Annonce
Drukkultur

Nyt show om dansk druk- og værtshuskultur.

Peter Dyreborg er aktuel med nyt show om dansk drukkultur. Foto: Claus Christensen
Findes der noget mere dansk end alkohol? Kort sagt: Nej, for i Danmark drikker vi både til hverdag og til fest.
Annonce

Danskerne drikker. Både på godt og på ondt. Når det er hyggeligt, men også når det er knap så sundt.

Peter Dyreborg er aktuel med et nyt show, hvor handlingen foregår på et vaskeægte brunt værtshus. Med et væld af tragikomiske historier fra bodega-livet fortæller Peter Dyreborg om de morsomme stunder, men også alkoholens bagside.

I titlen 'Peter Dyreborgs forbrydelse og straf' ligger det også, at Peter selv kommer med mindst én tilståelse undervejs. Og denne tilståelse er måske ikke helt forenelig med det faktum, at han udover sit virke som kunstner er tidligere jurist. Eller måske er det netop godt for en jurist at kende til den forkerte side af lovens lange arm.

Annonce

Tidligere dansk mester i poetry-slam

Peter Dyreborg er mest kendt for poetry slam, en særlig disciplin og konkurrence i at fremføre digte og spoken word. Han er tidligere dansk mester i slam, og er blandt andet tilknyttet Det Kongelige Teater.

Hans nye show har dog ikke meget med digte at gøre, men er et såkaldt 'storytelling spoken word-show'. En forestilling, hvor han fortæller medrivende historier i en blanding af flere genrer.

Peter Dyreborgs show kan beskrives som en blanding mellem skuespil, stand-up comedy og historiefortælling. Selvom det er ukendt for nogle, spillede hans seneste soloshow for fuldt hus i Skuespilhuset tidligere i år.

Billederne af Peter Dyreborg er taget på den lokale Valby-bodega Teglskægget. Foto Claus Christensen

Udover alkoholens flere sider og værtshusliv handler showet også om straffelovens § 276 og § 279 og § 244 og § 245 og § 290 og § 293 og § 278 og § 288, stk. 2, jf. § 23 og meget, meget mere. Alt sammen fortalt med ufiltreret humor og uden fordømmelse.

Showet kan opleves 19. november i caféen i Kulturhuset Valby. Peter Dyreborg er bosat i Valby, og priserne til dette show er efter 'Pay what you like' -princippet, hvor du selv bestemmer hvad du vil betale for billetten. Der er følgende billettyper:

Normalpris: 75 kr.

Den begejstrede: 100 kroner

Studerende: 50 kroner

Den gode middelklasse: 125 kroner

Halv pris: 37,50 kroner

Superfan: 150 kroner

Den symbolske: 20 kroner

Den rige mæcen: 200 kroner

Fri entré: 0 kroner, men betal hvad du kan/vil efter showet (Ved den billet kræves fremmøde senest 30 minutter før, og ellers er der ingen garanti for plads).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ved siden af: Meyers åbner forsamlingshus

JUL

Hjemløse juletræer er klar til salg

Sport

B93 skal spille pokaldrama i Nordsjælland

Debat

Samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Annonce