Annonce
KøbenhavnLIV

Skodkunst midt på tingstedet i morgen - kom og ask med

Bodil i gang på det allerhelligste centrum af Valby. - Foto: Emilie Cosmi

Midt i bydelens affaldsindsamlingsuge bliver selveste Valby Tingsted overdynget med cigaretskodder i morgen lørdag. Vær med til at lave et kunstværk ud af de brugte ligkistesøm.

Annonce

Bodil Fosgaard er kunstner og aktivist i Skodbevægelsen, og hun har med stor glæde fulgt Valby Lokaludvalgs affaldsindsamling i denne uge. I morgen lørdag støtter hun op om indsamlingen ved at tilskodde hele tingstedet.

Til det skal hun bruge alle de skodder, vi kan få samlet sammen. Derfor kan alle - rygere som skodsamlere - bidrage til hendes kunstværk, så gå en skraldetur lørdag formiddag med fokus på at finde skodder - der ligger rigeligt på fortove rundt omkring.

Aflever dem hos Bodil på Tingstedet mellem klokken 11 og 13 - hvis hun ikke lige er der, så sæt dem i en pose ved det offentlige toilet. I løbet af eftermiddagen skaber hun så et værk af de indsamlede filtre.

Værket bliver liggende til søndag, hvor hun selvfølgelig kommer og rydder op efter sig.

Hvor stort værket bliver afhænger helt af, hvor mange skodder, der kan samles sammen på Valbys gader og stræder - husk handsker og en pose til at samle i.

Se flere eksempler på Bodils skod-værker på hendes profil på Instagram @made_by_my_butts og på Facebooksiden Skodbevægelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Natur

Lille padde kan forsinke fælledbyggeriet

Byliv

Stor donation skal løse problemet på Anker Jørgensens Plads: Nu kan vi gøre en forskel

Debat

Debat: Ryparken hører til i Bispebjerg

Annonce