Annonce
Intern undersøgelse

Pædagoger frustrerede over manglende handling fra fagforening

Kilder som Valby Bladet har talt med mener, at LFS lyver, når de skriver at de ikke har kendskab til dårlige arbejdsforhold. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Børne- og Ungdomsudvalget har enstemmigt besluttet, at fire daginstitutioner i Valby skal kulegraves af en intern undersøgelse. Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) mener, at de bør klare det selv. De ansatte er af en anden holdning. Noget tyder på at der er kaos.
Annonce

Vi ville have kendskab til det, hvis der var forekommet uretmæssige afskedigelser, masseflugt på grund af dårligt arbejdsmiljø eller andet.

Det er en af formuleringerne i en pressemeddelelse fra fagforeningen, Lands-foreningen for Socialpædagoger (LFS). Valby Bladet har talt med tre kilder, der uafhængigt af hinanden fortæller om et arbejdsmiljø, de selv betegner som ekstremt dårligt. Fronterne er trukket op.

Annonce

Vi er pissebange

- Vi er pissebange for at sige noget, fordi vi frygter for vores arbejde. Når vi kontakter fagforeningen lytter den ikke lytter til os.

Sådan siger en anonym kilde, der er ansat i en af de fire institutioner, som skal igennem en uvildig undersøgelse af arbejdsforholdene, fordi en stor gruppe forældre og ano-nyme pædagoger og tidlige-re ansatte anfægter ledelsesstilen i klyngen samt måden hvorpå LFS forholder sig til medarbejdernes klager på. Undersøgelsen er enstemmigt besluttet af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune.

Annonce

Ansat: Vi har ingen at gå til

Kilden, der ønsker at være anonym, af frygt for sit ansættelsesforhold fortæller, at Jan Hoby, næstformand i LFS, har kendskab til de ud-fordringer der har været og som er i klyngen, og at det er nået dertil, hvor det er nu, fordi LFS ikke lytter til forældre og ansatte, når de påtaler et dårligt arbejdsmiljø.

- Jeg ringede engang ind til LFS og klagede over måden klyngelederen til os. Her sagde pågældende: ’Du er ikke den eneste, der klager’, før jeg blev sendt videre, fortæller kilden, der påstår, at Jan Hoby negligerer klagerne over ledelsesstilen på alle ledelsesniveauer i klyngen.

- Jeg og andre har fortalt Jan Hoby, at klyngelederen råber og skriger, og at hun siger, at ’hvis vi ikke kan lide lugten i bageriet, skal vi ikke være her (i institutionen, red).’ Og LFS gør intet, for-tæller kilden, der føler sig udsat, fordi pågældende ikke har nogen at gå til.

Sagen kort

En gruppe forældre klagede i sidste måned til kommunen over mistrivsel blandt deres børn i institutionerne og stor ud-skiftning i personale og ledelse i institutionerne Nabohuset, Arken, Isbjørnen og Børnekompasset i den såkaldte ’klynge VVKC’. Det har fået Børne- og Ungdomsudvalg til at gribe ind og enstemmigt har vedtaget, at der skal foretages en uafhæn-gig undersøgelse af forholdene i de fire daginstitutioner i Val-by. Forslaget var stillet af Konservative sammen med Venstre.”

Ikke engang vores fagforening kan vi gå til, siger kil-den. Kilden bakkes op af tidligere ansat i en af de fire institutioner Caroline Strandvig. Caroline Strandvig beskriver et møde, hvor alle medarbejderne deltog inklusive klyngeledelsen, ledelsen og fagforeningen fra den pågældende institution. Mødet var foranlediget af at en bekymringsskrivelse medarbejderne i en af institutioner havde sendt til LFS.

Annonce

"LFS lyver"

Valby Bladet er i besiddelse af den to siders bekymringsskrivesle, hvor der blandt andet står: 'Medarbejderne føler ikke, at de kan gå til klyngelederen med kritik af lederen, da det lader til, at klyngelederen anerkender lederens hårde tone. De er bange for at det kan få personlige kon-sekvenser at italesætte kritik'.

