Annonce
KøbenhavnLIV

Publikum strømmer til intime koncerter på et hemmeligt loft

Oppe under taget i den historiske bygning midt i byen samles publikum til intimkoncerter på hverdagsaftener. Her er det Norman Vladimir. - Foto: Luke Adekoya Campbell

»Der er en mere autentisk kontakt mellem kunstner og publikum,« siger Nicolai D. Nielsen om de koncerter, han arrangerer på et hemmeligt loft midt i København.

Annonce

Den snoede trappe i det fredede 1800-talshus hælder så meget, at man lige skal holde styr på balancen. Men bevæger man sig helt op gennem etagerne og ydermere forcerer en smal trappe, havner man på et imponerende loft. Fra kvistvinduerne er der udsigt til byens tage, og gennem er åbentstående vindue hører man summen nede fra gaden og rådhusurets kvarterslag. Byens lyd.

Her på toppen af København har Nicolai D. Nielsen gjort det store loftrum til en musikalsk hule. Her kan publikum komme helt tæt på popsnedkere, operasangere og electronica-perfomere i private rammer.

Og hemmelige.

Annonce

Tæt på kunstnerne

For vi kommer ikke beliggenheden nærmere end ’det meget centrale København’. Det har vi lovet Nicolai. For det er en del af oplevelsen, at man først får adressen til ’The Hidden Loft’ udleveret, når man løser billet til en koncert. Og det er der ret mange, der gør, fortæller Nicolai D. Nielsen, der til daglig arbejder som ingeniør.

»Der har været stor interesse for at overvære de første koncerter, vi har arangeret,« fortæller han og giver sit bud på, hvorfor publikum strømmer til intimkoncert på et loft en onsdag aften.

»Det bliver en meget nærværende musikalsk oplevelse, når man er så tæt på kunstnerne, som man er her på loftet. Der opstår en meget nærværende kontakt mellem musikere og publikum,« siger Nicolai D. Nielsen, der er halvt spansk og blandt andet inspireret til koncerterne af en spansk tradition med at samle naboer og bekendte i private hjem til jotas og andre folkloristiske sange og danse.

Annonce

Genrerne spænder vidt

Loftet har været fyldt af elektronisk musik med spektakulær lyssætning og røgkanoner og en singer/songwriter med sin guitar i stearinlysenes skær. Onsdag aften var der operatoner under de fritlagte bjælker, og til april fortolker Dodo - jo, den Dodo - Benny Andersen-sange.

Genrerne og kunstnerne spænder vidt. Det samme gør publikum. Men fælles for dem er lysten til at få en intim koncertoplevelse, det er svært at få på større koncertsteder.

»Det har været målet af skabe en intim koncertoplevelse i en hyggelig setting. Selvfølgelig spiller musikken en rolle. Men de historiske rammer, den private atmosfære og det sociale gør koncerterne til noget specielt,« siger Nicolai D. Nielsen.

Der er foreløbig planlagt yderligere tre koncerter på ’The Hidden Loft’. Tjek stedet på facebook, hvis du vil tættere på den intime koncertoplevelse.

KOMMENDE KONCERTER:

Onsdag 4. marts kl. 19.30: Eksklusiv intimkoncert med Cichosz

Onsdag 11. marts kl. 19.30: Bull&Hjorth

Torsdag 2. april kl. 19.30: Dodo synger Benny Andersen

Se mere på The Hidden Loft på facebook. Billetter til koncerterne kan købes på lowficoncerts.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Natur

Lille padde kan forsinke fælledbyggeriet

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Sognepræst: Jeg løber ad helvede til

Debat

Debat: Ryparken hører til i Bispebjerg

Annonce