Annonce
TRAFIK

Ridepiger glemt i mørket: Movia undskylder

Bus 33 på Tømmerupvej på vej mod Københavns Rådhusplads. Foto: Ulf Bjørton
Aftenbussen kom aldrig, da 13-årige Josefine og syv andre ridepiger stod klar ved busstoppestedet. Chaufføren havde glemt den nye linjeføring ad Tømmerupvej, forklarer Movia og beklager episoden.
Annonce

Otte passagerer - 13-årige Josefine og syv andre ridepiger - stod mandag 2. november klokken 18.50 klar ved stoppestedet ud for Raagaard på Tømmerupvej.

Ruten for bus 33 blev 18. oktober gaffeldelt, så den sydlige del af Tømmerupvej igen har busdrift, efter omtrent et år uden bus.

Pigerne ventede og ventede, og snart var klokken langt over bussens afgangstid 18.55, så de blev klar over, at der ikke kom nogen bus. Nogle af pigerne snakkede om, at det samme var sket aftenen før. Problemet er, at så er der to timer til næste afgang. Så nogle af pigerne blev hentet i bil af deres forældre.

- Vi har ikke bil, så Josefine var en af dem, der gik de to-tre kilometer i buldermørke og intet fortov hen til en anden buslinje ved rundkørslen ved Nøragersmindevej. Så hun var først hjemme ved 21-tiden - vi bor fem minutters gang fra Sundbyvester Plads, fortæller Josefines far, Helge Nielsen.

Ved Raagaard fandt pigerne på stoppestedets tavle et telefonnummer (70157000) til kundeservice hos Din Offentlige Transport (DOT). Her skulle man taste '1' for bus og lokalbane, og det gjorde pigerne.

- Men så fik de fat i DSB, der surt svarede, at det ikke var deres bord, fortæller Helge Nielsen.

Annonce

Menneskelig fejl

Vi har spurgt Movia, hvad årsagen var til den manglende bus.

- Der er tale om en menneskelig fejl, hvor chaufføren kom til at dreje, før han skulle. Det skyldes, at linje 33 på nogle ture følger en anden rute, og det gik altså desværre galt for chaufføren i dette tilfælde. Det beklager vi, og dette har givet anledning til, at vi har gennemgået ruten med chaufførerne på linje 33 en ekstra gang, svarer Movias kommunikationsdirektør Camilla Struckmann i et skriftligt svar.


Pigerne kunne have gjort brug af rejsegarantien. De stod det rigtige sted og bussen kom ikke.

Camilla Struckmann, Movias kommunikationsdirektør


Er der ikke servicemedarbejdere til rådighed for buspassagerer hos DOTs kundeservice klokken 19 om aftenen?

- Pigerne har gjort det helt rigtige og ringet til DOTs Kundeservice. Hvis man vælger Movia i menuen, skal man selvfølgelig have fat i en Moviamedarbejder. Hvis man ringer efter åbningstid (mellem kl. 18-07 mandag-fredag og mellem kl. 18-08 weekender og helligdage), får man at vide, at man har ringet til Movia uden for vores åbningstid og hvornår telefonerne åbner igen. Det burde ikke kunne lade sig gøre at få en DSB-medarbejder i røret, når man vælger ”bus”, så her må der være tale om en fejl, skriver kommunikationsdirektøren.

Annonce

Kunne få taxa

Kunne passagererne have gjort brug af rejsegarantien – altså hvor Movia dækker taxaudgift op til 300 kroner, hvis en bus er forsinket eller udebliver? Ville kundeservice have oplyst dette, hvis pigerne havde fået fat i en servicemedarbejder, der har med busser at gøre?

- Pigerne kunne have gjort brug af rejsegarantien. De stod det rigtige sted og bussen kom ikke. Rejsegarantien kan man læse mere om på DOTs hjemmeside www.dinoffentligetransport.dk hvor man også kan skrive til os og fortælle, hvad der er sket samt vedhæfte sin kvittering for taxaturen. Vi er ærgerlige over, at pigerne ikke fik den vejledning i telefonen, skriver Camilla Struckmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce