Annonce
Læserbrev

Sammen kan vi tage Vanløse tilbage

Charlotte Tørngren
Annonce

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.

Jeg har boet i Vanløse i 24 år, og har altid været glad for at bo her, men jeg har også set, hvordan Københavns Kommune og dens forvaltninger i højere og højere grad har overtaget nærmest det hele i min bydel. Og efterhånden er Vanløse blevet én af byens skraldespande, hvor man placerer det, man ikke ønsker inden for voldene - og man spørger stort set ikke borgerne om noget.

Min bydel mangler den sociale sammenhængskraft, hvor man mødes og kender hinanden. Jeg blev mindet om dette i starten af august, da jeg brækkede armen, og hvor min arm var sort, blå, gul, grøn, rød og mange andre farver fra midt på overarmen til halvt ud på hånden.

Min oplevelse var, at når man fik øje på min arm og dens farver, så gik man over på den anden side af gaden. Så derfor er der rigtig langt igen. Og så kan det godt være, at man taler om, at Vanløse skal være demens venlig - for mig giver det ingen mening, når den sociale sammenhængskraft mangler. Uden den sociale sammenhængskraft er dette blot tomme ord.

Vi har masser af potentiale til at være en fantastisk bydel, hvor man har lyst til at være, men -  i mine øjne  - mangler vi, at bydelen har nogle steder, hvor vi kan se hinanden i øjnene, tale sammen og mødes om stort og småt, og hvor vi formelt eller uformelt kan drøfte, hvad vi vil med vores bydel - med Vanløse - og noget som samtidig er hyggeligt.


Indflydelse er ikke noget, vi får - det er noget, vi tager. Og skal vi have indflydelse på udviklingen i vores bydel, så er det vigtigt og nødvendigt, at vi tør og vi gør

Charlotte Tørngren


Når man går ned af Jernbane Allé, så ligger der godt nok nogle forretninger, Kulturstationen, biblioteket, Burger King og nu også Dominos - men det ser ikke særlig hyggeligt ud og er det heller ikke. Og så har vi vores eget center Kronen - ih ja, som er gået konkurs. Med 2 store centre lige i nærheden - Frederiksberg Centeret og Rødovre Centrum - er det så overhovedet nødvendigt med et center i Vanløse? Jeg synes, det er på tide, at borgerne i Vanløse tager magten i Vanløse.

Indflydelse er ikke noget, vi får - det er noget, vi tager. Og skal vi have indflydelse på udviklingen i vores bydel, så er det vigtigt og nødvendigt, at vi tør og vi gør……. Det er vigtigt, at vi ved, hvad det er, vi vil med vores bydel, og hvad vi vil have i den.Alt handler ikke om institutioner og trafik - det handler om menneskers sameksistens, og at de trives. Vanløse skal udvikle sig på vores præmisser. Det skal være hyggeligt at være i Vanløse.

Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at vi stiller krav om, at der bliver lavet en sammenhængende plan for byudviklingen i Vanløse - og vi skal selv presse på, for at det sker. Her er det nødvendigt, at fagfolk deltager - og ikke bare en kontorchef, nogle ansatte fra en forvaltning og nogle få borgere udpeget af Vanløse Lokaludvalg. Ordentlig byudvikling kræver udover lokale ildsjæle også deltagelse af personer med faglig indsigt i byplanlægning.

Jeg tror på, at vi i lighed med i andre bydele kan får indflydelse på udviklingen i vores egen bydel. Lad os nu steppe op, gøre en indsats, gøre det sammen og få taget Vanløse tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Historie

Den sidste rest af det gamle Valby risikerer nedrivning: Det er et stykke unikt lokalhistorie, der fjernes på et forkert grundlag

Annonce
Forsiden netop nu
FRANK JENSEN-SAGEN

Sophie Hæstorp: Vi skal ikke længere acceptere en kultur, hvor en hånd i skridtet, på røven eller brystet er ok, fordi man er kvinde

KRIMI

Helten bor i gaden med den grumme historie

Annonce