Annonce
KøbenhavnLIV

Slåskampe og dødsdruk: Nu lukker Kongens Have tidligere hele sommeren

Reglerne bliver brudt så ofte i Kongens Have, at de har besluttet at lukke den tidligere end normalt. - Foto: Arkiv
Annonce

– Vi vil gerne holde Kongens Have åbent så længe som muligt for alle dem, der sætter pris på haven som frirum og bruger den fornuftigt. Men vi er nødt til klart at signalere, at haven ikke skal have karakter af en festivalplads, hvilket desværre er den situation, vi er havnet i, udtaler slotshavechef Niels Mellergaard i en pressemeddelelse.

Bevidstløs druk, høj musik, planter der bliver hevet op af jorden og hærværk på bænke og borde.

Det er nogle af årsagerne til, at slots- og kulturstyrelsen nu har besluttet at haven skal lukke tidligere, end den plejer.

I dag kan gæsterne nyde haven til klokken 22, men nu skal den altså lukke to timer tidligere, klokken 20.

– Det er vores opgave at sikre, at alle, der besøger Kongens Have, får en god oplevelse, og at der ikke er gæster, som holder sig væk, fordi de er nervøse. Når forpagtere, naboer, gæster og ansatte føler sig utrygge, så er vi selvfølgelig nødt til at gribe ind, siger slotshavechefen.

Politiet har den seneste måned været hyppigt tilstede i haven på grund af uorden og utryghedsskabende adfærd og for at sikre, at havens gæster overholder de restriktioner, der er indført i relation til COVID-19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Parkering er en mangelvare

Debat

Træerne på Øster Allé sviner

Annonce