Annonce
INDVIELSE

Plask! Vestamager har endelig fået en svømmehal

Borgmester Allan S. Andersen klipper det røde bånd og erklærer svømmehallen for åbent. Foto: Jan Jeppesen.
Bevæbnet med en gylden saks kunne Tårnbys borgmester Allan S. Andersen efter en hurtigt aftræk klippe det røde bånd over og erklære Vestamager Svømmehal for åbent til tonerne af 'Bridge Over Troubled Water' fra Tårnby Musikskole.
Annonce

Beboerne på Vestamager kan nu høre lyden af 'plop', 'skvulp', 'splat', 'sjask', 'klask' og 'plask' fra den nyåbnede svømmehal ved Vestamager Idrætsanlæg på Ugandavej, efter Tårnbys borgmester Allan S. Andersen mandag formiddag havde klippet det røde bånd over til vandbassinerne.

- Det er en flot svømmehal som vil være attraktiv for alle i Tårnby, men også for hele Amager, fastslog borgmesteren - iført plastikfutter og med en mikrofon i hånden.

Han roste byggeprocessen og ikke mindst det faktum, at det var lykkedes at bygge en svømmehal med topmoderne faciliteter på knap to år.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, tidligere borgmester Henrik Zimino, afslørede, at der tilbage i 1970erne var en lokalplan for området, hvor der var slået streger til en svømmehal.

- Det var bare en mulighed, men alle har lige siden spurgt til, hvornår kommer den svømmehal. Nu har vi så fået den svømmehal, og den er en videreudvikling af hele området med butikscenter, fodboldanlæg og sportshaller, forklarede Zimino.

Annonce

'Livredderen' er på vej

Svømmehallen er stort set færdig, men kunstværket, der skal pryde indgangspartiet, er endnu ikke ankommet. Men til foråret vil en hvid aluminiumsskulptur af en slank og veltrimmet ung mand, der sidder højt hævet over terrænet og holder en kikkert for øjnene, byde de besøgende velkommen. 'Livredderen' er navnet på værket, der bliver udført af kunstnerduoen Elmgreen & Dragset.


Jeg har glædet mig til åbningen af Vestamager Svømmehal, som jeg håber og tror bliver et aktivt, socialt samlingspunkt for borgerne på Vestamager og i hele Tårnby Kommune fremover.

Allan S. Andersen, borgmester, Tårnby


Bassinet er L-formet, så det kan knækkes til brug for forskellige aktiviteter. Foto: Jan Jeppesen.
De gyldne dråber ventede de indbudte gæster til indvielsen af svømmehallen. Foto: Jan Jeppesen.

Den knap 145 millioner kroner dyre og 3.000 kvadratmeter store svømmehal, som allerede er døbt 'fyrtårnet for Tårnby som idrættens og kulturens kommune', består af 25 meter-baner, 50 meter-bane, klatrevæg, vipper, morskabsbassin med strandbred, varmtvandsbassin, sauaner og fine omklædningsrumsfaciliteter samt en café.

Gæsterne blev iført plastikfutter ved indgangen til svømmehallen. Foto: Jan Jeppesen.
Indvielsen havde stor mediebevågenhed fra både lokale og regionale medier. Foto: Jan Jeppesen.
Vestamager Svømmehal - set både fra ankomsten og inde i bassinerne. Fototrick: Jan Jeppesen.
Til foråret vil kunstværket 'Livredderen' byde de besøgende velkommen. Foto: Jan Jeppesen.
Svømmehallen bliver et fyrtårn for idrætten og kulturen i Tårnby, sagde Allan S. Andersen. Foto: Jan Jeppesen.
Foto: Jan Jeppesen.
Foto: Jan Jeppesen.

Selve svømmebassinet er L-formet, også kendt som et pianobassin, så bassinnet kan deles op i knækket. Det er tegnet af GPP Arkitekter og Erik Nord Arkitekter i et team med G.V.L. Entreprise, MOE og Aqua-teknik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Historie

Den sidste rest af det gamle Valby risikerer nedrivning: Det er et stykke unikt lokalhistorie, der fjernes på et forkert grundlag

Annonce
Forsiden netop nu
FRANK JENSEN-SAGEN

Sophie Hæstorp: Vi skal ikke længere acceptere en kultur, hvor en hånd i skridtet, på røven eller brystet er ok, fordi man er kvinde

KRIMI

Helten bor i gaden med den grumme historie

Annonce