngbyvej

Politi

Cyklist skubbet af cyklen på Howitzvej

Byvandring

Byvandring med Onkel Danny-kender

Debat

Tillid forpligter

Klumme

Historiens store viskelæder

Annonce