Et andet sted i bekymringsskrivelsen står der: 'Lederen appellerer til frygt: Lederen har henvendt sig til en medarbejder og direkte sagt ’Det er fyringsgrund det dine kollegaer har gjort’ Vi oplever det som dybt uetisk at omtale andre personalers fejltrin og eventuelle sanktioner over kollegaer.'


Enten er jeg ved at blive syg i hovedet ellers lyver Jan Hoby.

Caroline Strandvig


På spørgsmålet om Caroline Strandvig har kendskab til skrivelsen, svarer hun ja og fortæller, at medarbejdernes bekymringer fra bekymringsskrivelsen ikke blev diskuteret på mødet. Til det er Jan Hoby udenforstående.

Han skriver i en mail til Valby Bladet.

- Mødet handlede om at få talt om de benspænd og snubletråde som personalet havde beskrevet i deres bekymringsskrivelse. Der var tre runder med gruppearbejde, hvor det blev grundigt behandlet.

Camilla Sandvig er dog ikke enig i Jan Hobys udlægning af mødet.

- Enten er jeg ved at blive syg i hovedet ellers lyver Jan Hoby, siger Caroline Strrandvig, og fortsætter.

- Det er rigtigt at vi var i grupper, men det handlede bestemt ikke om vores skriv. Det blev ikke benævnt. Vi fik ordre at  vide, at vi ikke skulle tale om det.

Annonce

LFS tog parti fra start

Caroline Strandvig fortæller, at der udelukkende blev talt om, hvordan de som ansatte gjorde ting forkert, samt, at Jan Hoby satte sig sammen med områdelederen samt klyngeleder og den leder som brevet handlede om.

- Det var super ubehageligt. Det er jo virkelig et tydeligt signal at sende.

- Hvorfor det?

I og med at Jan Hoby satte sig der, og ikke et neutralt sted, tog han parti, hvilket han også gjorde til mødet.«Hvordan tog han parti?»Bekymringsskrivelsen, du omtaler, blev   slet ikke nævnt, og selvom flere ansatte fra institutionen påtalte det, fik vi at vide, at vi skulle se frem -ad og ikke tilbage, fortæller Caroline Strandvig.

Hvad er der galt i det?

- Det at se fremad ændrede jo ikke noget ved den det dårlige arbejdsmiljø der var.

Hvordan har det vist sig?

- Der har været rigtig mange sygemeldinger, og mange der har sagt op, har nogle har endda helt skiftet branche, inklusive mig selv, siger Caroline Strandvig.

På spørgsmålet om hvad Jan Hoby siger til, at personalet følte, at han tog leder-nes parti svarer han i en mail til Valby Bladet.

- Hvordan kan det, at jeg sidder ved siden af en områdechef og klyngeleder til et møde, blive problematisk og føre til rygter og motivforskning og stråmænd, er mig en gåde. Det er vist ikke kun børn og unge der har brug for opdragelse i god opførsel.

Valby Bladet er kommet i besiddelse af en mail sendt fra medarbejder til LFS inden mødet. I mailen undrer medarbejderen sig over, at bekymringsskrivelsen ikke er på dagsordenen . I mailen står der.

- Vi er i X X X (Institutions-ens navn er slettet af redak-tionen) rimelig overrasket over, læs chokeret, da vi slet ikke kan genkende noget af det vi snakkede med jer (LFS, red) om og som be-kymringsskrivelsen handler om. Der er ikke et eneste sted (i dagsordenen, red) nævnt noget om arbejdsmiljø!! Fair nok at pædagogikken skal højnes. Men det er som om det hele har taget en drejning, og vi kan slet ikke gen-kende vores bekymringer.

Annonce

Vi har mundkurv på

Hvad siger du til, at LFS skriver i den oprindelige presse-meddelelse, at de ikke kender til masseflugt?

-Det er løgn. Der en masse, der har sagt op, inklusive mig selv, siger Caroline Strandvig og fortsætter.

- Og de kendte til det dårlige arbejdsmiljø, selvom de skriver noget andet i pressemeddelelsen. Der står i pressemeddelelsen fra LFS, at det er en lille gruppe forældre der har sat gang i det her. Hvad er din kommentar til det?

Det er ikke en lille gruppe. Der er mange både blandt forældre og personale. De fleste er bare ved at skide i bukserne over, at de intet kan stille op, fortæller Valby Bladets anonyme kilde og fortsætter.

- Da den her sag begyndte at rulle, fik vi mundkurv på. Vi fik desuden at vide, at vi skulle passe på med, hvem vi talte med.

Annonce

Vi vil ikke have arbejdsro

I føromtalte pressemeddelelse skriver LFS, at de pædagogiske ledere i klynge V VKC beder om arbejdsro og, at medarbejderne i Nabohuset gør det samme.

Valby Bladets anonyme kilde er dog af en anden opfattelse.

- Som jeg sagde før, så vi mundkurv på. Vi er bange, da vi frygter at blive fyret. Der er en grund til, at jeg står frem.

I et telefoninterview, med Valby Bladet, slår Jan Hoby fast at det er normalt, at LFS som fagforening altid kigger fremad. Han husker det pågældende møde og pointerer, at det ikke er fagforeningens, men slår fast at det er forvaltningens, opgave eventuelt at fyre folk, og at det desuden var forvaltningen, der stod for dagsordenen.

- Fagforeningens opgave er at sikre arbejdsmiljøet, blandt andet ved at arbejde med de udfordringer der er, udtaler Jan Hoby i en telefonsamtale med Valby Bladet, og han slår fast at det mener han, at LFS har gjort i den her sag. Han supplerer i en mail.

- Livet er for kort til dårligt arbejdsmiljø og arbejdslivet for langt til dårligt arbejdsmiljø. Vi (LFS, red) sætter en ære i, at få stoppet enhver form for destruktivt arbejdsmiljø og fravær af arbejdsfællesskab på byens arbejdspladser. Derfor tager vi enhver henvendelse, nødråb og opråb om hjælp dødens alvorligt. Det har vi altid gjort, og det vil vi altid gøre, da det er af essensen af vores opgave som fagfor-ening. Hverken børn, unge eller borgere kan vente på at problemerne går over af sig selv. For det gør de aldrig.

Annonce

Vi troede, LFS ville hjælpe

Caroline Strandvig er dog af en anden opfattelse end Jan Hoby.

-Vi gik til vores fagforening, fordi vi oplevede, at vores leder og klyngeleder havde en dårlig retorik overfor os. LFS bad os om at for-mulere en bekymringsskrivelse. Og når vi så sidder til mødet foranlediget af vores skriv og får af vide, at vi ikke skal tale om arbejdsmiljøet, så føles det ikke som om, at fagforeningen er på vores side, siger Caroline og fortsætter.

-Vi har ikke bedt LFS om, at afskedige nogen. Vi ønskede blot at blive hørt og få et bedre arbejdsmiljø. Og det eneste der var fokus på, det var, hvad vi gjorde galt. Der blev ikke talt om ledelsesstilen både i institutionen og klyngen, som var formuleret i vores brev, fortæller Caroline, der siger, at hun og hendes kollegaer sad med en følelse af, at det var dem der var noget galt med.

- Når vi sætter ord på dår-lige arbejdsforhold, så kan de (LFS, red) ikke sige, at det vil de ikke forholde sig til. Det er jo det, de er der for. Og hvis de ikke kan hjælpe, er der jo ingen grund til at de deltog, Siger Caroline og siger afsluttende.

- Så længe Klyngeledelsen får lov af områdelederen til at benytte denne diktatoriske lederstil, hvor flere  medarbejdere bliver kørt psykisk ned, så bliver kerneopgaven aldrig løst. Børnene får ikke det de har brug for; Nemlig nærvær, ro, omsorg masser af kram og et stabilt perso-nale, som ikke flygter. Hvornår vågner LFS op, og gør det, man burde forvente?

Caroline Strandvigs oplevelse af mødet og forholdene i institutionen bekræftes af syv anonyme kilder der er eller har været ansat i den pågældende institution.

Valby Bladet har talt med medlem af Børne- og Ung-domsudvalget Helle Bonnesen (C). Hun fortæller, at både forældre og andre med relation til området skriver til hende, fordi de ikke føler, at de bliver hørt om deres bekymringer om ledelsessituationen på flere niveauer i de fire institutioner. Hun slår desuden fast, at hun primært kontaktes af anonyme enten har forladt institutionerne eller som frygter for deres ansættelse.

Efter artiklen er skrevet skriver administrerende direktør i Børne- og Ungdoms-forvaltningen Tobias Børner Stax til Valby Bladet.

”Det bliver altid taget alvorligt, når der bliver stillet spørgsmål ved kvaliteten i byens dagtilbud – uanset om det er anonymt eller ej. Udover at kigge på de konkrete henvendelser, er der i Københavns Kommune et løbende og grundigt tilsyn med alle institutioner. I Børne- og Ungdomsforvaltningen har vi et MED-system, hvor tillidsvalgte og lederne tager hånd om arbejdsmil-jøet herunder trivsel og samarbejde. Hvis medarbejderen opplever, at der  ikke bliver lyttet lokalt, kan de gå videre til MED, så der altid mulighed for at få nye øje på.

Udsnit af medarbejdernes bekymringsbrev der ifølge medarbejderne ikke blev nævnt op møde mellem forvaltning, fagforening og medarbejdere. Brevet er underskrevet af alle medarbejderne

- Medarbejdere oplever at lederen ikke lytter til deres side af en sag når de bliver kaldt ind til en samtale, men at lederen har dannet sig en mening uden at medarbejderen er blevet hørt. Dette gør at medarbejderne undgår til lederen i dagligdagen, da tilliden ikke er til stede når de ikke bliver hørt og anerkendt.

- Lederen appellerer til frygt: Lederen har henvendt sig til en medarbejder og direkte sagt: 'Det er fyringsgrund det dine kollegaer har gjort'. Vi oplever det som dybt uetisk at omtale andre medarbejderes fejltrin og eventuelle sanktioner over kollegaer.

- Medarbejdere har en oplevelse af at den hårde tone fra lederen bliver understøttet af klyngelederen. Til p-mødet d. 14. november, var der ingen forsonlig tone, men blot en bebrejdende tone fra både leder og klyngeleder. Dette var det første møde mellem personale og ledelse og derved introduktion til det fremtidige samarbejde.

- Medarbejdere oplever at lederen og klyngelederen er forudindtagede i forhold til, at der skulle være en specielt dårlig kultur i XXX (institutionsns navn er slettet af redaktionen). De vælger at tage udgangspunkt i det negative narrativ og italesætter slet ikke ressourcer. Tværtimod lytter ledelsen ikke til personalets italesættelse af positive sider, men vælger at skyde dem ned.

- Medarbejdere oplever at blive talt ned til med en hård og angribende tone. Lederens kommu-nikation opleves ofte som konfrontatorisk, intimiderende og uforsonlig. Folk oplever sig direk-te og indirekte truet.

- Medarbejdere oplever at lederen og klyngelederen har en del dobbeltstandarder. Eksempelvis bliver det påtalt at der er en hård tone i XXX (institutionsens navn er slettet af redaktionen), selvom klyngelederen direkte har bakket op om, at den tidligere leder svinede en medarbejder til.

- Medarbejdere føler ikke, at de kan gå til klyngelederen med kritik af lederen, da det lader til at klyngelederen anerkender lederens hårde tone. De er bange for at det kan få personlige konsekvenser at italesætte kritik.

- Medarbejdere har oplevet at de er blevet pålagt tavshedspligt, hvor der ikke var givet god grund til det. Dette har skabt unødvendig utryghed kollegaer imellem.

- Personalet oplever at blive spillet ud mod hinanden, frem for at der skabes en dialog og sam-menhængskraft gennem samtaler. Kollegaer har oplevet at skulle lave skrivelser om deres kol-legaer. Det virker anklagende og konfliktoptrappende, i stedet for løsningsorienteret.

- Det psykiske arbejdsmiljø i XXX (institutionsens navn er slettet af redaktionen) er i høj grad negativt påvirket af ledelsens væremåde

- KILDE: BEKYMRINGSSKRIVELSE DER ER UNDERSKREVET AF ALLE MEDARBEJDERNE I EN AF DE FIRE INSTITUTIONER.

Grundet tekniske udfordringer, er artiklen en ny og identisk version af den oprindelige artikel fra marts 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Bageri åbner pop-up i Det Kongelige Teater

Klumme

Ventetiden er til visioner

Annonce