Annonce
Elløbehjul

Politisk flertal vil indføre forbud mod udlejningsløbehjul

De elektriske udlejningsløbehjul har resulteret i mange risikable situationer i København. Foto: Liselotte Sabroe Ritzau Scanpix
Annonce

Flere partier mener, at det skal være slut med elektriske udlejningsløbehjul i dele af København. Det skriver dr.dk.

De populære og fleksible løbehjul er blevet synligere på de københavnske gader det seneste år. Dog mener et politisk flertal i København, at det nemme transportmiddel skaber for mange ulykker.


Vi kan se på statistikkerne, at elløbehjul fører til flere uheld og alvorligt tilskadekomne.

Lars Weiss, gruppeformand for Socialdemokratiet


Folketinget skal derfor behandle en ny vejlov, der skal gøre det muligt for kommunerne at forbyde opstilling af udlejningsløbehjul i gadebilledet.

Gruppeformand for Socialdemokratiet Lars Weiss påpeger følgende til dr.dk:

- Vi kan se på statistikkerne, at elløbehjul fører til flere uheld og alvorligt tilskadekomne. Samtidig er der nogle steder i byen hård kamp om gaderummet til udeservering, ophold og vareudstilling, så når vejloven er vedtaget, vil vi se på zoner, hvor der ikke må udlejes løbehjul.

Derudover er Enhedslisten klar til at gå endnu længere med forbuddet, så det ikke kun begrænser sig til Indre By.

- Det vil være nemmere at fjerne bilerne fra byrummet, hvis løbehjulene ikke afskrækker folk fra at bruge cyklen. Nu ser vi hvad de andre partier spiller ud med, og så ser vi, hvor vidt vi kan gå, siger Gorm Anker Gunnarsen (EL) medlem af teknik- og miljøudvalget i København til dr.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Boligsalg

Engholmenes dyreste penthouse er solgt

Debat

Særlig værdi for Solbjerg Parkkirkegård

Valby

Skole opfinder nye højtider

Arkitektur

Nu kan du indstille Årets Arne 2021

Annonce