Annonce
Politisk set

Radikal østerbroer vil gerne være i spidsen for partiet: Vi skal stoppe med at bygge i det grønne

Mette Annelie Rasmussen på taglandbruget ØsterGro på Østerbro.
Mette Annelie vil gerne være radikal spidskandidat. Hun mener, at klima skal være det absolut vigtigste politiske område og ønsker flere veje nedlagt og stop for byggeri i det grønne.
Annonce

Midt i den højst usædvanlige oktober både på Christiansborg og Københavns Rådhus meldte Østerbro-politikeren Mette Annelie Rasmussen ud, at hun går efter at blive radikal spidskandidat til kommunalvalget om lidt over et år.

Hun udforder dermed partifællen Mia Nygaard, der lige nu er socialborgmester, og som også genopstiller til næste valg.

Mette Annelie Rasmussen understreger, at Mia Nyegaard har gjort det godt som socialborgmester, men hun selv ønsker, at partiet klart skal prioritere den grønne dagsorden i første række.

- Mia Nyegaard er en god socialborgmester, og det er et vigtigt område. Men jeg vil sætte klimaet først, ikke som det eneste område, men som det første, siger hun og underbygger det:

-Jeg vil gerne være mere ambitiøs på det grønne område, københavnerne ønsker en mere grøn retning, og det er ikke nogle bare få flippere, som der prioriteter det, men det er et bredt ønske på tværs af befolkningsgrupper og partier. Vi skal ikke kun være grønne i ord, men også i handling. Jeg vil gerne gå længere, jeg er bekymret, når jeg har hørt, hvor Socialdemokratiet har lagt sig, også her i København.

Mette Annelie Rasmussen fortæller, at for eksempel spildevandssagen i Nordhavn i foråret, hvor der rejste sig et folkeligt pres imod, at HOFOR skulle udlede beskidt vand i Øresund i forbindelse med et byggeprojekt, har bekræftiget hende i, hvor meget den grønne dagsorden betyder for en stor del af københavnerne.

Annonce

Løfte blikket

Mette Annelie Rasmussen har været medlem af borgerrepræsentationen siden 2014. Hun har siddet i teknik- og miljøudvalget alle årene og er radikal gruppeformand. Dermed er og har hun i høj grad været en markant grøn stemme for de radikale.

På spørgsmålet om, hvorfor det ikke er nok at præge det på den måde, svarer hun:

-Det er selvfølgelig svært, hvis man ikke er den politiske leder, at fastlægge retningen for partiet: Sætte klimaet først, ikke som det eneste, men først, siger hun, et slogan hun vender tilbage til flere gange i interviewet.

På Københavns Rådhus har de politiske ledere en borgmesterpost og forvaltningsansvar inden for et område, der optager størstedelen af deres tid. Dermed har den nuværende radikale borgmester Mia Nyegaard et stort fokus på socialområdet.

- Selvfølgelig skal man som borgmester passe sit ressortområde, men man skal også løfte blikket og have visioner for byen og partiet. SF's sundheds- og omsorgsborgmester er for eksempel meget interesseret i luftforurening og normeringer inden for børneområdet, siger Mette Annelie Rasmussen og tilføjer, at den grønne dagsorden skal være på tværs af forvaltningerne på rådhuset.

-En grøn retning udspringer ikke kun af teknik- og miljøforvaltningen. Det handler om at handle på tværs, på samme måde som vi har vedtaget at implementere de 17 verdensmål i Københavns Kommune, og klimaet spiller en rolle uanset hvad, siger hun.

Annonce

Ikke byg i det grønne

Som radikal gruppeformand har Mette Annelie Rasmussen selv været med i budgetforhandlinger og andre forhandlinger på rådhuset. Hun vedstår sig de kompromisser, der er indgået, men ville gerne have gået endnu længere.


Mia Nyegaard er en god socialborgmester, og det er et vigtigt område. Men jeg vil sætte klimaet først,


Med henblik på diskussionen der er om byggeri på Amager Fælled og i grønne områder i Emdrup, hvor der planlægges midlertidige boliger til socialt udsatte, siger hun:

- Fremadrettet har vi lært de senere år, at der ikke skal bygges i grønne områder. Københavnerne vil have grønne åndehuller, og så skal vi i fremtiden finde ud af løsninger, hvordan vi servicerer de forskellige opgaver, der er, siger Mette Annelie Rasmussen.

Argumentet i Økonomiforvaltningen, som udpeger grunde, er, at der i tilfældet Emdrup ikke er andre muligheder end de grønne områder, når der skal findes grunde til sociale formål.

- Men der skal vi prøve at være lidt mere kreative og innovative. Er der grunde i byen, hvor der er nedlagte virksomheder og erhvervsbygninger, der ikke bliver brugt? Vi skal genanvende mere i det hele taget, fastslår hun.

Et konkret forslag fra Mette Annelie Rasmussen er at omlægge en tredjedel af vejarealet i København til cykelstier og grøn natur. Hendes parti er med i budgetforliget om Lynetteholm og en en østlig omfartsvej - også kaldet en havnetunnel. Noget der kritiseres kraftigt af andre partier med en grøn profil som Enhedslisten og Alternativet.

Mette Annelie Rasmussen mener, at kommunen netop kan nedlægge veje til biltrafik, når der planlægges rute på tværs af byen.

- Jeg vil hellere have biler uden om byen i stedet for igennem byen. Og projektet har flyttet sig fra kun at være en vej til også at være klimasikring og skabelsen af en ny bydel, siger hun.

Mette Annelie Rasmussen

Bor på Østerbrogade, er gift og har to piger. Hun har tidligere boet og arbejdet i udlandet i 10 år og er i dag ansat i FN Byen på Østerbro.

Medlem af borgerrepræsentationen siden 2014 for de radikale. Tidligere skolebestyrelsesmedlem på Randersgades Skole og medlem af Østerbro Lokaludvalg. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ved siden af: Meyers åbner forsamlingshus

JUL

Hjemløse juletræer er klar til salg

Klumme

Ikke mere Fucking

Debat

Samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Annonce