Annonce
KøbenhavnLIV

Nu tager Københavns første elhavnebusser passagerer med

De første ud af fem nye eldrevne havnebussersejlede i Københavns Havn lørdag. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce

20. juni sejlede de to første ud af fem nye eldrevne havnebusser med passagerer i Københavns Havn. Under Covid-19 er elhavnebusserne blevet testsejlet uden passagerer, men nu kan københavnerne se frem til spritnye havnebusser, der ikke forurener luften.

- De nye elhavnebusser er afgørende for vores mål om at få renere luft i København. De er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod en by med grøn transport, der hverken larmer, sviner eller udleder CO2. Jeg ser frem til, at alle vores ikoniske havnebusser snart sejler på el og bidrager til renere luft i havnen og byen som helhed, siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

De nye elhavnebusser er også mere rummelige med plads til 80 passagerer. Det er 20 passagerer mere end i nogle af de nuværende havnebusser. Alle de nye havnebusser har store vinduespartier, som skaber lys og luft og mulighed for at opleve havnefronten bedre. Endelig er der plads til otte cykler og fire kørestole eller barnevogne på hver båd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce